SF’s bagland er også på krykker
Reportage: Annette Vilhelmsen er valgt i Kerteminde, hvor de lokale SF’ere forsvarer deres nu tidligere landsformand til det sidste. Nogle har bange anelser for partiets fremtid.
Vi har været stolte af at kunne sige, at SF-formanden kommer fra Kerteminde.Marie Yvonne Rasmussen, , byrådsmedlem for SF
Det er nærmest symbolsk, at SF’s lokalformand i Kerteminde, Tina Nygaard, lige er blevet opereret i knæet og må støtte sig til en krykke for at komme ud at åbne døren. Hendes mand humper også rundt, efter at han i december brækkede hoften i et cykelstyrt.
»Vi er vist et meget godt billede på, hvordan det går i SF’s hovedkvarter lige nu,« bemærker hun.