Arven efter Pusher Street
I dag er det et år siden, politiet lukkede Pusher Street på Christiania. JP København tegner et billede af, hvad der er sket med hashen de seneste 12 måneder. Flere mener, at den har spredt sig til øvrige bydele, hvilket bekymrer borgerne, nærpolitiet og socialarbejdere.
Boderne er væk. Spredt står klynger af unge mænd parat til at sælge. Der smiles, hilses, og stemningen er afslappet.
Pusher Street på Christiania er på årsdagen for politiets rydning og masseanholdelser en skygge af tidligere tiders storhed. Ved Abegrotten sidder et par fyre fredeligt ved et lille bord og spejder. Formentlig efter kunder.
Mens freden i hvertfald denne tirsdag ligger som en dyne over det, der tidligere blev betegnet som Nordens største hashmarked, er der anderledes gang i den få kilometer væk på Nørrebro.
På hjørnet af Guldbergsgade og Ahorngade, lige over for den jødiske kirkegård, går kunderne ind og ud i en lind strøm. Det er fredag eftermiddag, og beboerne i kvarteret er tydeligt irriteret over den stærkt øgede trafik til hashklubben, som de mener er en konsekvens af Pusher Streets lukning.
»Det er ad helvede til for tiden. Det er blevet meget voldsomt, efter at Pusher Street lukkede. Det er blevet utrygt at bo her, i hele kvarteret, og det hører jeg næsten fra alle,« siger en kvinde, der haster videre, for hun "vil ikke blandes ind i noget". En 36-årig kvinde, mor til to børn, der heller ikke vil have sit navn i avisen siger:
»Mange af kunderne går ind i vores gård, når de har handlet i klubben. Der går ikke en eneste dag, uden at vi finder dem. Så står de i porten, så i gården. Nogle gange må vi jage dem væk fra børnenes sandkasser eller gynger. Sådan var det ikke for et år siden.«
Bange om aftenen
Den 70-årige Annelise Hetland har boet i kvarteret i 35 år, og hun tør ikke længere færdes på gaden efter kl. 18.
»Hvis man går alene, bliver man stoppet af dem, der skal købe hash. De vil have penge. Det er blevet et røverkvarter, men jeg er blevet så gammel, at jeg sgu ikke gider flytte. Jeg bor i stuen, og lige over for ligger haven omkring De Gamles By. Der ligger sådan nogle små sommerpavillioner derinde, og der sidder de og sælger deres stoffer. Bilerne kommer kørende i et væk, og nogen gange kan de bare rulle vinduet ned og købe det uden at stige ud,« siger Annelise Hetland.
Konsekvensen af lukningen af Pusher Street er blevet mere og mere tydelig de seneste måneder. Mens der i årevis har været hashklubber rundt omkring i byen, så er beboerne både i Jægersborggade på Nørrebro og i Kgs. Enghave-kvarteret nu ved at være så trætte af den livlige hashhandel, at de har holdt borgermøder om sagen. Politiet var på forhånd opmærksomme på, at hashen ville sprede sig ud i byen, og at der ville blive øget omsætning i hashklubberne.
»Det er ikke kommet bag på os. Officielt er der meget få hashklubber tilbage i byen, og man skal huske på, at 90 procent af hashklubberne var der, da Pusher Street eksisterede. Men tendensen er i øjeblikket, at der skyder nye klubber, budtjenester og andre salgskanaler op rundt omkring i byen,« siger lederen af narkoafdelingen, kriminalinspektør Ole Wagner, Københavns Politi.
Han forstår godt, hvis folk føler sig utrygge, og sender samtidig en kraftig opfordring til borgerne om at ringe til politiet, hvis de har mistanke om hashhandel eller en hashklub.
»Det er ikke borgernes observationer, vi bruger. Det er politiets arbejde, der lukker hashklubberne, derfor kan man trygt henvende sig til os. Hvis man mener, at der er noget galt i ens område, så ring dog til politiet,« siger han.
Længere ude på Nørrebro - i Jægersborggade - bliver der piftet ad JP Københavns reporter:
»Hey - det er herovre, det foregår.«
Fem gutter sidder omkring et træbord foran en lille kiosk midt i gaden. Det er nogle store brød. De nægter at sælge hash, men henviser til en lille fyr i blå kedeldragt, der står lidt væk - uset inde i en smøge. Det er ham, der sælger i dag. Netop i Jægersborggade har politiet lukket hashklubber det seneste år. Det er et af de steder i byen, hvor politiet er sikre på, at rockere kæmper mod andengenerationsindvandrere om det særdeles lukrative marked, og det er et af de steder i byen, hvor ordensmagten er opmærksomme på, at der ikke kommer udenddørssalg - en slags mini-Pusher Street.
Markant ændring
I Valby og Sydhavnen har nærbetjent Bent Haagensen godt styr på børnene og de unge. Han har oplevet en markant ændring det seneste år.
