Jyllands-Posten fik ikke ekspert-advarsel om Muhammedtegninger

En båndoptagelse gennemhuller nu påstanden om, at Morgenavisen Jyllands-Posten tilsidesatte advarsler fra eksterne eksperter, før de 12 tegninger af profeten Muhammed blev bragt i avisen fredag den 30. september i fjor.

Påstanden blev fremsat i en artikel på forsiden af Politiken, søndag den 29. januar i år, under overskriften »Boykot mod Danmark: Jyllands-Posten blev advaret«.

Af artiklen fremgik, at religionshistorikeren Tim Jensen, Syddansk Universitet, før offentliggørelsen havde advaret Jyllands-Posten om, at tegningerne kunne få alvorlige konsekvenser.

»Avisen kendte til risikoen for, at tegningerne kunne føre til voldsomme protester. Kort tid inden illustrationerne blev bragt 30. september 2005, ringede avisen til Tim Jensen for at afprøve ideen,« skrev Politiken. Tim Jensen bekræftede i artiklen at have talt med Jyllands-Posten om sagen.

Forkerte oplysninger

Politikens historie blev en af flere forkerte oplysninger, som var med til at skærpe konflikten om Muhammed-tegningerne. I et nyhedsindslag på den mest sete arabiske tv-station, Al Jazeera, blev den udlagt, som om Jyllands-Posten på forhånd var klar over, hvilke voldsomme følger tegningerne ville få, bl.a. i Mellemøsten, hvor boykot, flagafbrændinger og trusler om vold netop i de dage eskalerede.

Politikens artikel indeholdt to væsentligt forkerte oplysninger:

Samtalen med Tim Jensen fandt ikke sted før offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne, men om eftermiddagen fredag den 30. september, den dag, tegningerne var blevet offentliggjort i avisen om morgenen.

Formålet med samtalen var ikke at søge Tim Jensens råd, men at få en ekspertkommentar til en opfølgende artikel om tegningerne i næste dags avis.

Det fremgår af den båndoptagelse, som Jyllands-Postens journalist, Gerd Laugesen, lavede af samtalen med Tim Jensen.

Chokeret

»Jeg er dybt chokeret over at få at vide, at samtalen fandt sted den dag, tegningerne var blevet offentliggjort. Til gengæld er jeg lettet over at konstatere, at min hukommelse fungerer, for samtalen er, som jeg husker den. Men da jeg blev spurgt af Politiken flere måneder senere, huskede jeg det uden den mindste vaklen som noget der var foregået, før tegningerne kom på tryk,« sagde Tim Jensen i går.

Det findes der forklaringer på:

Tim Jensen havde ikke set Jyllands-Posten den fredag morgen og var derfor ikke klar over, at tegningerne var i avisen. Den dag blev de ikke omtalt i andre medier, så Tim Jensen havde intet hørt om sagen, før han blev ringet op.

Desuden kunne et af journalist Gerd Laugesens spørgsmål forstås, som om tegningerne var tegnet, men endnu ikke offentliggjort.

Tim Jensen advarede i øvrigt intet sted i samtalen om »voldsomme konsekvenser« af Muhammed-tegningerne. Han sagde, at en del muslimer ville mene, at »det var galt« at offentliggøre dem. Men han blev ikke spurgt og sagde intet om, hvordan den del af muslimerne kunne tænkes at reagere.

»Politikens fejlagtige historie har været meget modproduktiv i vore forsøg på at forklare den rette sammenhæng i sagen om Muhammed-tegningerne,« siger chefredaktør Jørn Mikkelsen, Jyllands-Posten.

»Påstanden cirkulerede verden rundt, og jeg og andre på avisen har måttet bruge megen tid på at mane den i jorden, når vi blev interviewet af især arabiske og mellemøstlige journalister,« siger Jørn Mikkelsen.

Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken: "Grundlaget for Politikens artikel dengang var Tim Jensens udtalelse, som vi også gav Jyllands-Postens ansvarhavende chefredaktør, Carsten Juste, mulighed for at kommentere. Den nye oplysning om, at Tim Jensen husker forkert, hvad tidspunktet angår, vil vi selvfølgelig sørge for, at Politikens læsere nu også får."

john.hansen@jp.dk