Fornyet ballade om Færøernes undergrund

Et sted dybt nede i den færøske Nordatlant gemmer sig måske nogle store lommer fyldt med olie.

Det har geologerne vidst i årtier, men det er først nu, at konsortier af multinationale olieselskaber står foran at gennembryde undergrunden med prøveborene. Håbet er, at de færøske felter i lighed med de nærliggende britiske inden for en overskuelig årrække vil kaste gigantiske milliardbeløb af sig.

Det sorte guld vil ikke kun komme olieselskaberne til gode. For livet på Færøerne vil det være en revolution.

Sprogligt og kulturelt vil det vende op og ned på det lille samfund, når i tusindvis af borebisser og forretningsmænd for alvor rykker ind i Thorshavn. Og økonomisk vil det betyde, at Færøerne efter 600 år som en del af det danske rige vil have råd til at kappe båndene til Danmark én gang for alle. Drømmen om selvstændighed - der gang på gang er strandet på frygten for at miste det årlige danske bloktilskud på en milliard kroner - vil ikke længere udgøre noget problem.

Forventningen om, at de færøske oliemilliarder er lige om hjørnet, har hernede - altså i Danmark - hentet en gammel historie op til overfladen. Flere embedsmænd og politikere undrer sig stadig over, hvorfor tidligere statsminister Poul Schlüter (K) i efteråret 1992 overdrog rettighederne til færingerne uden større sværdslag? Hvorfor kæmpede han ikke for, at Danmark fik del i milliarderne? På Grønland - hvor man også håber på snart at finde olie - har regeringen tilbage i 70'erne indgået en fifty-fifty-ordning.

EU-kommissær Poul Nielson (S), der er forhenværende energiminister, fatter stadig ikke en snus af forløbet:

»Det er mig ganske enkelt et mysterium, hvorfor Schlüter i 1992 pludselig - og som man sagde i gamle dage på Ordrup Banen - "rykkede fra spids" og uden videre forærede færingerne retten til rigets undergrund,« siger Poul Nielson i dag. Han var modstander af aftalen.

Sagen er blevet lidt af en politisk begivenhed, efter at Ekstra Bladet de seneste dage har klandret Poul Schlüter for at have "foræret 360 mia. kr. væk" - eller hvad der svarer til otte mio. kr. per færing.

Øernes tidligere lagmand Atli Dam og daværende finansminister Jogvan Sundstein var angiveligt parat til at dele gevinsten med Danmark. At de forventede nogle hårde forhandlinger, da de i september 1992 ankom til Statsministeriet, hersker der i hvert fald ikke tvivl om. Men til færingernes store overraskelse meddelte Poul Schlüter, at den danske regering var rede til at overdrage rettighederne.

En kovending

I forhold til den hidtidige danske politik på området var der tale om en kovending af dimensioner. I februar 1982 havde daværende statsminister Anker Jørgensen (S) skrevet til det færøske landsstyre, at »regeringen anser det for udelukket, at sagsområdet "råstoffer i undergrunden" helt eller delvist kan overføres til Færøernes Hjemmestyre som særanliggende.« Det ville ganske enkelt stride mod statens såkaldte "højhedsret over undergrunden til en enkelt del af Riget", mente regeringen.

Lige siden 1975 havde færingerne kæmpet for at få overdraget rettighederne til undergrunden. I den lov, der regulerer forholdet mellem Danmark og Færøerne - hjemmestyreloven fra 1948 - står nemlig direkte, at råstoffer i undergrunden efter forhandling kan overdrages til de nordatlantiske øer. Den danske regering havde imidlertid blankt afvist at forhandle med det resultat, at den færøske undergrund - i modsætning til Nordsøen - var fuldstændig uefterforsket for olie.

