"Det havde været nemmere med en naturkatastrofe"

Efter to års bistandstørke er der endelig begyndt at ske noget med danskernes vilje til at donere penge til de næsten syv millioner ofre for borgerkrigen i Syrien.

Det siger en række danske bistands- og hjælpeorganisationer, som samstemmende peger på én begivenhed, der har fået mange danskere til lommerne: Giftgasangrebet i Ghouta den 21. august, som kostede hundreder af civile syrere livet - ikke mindst mange børn.

"Da folk så børn i ligposer, begyndte der at ske noget," siger Claes Amundsen, kommunikationschef i Red Barnet. Her har indsamlingen ligget meget lavt hele foråret, men bare i løbet af de seneste 10 dage er der rullet så mange penge ind, at Red Barnet er oppe på en million kroner.

Ikke opad bakke længere

Hos kollegerne i Folkekirkens Nødhjælp er billedet lige så klart.

"Der er sket meget siden giftgasangrebet, som satte fokus på de mennesker, der er fanget i denne konflikt. Det har fuldstændig flyttet vores indsamling fra at være meget opad bakke til at være ret effektiv," siger Mads K. Kristensen, kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælps globale enhed.

Han tilføjer, at giftgasangrebet slog et "hul" i mediedækningen, så man kunne se, at det blandt andre var børn, der blev ofre. Samtidig kom der tal fra FN, der fastslog, at omkring en million børn var flygtet eller på vej væk fra de borgerkrigsplagede områder i Syrien.

"Så kom der billeder på situationen," siger Mads K. Kristensen, som støttes af generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Giftgasangreb skabte billeder

"Vi har i de senere uger oplevet, at der er kommet meget mere fokus på det humanitære og de uskyldige ofre. Helt entydigt skyldes det gasangrebet i Ghouta. Dermed kom der ansigter på de civile, uskyldige ofre, hvilket der måske ikke tidligere havde været," siger Anders Ladekarl.

Røde Kors har til og med denne uge indsamlet ca. 3 mio. kr., Folkekirkens Nødhjælp er oppe på knap 5 mio. kr. - inden søndagens generelle landsindsamling, og i Red Barnet er man nået op på ca. 1 mio. kr.

Pæne beløb, men det havde skæppet væsentligt mere i indsamlingsbøsserne, hvis Syrien var blevet ramt af en naturkatastrofe, lyder det fra organisationerne.

Naturkatastrofe mere overskuelig end krig

"Vi har mange års erfaring med, at det er vanskeligere at organisere og samle penge ind til ofre for krige end til ofre for naturkatastrofer. Det skyldes nok, at der er et noget mere kompliceret offerbillede i krig; ikke mindst hvis det sker i en region, hvor religionen er fremmed for os, og hvor situationen er politisk kompliceret," siger Anders Ladekarl, Røde Kors.

Naturkatastrofer er det lettere at samle ind til end ofre for krig. Det virker meget enklere, og det er til at forholde sig til et jordskælv, der rammer fra det ene øjeblik til det andet. Det er ikke nogens skyld, og vi anser vores bidrag for en kortvarig bistand," siger Claes Amundsen, Red Barnet,

"Krig kan dels virke meget endeløs, for hvor længe skal de sidde i de flygtningelejre? Man har ikke den samme fornemmelse af, at det går over igen, men derfor er behovet jo lige stort. Og derfor sidder vi og river os i håret og håber, at danskerne vågner op til dåd. Vi får en del penge, men slet ikke nok," siger Claes Amundsen.

Medier og virksomheder har taget ansvar

I Folkekirkens Nødhjælp tilskriver man de seneste ugers fremgang, at medierne og virksomhederne er begyndt at spille en aktiv rolle i indsamlinger. Danmarks Radio har slået til med P3 Indsamlingen, og også Kristeligt Dagblad og andre medier har taget del i indsamlingen. Og i erhvervslivet har blandt andet Dansk Supermarked taget medansvar og opstillet indsamlingsbøsser i Bilka og Netto.

"Det er meget mediebilledet, der afgør, om vi får danskernes opmærksomhed," siger Mads K. Kristensen fra Folkekirkens Nødhjælp. Ikke alene i kraft af omtalen af ofrene, men også fordi medierne repræsenterer egetlige betalingskanaler.

"Overraskende mange betaler for eksempel stadig på girokort. Så når vi laver et girokort og sender det ud med et medie, så er der mange der griber det og får betalt. Mange danskere vil gerne, men har bare brug for kanalen til at få betalt," forklarer Mads K. Kristensen.

FN mangler milliarder

Trods danskernes stigende offervilje er der meget langt til at kunne indfrie behovet blandt de nødlidende, lyder det fra organisationerne, og internationalt halter det mindst lige så meget. FN udsendte forleden et nyt nødråb om, at kun 47 procent af det enorme hjælpeprogram på knap tre mia. dollars i øjeblikket er finansieret.

I Røde Kors anslår generalsekretær Anders Ladekarl, at "i forhold til Syrien har vi omkring en tredjedel af det, vi har brug for."

"Vi appellerer til civilsamfundet, så godt vi kan, og vi fordeler hjælpen så godt, det kan lade sig gøre. Jeg var selv med til en fordeling af fødevarer i Syrien for 14 dage siden, hvor vi uddelte månedspakker til folk og gav dem besked om, at de skulle vare tre måneder. Vi kan jo ikke hekse," siger Anders Ladekarl.

"Helt grotesk" situation

I Red barnet kalder kommunikationschef Claes Amundsen det "helt grotesk", at "verdens største humanitære appel lige nu" er så underfinansieret.

"Vi får heldigvis støtte fra EU, Danida og andre donorer og har på den måde rejst 90 mio. kr., men alligevel står vi nu og mangler brød og penge til indkøb tæpper. Så vi må hele tiden vurdere, hvem der har mest brug for hjælp og hvem der har størst risiko for underernæring," siger han.