Når teater giver mening
Gennem alle årene har Taastrup Teater udelukkende været et teater for de "danske danskere". Men det skal være slut. Nu skal de andre danskere ind i teatret.
JP København var med, da 150 danskere af anden etnisk oprindelse så forestillingen "Ditto", om en mand, der efter lange kampe indser, at glæden ved at åbne sine døre er større end glæden ved at sidde alene.
»Hvorfor har jeg ikke gjort det her før. Inviteret dem ind, på denne her måde?«
Mogens Holm, chef for Taastrup Teater, ryster på hovedet, mens han smilende kigger rundt i foyeren. Sådan her plejer det ikke at se ud. Tæt ved bordene sidder beboere fra det nærliggende Tåstrupgård, og livligt kører snakken denne fredag aften. Men sådan her plejer det ikke at lyde. For samtalerne - på kryds og tværs af det store lavloftede rum - foregår ikke på dansk denne aften.
På tyrkisk, farsi og urdu, og med tallerkener fyldt med falafel og farserede vindrueblade, bliver der diskuteret den forestilling, som alle har set: "Ditto" - en forestilling, som tager udgangspunkt i det afrikanske ordsprog: "Det hus, der ikke tager imod fremmede, modtager ingen engel!"
Mens de to skuespillere fra "Teatret", Folmer Kristensen og Hans Rønne, har gennemspillet det ordløse forløb om manden, der er så optaget af sine bøger med små firkanter, har tilskuerne siddet og nikket genkendende. Til scenerne om at banke på en dør; ikke blive lukket ind; blive lukket ind, men ikke forstå, hvad der sker - eller om ikke at kunne gøre sig forståelig. For det er netop sådan, det er; at komme fra et andet land og pludselig sidde i et boligbyggeri et sted i Danmark. For eksempel Taastrupgård.
Danskernes teater
Siden sin start i begyndelsen af 1970'erne har Taastrup Teater haft det sociale boligbyggeri Taastrupgård som nærmeste nabo. Et område, hvor mere end halvdelen af de ca. 2.600 beboere er indvandrere sammensat af ikke færre end 36 forskellige nationaliteter.
På trods af naboskabet har teatret kun haft drypvis kontakt med dette store potentielle - og helt nærliggende - publikum. Taastrup Teater har først og fremmest været danskernes teater. Der er blevet spillet stykker på dansk og udelukkende for et dansk publikum.
Det var under oktobers Kulturnat, at Mogens Holm, teatrets leder siden 1987, måtte erkende, at det var på tide at gøre noget andet.
»Det var en helt paradoksal situation: 150 unge fra lokalområdet stod og ville ind og se forestillingen. Vi havde ikke plads. De blev stående, og situationen blev meget vanskelig at styre. Det gik helt galt. Og til sidst måtte vi lukke ned - midt i kulturnatten - og opgive at komme videre. Vi var kommet så galt fra start,« husker Mogens Holm, og med ord lånt fra den store engelske dramatiker, Shakespeare, konstaterer han:
»Et teater, der ikke vibrerer med sine omgivelser, kan heller ikke være et spejl for sine omgivelser. Den situation skar det ud i pap. Vi måtte lære dem at kende.«
Den britiske model
Med hjælp fra engelske Arts Council, British Council i Danmark og Københavns Amt fik Taastrup Teater penge til et tre måneders specialforløb sammen med Baltoppen i Ballerup og Betty Nansen Teatret på Frederiksberg. Forløbet skulle give startskuddet til en dansk udgave af det engelske koncept, New Audience Development, hvor teatrene gør sig klart, hvor og hvordan de holder tilskuere af anden etnisk oprindelse ude. Og hvor og hvordan, de kan nærme sig disse tilskuere.
Teatrets nøglepersoner tog på studietur til England, og konstaterede, at englænderne var nået meget langt i arbejdet med det interkulturelle - sikkert på grund af dette lands meget længere historie som flerkulturelt samfund. Blandt andet lærte Taastrup Teater, at de, før de overhovedet kunne invitere fremmede gæster ind, måtte sætte sig ind i den måde de fremmede tænker og handler. Sådan at institutionen som sådan ikke fortsat virker racistisk. For eksempel er teatrets billetter nu ved at blive ændret. Nu står der, at dørene lukkes præcis og mobiltelefoner skal holdes slukkede. Og det står på de relevante sprog. Derudover har teatret knyttet en håndfuld "ambassadører" til projektet. De kan fungere som diplomatisk forbindelse og oversættere - ikke kun sprogligt, men også mellem kulturernes forskellige koder.
»Vi målretter vores indsats til at gælde enkelte grupper. Det er pladderhumanisme at tro, at vi kan nå dem alle sammen på én gang. Bare åbne dørene og så ellers vandre tilbage til vores computer. Uden at sikre os, at vores gæster ved, hvor de skal hænge frakken,« siger Mogens Holm.
Meningsdannende
Høje-Taastrup Kommunes kultur- og fritidsudvalg ser med velvilje - også økonomisk - på det nye tiltag. Udvalgets formand, socialdemokraten Conny Trøjborg Krogh:
»Når man har valgt at bo i et andet land, skal man også lære denne kultur at kende. Lære at blive glad for den. Først dér ønsker man også at bidrage til samfundet. Teater er meningsdannede og en del af den danske kultur. Desværre oplever jeg ofte, at danskerne af anden etnisk oprindelse er bange for den danske kultur: De tror, at vores kultur vil komme til at overtage eller dominere deres egen. Men her i teatret vil de forstå, at det ikke er et spørgsmål om at overtage eller dominere, men et spørgsmål om at vi skal være her sammen,« siger Conny Trøjborg Krogh.
Ifølge Conny Trøjborg Krogh er teater altså meningsdannende. Og hvis man spørger det tyrkiske og iranske publikum, hvilken mening de har uddraget af aftenens forestilling, skinner en næsten enslydende melding igennem:
»Jeg kender det, som sker oppe på scenen,« siger 37-årige makedonske Ajnu Imeri, der har boet i Danmark i 20 år. Også 18-årige tyrkiske Ôzdes Durukan kan genkende spillets situationer med afvisning, modtagelse, misforståelser og forsoning.
»Jeg har set det før. Måske er det fordi, jeg selv har oplevet det,« smiler hun.
Hendes, og resten af publikums, stærke oplevelse af spillet har vakt genklang hos skuespillerne. Denne fredag aften kunne også de mærke, at der var noget helt særligt på færde:
»Der sad en hel sal, som kunne genkende spillet,« siger Hans Rønne, før han, med et blik ud over foyerens mange danskere af anden etnisk oprindelse, slutter:
»Nogle gange bliver vores forestilling mere blå i tonen end andre gange. I aften gav den ekstra mening.«
Læs mere om
Taastrup Teaters opdyrkning af nye publikumsgrupper på www.taastrupteater.dk
Se mere om forestillingen "Ditto" på www.teatret.dk