Fortsæt til indhold
Indland

10 vigtige begivenheder under Den Kolde Krig

Jaltakonferencen, februar 1945

Winston Churchill, Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin fotograferet under Jalta-konferencen.

På et topmøde i Jalta mødtes statslederne fra USA, England og Sovjetunionen. Her blev det besluttet, at Tyskland skulle deles i fire besættelseszoner ved krigens afslutning mellem USA, Sovjetunionen, Frankrig og England.

Uenigheder på mødet mellem de vestlige lande og Sovjetunionen anses for at være fundamentet for Den Kolde Krig, der brød ud efter Anden Verdenskrigs afslutning.

Befrielsesregeringen, 5. maj 1945

Den 5. maj 1945 blev en befrielsesregering indsat i Danmark, efter Anden Verdenskrigs endte. Befrielsesregeringen med Vilhelm Buhl som statsminister bestod af politikere fra de fire største partier i Danmark, som havde samarbejdet med tyskerne under besættelsen, samt ledere fra modstandsbevægelsen, herunder kommunister.

Kup i Tjekkoslovakiet, 25. februar 1948

I Tjekkoslovakiet overtog kommunisterne magten ved et kup i 1948. I Vesten mistænkte man Stalin for at stå bag kuppet, og man frygtede, at der var tale om en sovjetisk overtagelse af kontrollen med de demokratiske lande i Europa. Kuppet førte bl.a. til den såkaldte påskekrise i Danmark, hvor soldaternes påskeorlov blev begrænset, fordi der opstod frygt for sovjetisk invasion af Danmark.

Nato oprettes, 4. april 1949

USA's præsident Truman underskriver Nordatlant-traktaten.

Forsvarsalliancen Nato blev indgået i Washington mellem landene Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Island, Italien, Luxembourg, Holland, Norge, Portugal, Storbritannien og USA. Det skete som følge af Den Kolde Krigs udbrud og de vesteuropæiske landes usikkerhed over for Sovjetunionen. Året efter ændredes samarbejdet fra en politisk alliance til en omfattende militær organisation.

Tyskland deles, 1949

I 1949 blev Tyskland delt op i to selvstændige stater. I oktober blev DDR – også kendt som Østtyskland – oprettet i den sovjetiske besættelseszone efter sovjetisk forbillede, og den politiske magt blev monopoliseret hos det kommunistiske parti. Østtyskland var under Den Kolde Krig hovedbasen for sovjetisk storoffensiv mod Vesten. Omgivet af det sovjetiske område lå det vestligt administreret Vestberlin, der forblev ude af kontrol af DDR.

Warszawa-pagten, 14. maj 1955

En kommunistisk militæralliance – Warszawa-pagten – blev indgået mellem Sovjetunionen, DDR og de kommunistiske østeuropæiske lande Albanien, Bulgarien, Polen, Rumænien, Tjekkoslovakiet og Ungarn. Pagten var Østens pendant til Nato og blev oprettet delvist som en sovjetisk militær reaktion på Vesttysklands optagelse i Nato i 1955.

Berlinmuren bygges, 13. august 1961

Berlinmuren fotograferet i 1963.

Berlin var det eneste sted, hvor østtyskere nemt kunne flygte til Vesten, hvilket 3,5 mio. personer havde gjort siden oprettelsen af DDR. Natten mellem den 12. og 13. august 1955 erklærede landene i Warszawa-pagten, at de ville spærre sektorgrænsen i Berlin. Det blev sat i værk samme nat af østtyske styrker. Berlinmuren blev det tydeligste symbol på delingen af Europa i en demokratisk og en kommunistisk del.

Cubakrisen, oktober 1962

Præsident Kennedy holder krisemøde med sin stab i Det Hvide Hus under Cubakrisen i oktober 1962.

I 1962 udbrød den såkaldte Cubakrise som følge af, at Sovjetunionen begyndte opstilling af mellemdistance-raketter på Cuba, hvilket var en stor trussel for amerikanernes sikkerhed. Som reaktion anlagde USA en militær flådeblokade og meddelte, at det ville reagere med militær konfrontation, hvis ikke raketterne blev fjernet. Krisen endte efter 13 dage, da den sovjetiske leder Khrusjtjov bekendtgjorde, at installationerne på Cuba ville blive demonteret.

Fodnotepolitikken, 1982-1988

I 1982 begyndte en periode med den såkaldte fodnotepolitik i dansk udenrigspolitik, efter at et politisk flertal uden om regeringen tog afstand fra Natos beslutning om at opstille en række mellemdistanceraketter i Vesteuropa. I perioden 1982 til 1988 pålagde et alternativt udenrigspolitisk flertal de borgerlige regeringer at tage en række forbehold til Natos beslutninger om militær oprustning.

Murens fald, 10. november 1989

Berlinmurens fald 12/11-89. En østtysk familie kører ind i Vestberlin i deres Trabant

Berlinmuren, der i årtier havde splittet tyske familier, faldt natten mellem den 9. og 10. november 1989. Det skete efter stærkt pres fra befolkningen og fra politisk side. Murens fald symboliserer kommunismens sammenbrud i Østeuropa og Sovjetunionen samt slutningen på den kolde krig.