Steneri på Stengade

I virkeligheden kunne man have forudset dette.

Byens mest rebelske klub vågner naturligvis ikke til dåd så tidligt på aftenen. Heller ikke selv om vi skriver søndag, og fem hverdage tårner sig op foran de ca. 500 klubgængere, der plejer at dukke op.

Klokken passerede 22 for et kvarters tid siden, og mindre end et halvt hundrede festoriginaler in spe sumper langs væggene i Stengade 30's koncertrum. Der er endnu et stykke tid til, at det store rykind skaber kaos på trappen op til hovedindgangen, foran baren og nede i garderoben.

Mens et par dj's på scenen skiftes til at fylde lokalet med tilbagelænede reggaeskæringer, venter folk på festen. Trods de moderate priser har ingen endnu investeret i en af barens fadøl.

Til gengæld får flere slæng gang i ganjaen. Rutineret ruller fyrene små joints i hånden, mens snakken begynder at gå omkring det mennesketomme dansegulv.

Der viser sig ingen tegn på panik blandt det spredte publikum, hvis flertal på dette tidspunkt af natten endnu udgøres af mænd med mørk lød og filtrede frisurer. For to et halvt år siden begyndte den jamaicanske klub RubA'Dub at skævvride næste uges døgnrytme for tusindvis af københavnske unge, og sådan går det med garanti også denne aften, synes de at tænke.

Potsyner

Efterhånden giver det god mening, at Bikstok Røgsystem først vil give interview i den første time efter midnat. Danmarks dancehallgruppe nummer ét er blevet stor i takt med RubA' Dub's vokseværk, og derfor er det oplagt at møde Dwayne "Eaggerman" McFarlane, Lasse "Bukki Blæs" Bavngaard og Søren "Pharfar" Skov på hjemmebanen.

Da trioen finder vej ned i Stengade 30's iskolde backstage-rum, virker de tre omkring 30 år gamle drengerøve dog alt andet end oplagte. De er dårligt nok vågne, og de indleder med at drøfte, hvornår det vil være taktisk mest smart at tænde op under den supertobak, som en af dem har med.

Pharfar, der står bag hovedparten af Bikstok Røgsystems produktioner, er mest ivrig.

Hans tilnærmelser bliver dog hurtigt afvist:

»Jeg ser syner, hvis jeg ryger pot nu,« erklærer Eaggerman, som kom til Danmark fra Jamaica for syv år siden.

»Ja, vi gemmer det til engang ved firetiden,« gennemtrumfer Bukki Blæs.

Trioens mest erfarne medlem er vant til den anerkendelse, som ramte Bikstok Røgsystem med torsdag aftens kåring til årets håb ved musikkritikernes Steppeulv-prisfest i Store Vega. Med en fortid i såvel producerteamet Madness 4 Real som Malk de Koijn hører den kronragede nordkøbenhavner til blandt 1990'ernes absolutte pionérer i dansk rap, og nu går han altså forrest i den eksotiske bølge, der præger nattelivet og spreder sig som røgringe i vinden.

Dancehallgenren, som lidt forsimplet er en blanding af reggae, samplinger, elektronica og hiphop-beats, vakte først Blæs Bukkis opmærksomhed for et par år siden. Det skete omtrent samtidig med, at han trængte til luftforandring - billedlig talt, i hvert fald:

»Der er så mange uskrevne regler i hiphop, så det var rart at træde ud på en tom fodboldbane. At finde et sted, hvor man selv kunne bestemme, hvad musikken skulle gå ud på.«

Pharfar overtager ordet:

»Ingen dømmer hinanden i miljøet. Vi er kun to-tre stykker, som for alvor laver dancehall- produktioner, og det betyder, at vi selv laver reglerne. Den frihed savnede jeg i dén grad tidligere.«

Selectoren (i dancehall hedder pladevenderen en "selector", mens den toastende rapper kaldes "deejay", red.) har selv været en aktiv figur i den københavnske hiphop-undergrund de seneste 10 år.

Han peger på den kropslighed, som dancehallen besidder.

»Når man hører noget god hiphop, kører nakken bare op og ned. Dancehall er vandet, der flyder gennem underlivet,« siger han og griner selv over det aparte og ikke indiskutabelt vellykkede billede.

Bløde koner

Bikstok Røgsystem udgiver debutalbummet "Over stok og sten" på mandag. Alligevel gør de sig altså allerede som kritikeryndlinge. Det skyldes især singlerne "Penge på græs" og "Cigar" - og så den hype, der gerne klæber sig til Malk de Koijn-relaterede projekter.

I numrene demonstrerer trioen en sproglig idérigdom, ligesom de maler et univers centreret om fjolletobak, moneter og »koner«, som er Bikstok Røgsystems foretrukne ord til at beskrive det modsatte køn.

»En kone er en dejlig kvinde. En selvstændig dame. Jeg tror, at vi fandt på det som en modpol til al den fascistiske kvindesnak, der findes. "Ho," "so", "bitch", osv. Det er ikke udtryk, vi bryder os om, selv om der måske ikke menes så meget med dem,« forklarer Eaggerman.

Han tager sig en lille tænkepause inden tilføjelsen:

»Kone ... det lyder blødt.«

Ved siden af ham sætter Pharfar sig op i den lysebrune lædersofa.

»Vi forsøger at bruge sproget ukonventionelt. At finde nye kontekster til ordene, så de overrasker. Alle kender for eksempel til ordet guldur. Men næppe i den sammenhæng, vi omtaler det,« vurderer han.

Langtidsholdbart

Da dansk rap kom ud af ingenting og nåede hitlisterne med MC Einar og Rockers By Choice i 1989-1990, gav det nærmest bagslag. Der var ikke nogen navne til at tage over fra bølgebryderne, og så blev hiphoppen dømt død. Først fem år senere kom der igen gang i pladeudgivelserne.

Spørgsmålet er, om samme skæbne overgår dancehall'en, hvis Bikstok Røgsystem forsvinder.

»Nej, det er en helt anden situation. Dengang blev et par bands pludselig store fra den ene dag til den anden uden noget rygstøtte. I dancehall'en får vi jævnligt hits fra Jamaica, og vi har en række klubber, der spiller musikken. Det havde hiphoppen ikke. Dancehall er kommet for at blive,« forudsiger Bukki Blæs.

Noget kunne tyde på, at hans profeti går i opfyldelse. Da de tre lidt efter indtager mikrofoner og pladespillere oppe i koncertrummet, koger RubA'Dub. Mindst et par hundrede gæster er kommet til den seneste time, og der bliver danset så stygt igennem, at kroppene damper i skæret fra de funklende projektører.

Klokken er halv to, og en ny uge kan begynde. I røg og hamp.

rune.skyum@jp.dk

Bikstok Røgsystems "Over

stok og sten" udgives på

Copenhagen Records og kan købes fra på mandag.

Se også www.bikstok.dk