»Vi ser flere skæve unge. De sad førhen på Christiania, hvor der var fedt at være. Nu har vi dem i ungdomsklubberne og på gaden. Deres adfærd er ikke normal, og vi har haft klubber, der er lukket, fordi de unge har været så grænseoverskridende i form af hærværk og vold mod personalet. Det er svært at sige, at det er en direkte konsekvens af Pusher Streets lukning, men det er tendenser, vi har oplevet i markant grad siden lukningen,« siger Bent Haagensen.
Han oplever, at mange unge er involveret i "noget med hash". Typisk er der tale om småopgør, hvor nogle hives ind i en bil og får at vide, at de skylder penge. Andre gange er der indbrud og småpushervirksomhed.
»Borgerne og de unge fortæller, at de ser og hører ting omkring hash. At der bliver lavet en hel masse business. At de unge har mange penge på sig - nogle gange flere tusinde kroner. Vi snakker om unge mellem 17 og 20 år,« siger Bent Haagensen, der betegner udviklingen som et kæmpeproblem.
Samme fornemmelse har Jeannie Hegstrup, leder af Tjekpunktet, der er en ungdomsinstitution under Københavns Kommune, der bl.a. beskæftiger sig med opsøgende arbejde på Christianshavn og Vesterbro.
»Min bekymring er, at der er blomstret flere hashklubber op, efter at Pusher Street blev lukket,« siger hun.
Socialt arbejde tabt
Tjekpunktet arbejder i løbet af et år med ca. 40 unge. Derudover er der kontakt til langt flere i mindre omfang. De unge får alt fra råd og vejledning til boligsøgning, rygestop med hash og lignende.
»Den del af det sociale arbejde går tabt, når de unge går i hashklubberne i stedet for i Pusher Street. Det er enormt bekymrende, at de unge trækkes over i klubberne, hvor de i højere grad kommer i kontakt med de kriminelle miljøer. Man kan også frygte, at de kommer i kontakt med andre stoffer end hash,« siger Jeannie Hegstrup.
Tilbage på Christianshavn.
Her havde beboerne i årevis klaget over trafikken til og fra fristaden og de ubehageligheder, Pusher Street førte med sig. En beboer, der på grund af trusler ikke vil have sit navn frem, siger om månederne efter lukningen:
»Der skete fra den ene dag til den anden en markant ændring af klimaet i hele området. Slut med den voldsomme trafik, slut med hurtige biler, der drønede af sted med høj musik. Det blev nemmere at finde parkering, og der var mere ro og orden i området. Folk blev ikke længere truet, og forældrene i de to børneinstitutioner, der ligger på hver side af Christiania, blev mere trygge.«
Til gengæld har beboerne så kunnet fornemme en ny, spirende råhed, efter at flere af de varetægtsfængslede pushere og vagtfolk er blevet løsladt.
»Vi kan se i Bådsmandsstræde, at der igen er mange, der holder i kort tid mellem Christianshavns Idrætsklub og Christiania. De løsladte er særdeles aggressive. Man kan ikke længere bruge hele Christiania som rekreativt område - i hvert fald er det ikke længere sjovt at gå ned ad Pusher Street. Så galt var det ikke før i tiden. Det var i månedsvis bedre end før i tiden, men på det seneste har det udviklet sig til en ikke særlig rar situation,« siger beboeren.
Ved aktionen, der fandt sted tidligt om morgenen den 16. marts 2004, blev 52 pushere og medlemmer af Christianias vagtkorps, kaldet Christianias Efterretningstjeneste, CET, nærmest taget på sengen og sendt i dommervagten, hvor de sad varetægtsfængslet i månedsvis. De seneste måneder er der afsagt domme på mellem 30 dage og to et halvt års fængsel for hashhandel. Dommerne i byretten har vurderet, at politiets anklagere har villet dømme pusherne for mere, end beviserne kunne holde, og mange af pusherne og vagterne er i øjeblikket på fri fod. Enten fordi de venter på strafafsoning, fordi deres sag ikke er kommet for en domstol, eller fordi deres varetægtsfængsling har udgjort straffen i sig selv.
Kamp om markedet
Siden løsladelserne har politiet set en opblussen af kampen om markedet mellem de løsladte pushere og - især - andengenerationsindvandrere, der slås om markedet. Der har været eksempler på bøllebank og folk, der gik med skarpladte våben.
»Der er en rivalisering i øjeblikket. Man forsøger at holde hinanden ude, og når der alene i Pusher Street er omsat for ikke under 500 mio. kr. om året, så er det store penge, der er på spil. Nogle af de gamle pushere har opgivet kampen, mens andre er meget aggressive,« siger kriminalinspektør Ole Wagner.
I øjeblikket patruljerer politiet fortsat dagligt i Pusher Street, og der bliver næsten dagligt fundet hash - en handel, der især er koncentreret om Abegrotten i udkanten af Pusher Street.
»Men hvis målsætningen har været at stoppe hashhandelen derude, så er det overordnet set gået godt. I forhold til forsøget i begyndelsen af 1990'erne, hvor det udviklede sig til gadekampe, så har politiet denne gang kunnet klare sagen med "blød hat på." Vi fortsætter med at være derude, så længe der ikke er en politisk afklaring af, hvad der sker med Christiania. En ting er sikkert: vi tillader ikke, at Pusher Street genåbner,« siger Ole Wagner.