Fortsæt til indhold
Indland

Ingen bygger metro uden natboring

Cityring-metroen på vanskelig opgave, hvis der nedlægges forbud mod boring i døgndrift, siger Metroselskabet.

Hvis Metroselskabet tvinges til at holde ind med tunnelboringer om aftenen og natten, vil Københavns Cityring være det første metrobyggeri i verden, der ikke gennemføres med boring i døgndrift.

Faktisk er Metroselskabet i tvivl om, hvorvidt det overhovedet teknisk kan lade sig gøre at slukke for tunnelboremaskinerne kl. 18 og starte dem klokken syv næste morgen.

Det fremgår af et brev, som Metroselskabets bestyrelse den 7. august sendte til sin ejerkreds - Københavns Kommune, Transportministeriet og Frederiksberg Kommune.

Maskiner skal køre konstant

Her orienterer Metroselskabets ledelse ejerne om, at det på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være "sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte boringerne efter en hidtil ukendt metode, hvor tunnelboringen kun kan foretages mellem kl. 7-18."

Vi har spurgt vores eksperter og rådgivere, om de har kendskab til andre steder i verden, hvor boremaskinerne ikke kører i døgndrift. Det har de ikke kunnet finde
Henrik Plougmann Olsen, adm. direktør i Metroselskabet

"Metroselskabet har ikke kendskab til, at der nogen steder i verden bygges metro, hvor tunnelboremaskinerne ikke kører i døgndrift," siger kommunikationschef Lise Hein fra Metroselskabet.

“Vi har spurgt vores eksperter og rådgivere, om de har kendskab til andre steder i verden, hvor boremaskinerne ikke kører i døgndrift. Det har de ikke kunnet finde," siger Henrik Plougmann Olsen, adm. direktør i Metroselskabet.

Han forklarer, at tunnelboremaskinerne er bygget til kontinuerlig drift og ikke til at standse og starte dagligt.

”Der skal derfor foretages grundige undersøgelser af, om det teknisk set er muligt. Det har helt fra projektets start været kendt, at boremaskinerne skal køre i døgndrift, præcist som det er sket på de eksisterende metrolinjer,” siger metro-direktøren.

Hensyn til maskiner og bygninger

Det vil "skabe væsentligt øgede risici for både tunnelboremaskinerne, for gennemførelsen af tunnelarbejderne og for øgede sætninger på ovenliggende bygninger," fremgår det også af brevet.

Det samme argument - sikkerheden, hensynet til boremaskinerne og forsinkelsen - blev brugt, da Københavns Kommunes Center for Teknik og Miljø afviste, at en klage over tunnelboringen ved Nørrebroparken kunne få opsættende virkning på boringerne om aftenen og natten.

Fem andre steder ved metrobyggeriet - Østre Søgade, Gammel Strand, Sdr. Boulevard, Marmorkirken og Hovedbanegården - er der nedlagt forbud mod aften- og natarbejde.

Klage stoppede ikke døgnboring

Men Nørrebroparken, hvor tunnelboringerne er startet som det første sted - skiller sig ud, argumenterer kommunen i sin begrundelse for, at klagen ikke får opsættende virkning.

"For at minimere miljømæssige risici i byggeprocessen er det nødvendigt, at tunnelboremaskinen kører i døgndrift (...) Hvis ikke boreprocessen udføres i en kontinuert proces, vil det medføre en væsentlig forøget risiko for sætningsskader, der både kan resultere i alvorlige grundvandsproblemer og i bygningsskader," skrev områdechef i Center for Teknik og Miljø Hans Christian Karsten, da han fremsendte klagen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Døgndrift "kendt ingrediens"

Metroselskabet gør i brevet til ejerne opmærksom på, at døgnarbejdet hele tiden har været en kendt hovedingrediens i byggeriet af Cityringen.

Det var "en del af det oprindelige beslutningsgrundlag i VVM-redegørelsen fra 2008", og det indgår som en "teknisk forudsætning" for hele Cityring-byggeriet, understreger Metroselskabets ledelse.

Desuden henviser Metroselskabet til, at støjramte borgere i juli måned blev tildelt mulighed for erstatning, mens byggeriet står på.

Klager bremser erstatning

”Ekspropriationskommissionen traf i juli måned en principbeslutning, som giver mellem 2.000 og 2.500 naboer mulighed for økonomisk erstatning for aften- og natarbejde. De værst ramte naboer kan få op til 20.000 kroner skattefrit om måneden i den periode, udvidet arbejdstid står på," siger Henrik Plougmann Olsen.

Han peger desuden på, at klager, der har fået opsættende virkning betyder, at der i øjeblikket ikke er aften- og natarbejde på flere af byggepladserne.

"Der kan derfor ikke udbetales erstatning til naboerne på disse byggepladser," understreger han.

Mindre larm ved Nørrebroparken

I brevet lover Metroselskabet desuden, at der fremover vil blive larmet mindre under arbejdet ved Nørrebroparken.

De "fremtidige aktiviteter i Nørrebroparken vil være mindre støjende, og at entreprenøren organiserer arbejdet, så de mest støjende aktiviteter, "så vidt mulig ligger inden for tidsrummet kl. 7-18," garanterer Metroselskabet.

Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) i Københavns Kommune, som ejer 50 procent af Metroselskabet, har opfordret Natur- og Miljøklagenævnet til, at klagesagerne behandles hurtigt, således at borgerne i København ikke skal vente i op til fem måneder eller længere tid på en afgørelse.

Den anden hovedejer er Trafikministeriet, som ejer 41,7 procent af Metroselskabet, og her har den netop tiltrådte trafikminister Pia Olsen Dyhr (SF) ingen kommentarer til Metroselskabets brev.

"Ministeren ønsker ikke at kommentere situationen, så længe der behandles klager ved Natur- og Miljøklagenævnet," siger pressemedarbejder Jan Thane.

Fristen udløb mandag

Da klagefristen udløb mandag klokken 17, var der støjklager fra beboerne i forbindelse med byggerierne ved stationerne Gammel Strand, Øster Søgade, Marmorkirken, Hovedbanegården og Sønder Boulevard.

Metroselskabets direktør, Henrik Plougmann Olsen, fik i weekenden op til klagefristens udløb overbevist en klagegruppe ved Øster Søgade om at trække en klage tilbage.

Men samtidig indleverede to andre naboer til metro-byggepladsen, der er anlagt i Sortedams Sø, særskilte klager, og så var Metroselskabet lige vidt.

Er det ikke et forsøg på at påvirke en klagesag, når Metroselskabet opruller de økonomiske konsekvenser under sagsbehandlingen?

“Nej, som offentligt ejet selskab skal vi naturligvis informere vores ejere om de konsekvenser, der vil være, hvis der sker store ændringer på metrobyggeriet. Det har vi en forpligtelse til,” siger Henrik Plougmann Olsen.

Efter planen skal den 16 km lange Cityringen med 17 underjordiske stationer være færdig i december 2018.

Det forventes, at byggeriet vil koste omkring 22 milliarder kroner. Men tidsplanen og budgettet holder kun, hvis der må arbejdes døgnet rundt ifølge Metroselskabet.