I et forsøg på at bringe forhandlingerne ud af dødvandet bad lagmand Atli Dam i 1988 et af Færøernes klogeste hoveder med forstand på international ret, advokaten Halgir Winther Poulsen, om at forfatte et juridisk responsum. Advokatens pointe var, at når hjemmestyreloven udtrykkeligt fastslog, at råstoffer i undergrunden stod til forhandling, så var området nok ikke så helligt, som danske politikere gik rundt og påstod. Sammenholdt med, at Færøerne lige siden 1948 havde overtaget retten til alle andre ressourcer i samfundet som fiskeri, vandkraft og jord, så måtte retten til undergrunden også overdrages. Dertil kom, at Færøerne i forvejen stod for al den administration, der ville få tilknytning til olieindustrien: Erhvervs- og skattepolitik.

Halgir Winther Poulsen blev formand for et dansk-færøsk embedsmandsudvalg, der skulle bane vejen for en politisk løsning. Udvalgsarbejdet kunne heller ikke forene parterne, og derfor skar Poul Schlüter til sidst igennem. Han gav færingerne rettighederne til undergrunden ud fra den betragtning, at det var umuligt at finde et kompromis, at tiden var moden, og at det i øvrigt ville være godt for forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Betingelsen fra dansk side var, at færingerne fortsat anerkendte statens højhedsret over undergrunden. Hvis olien en dag piblede frem, ville det samtidig få betydning for størrelsen af det danske bloktilskud og tilbagebetaling af den færøske gæld. Når det i dag fremstilles som om, at færingerne fik undergrunden kvit og frit, er det altså ikke helt rigtigt.

Nyrup var "positiv"

Af sagens papirer fremgår det flere steder, at Socialdemokratiet accepterede Schlüters aftale. Partiets gruppeformand, Poul Nyrup Rasmussen, var ligefrem "positiv". Det skyldtes dog primært, at Atli Dam som socialdemokratisk lagmand havde forklaret sit danske søsterparti, hvor vigtig denne aftale var for Færøerne.

Ingen partier i Folketinget var i tvivl om, at Færøerne ville få retten til undergrunden. De fik forelagt aftalen, inden den blev underskrevet. Når sagen nu er blevet aktuel, hænger det sammen med, at blandt andre Atli Dam overfor Ekstra Bladet angiveligt har sagt, at Færøerne i 1992 var parat til dele overskuddet med Danmark, men at det færøske kompromisforslag aldrig nåede op af tasken, før Poul Schlüter havde foræret det hele væk.

Atli Dam hævder nu at være misforstået, men Ekstra Bladet siger, at de har det på bånd, og at den forhenværende lagmand i øvrigt godkendte artiklen, før den kom i avisen.

Men ifølge Halgir Winther Poulsen er der ikke fugls føde på søpapegøjen:

»Poul Schlüter viste sig som en stor statsmand. Han traf den eneste politiske og saglige rigtig beslutning. Vi var overraskede over, at den kom så hurtigt og uden betingelser. Vi var indstillet på forhandling og havde ideskitser med i tasken. Men det havde intet at gøre med, at vi var parat til at dele en mulig fortjeneste. Danmark kunne kun have fået penge ud af den færøske undergrund ved at tilsidesætte alle spilleregler mellem Danmark og Færøerne gennem 50 år,« siger han.

Danmarks førende folkeretseksert i forholdet til Færøerne, professor Frederik Harhoff fra Københavns Universitet, synes nu stadig, der er noget uldent ved hele affæren. Der eksisterer i hvert fald en uklar juridisk situation.

»Det er selvmodsigende, at Danmark har overdraget rettighederne til den færøske undergrund og samtidig fastholder, at statens højhedsret er udelt. Det er som at blæse og have mel i munden. Sagen er, at den danske regering har overdraget uigenkaldelige beføjelser til Færøerne. Dem kan vi kun få igen, hvis Færøerne går med til det,« siger Frederik Harhoff.

Og det gør færingerne næppe - hvis de altså finder olie.

hans.davidsen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.