Idrætsforening: Nu er det gået fremad i 100 år

Det er ikke ligefrem den modtagelse, næseborene forventer at få i Valby Idrætspark. Men det stikker altså lidt. Kradser i luftvejene.

Forklaringen viser sig at være mere ligetil, end man kunne frygte. Det er hverken tilrejsende fodboldspillere eller en fiks braklægningsfidus, der får Valby til at dunste af dyrefæces.

Midaldrende Rainer Trosky med de denimfarvede overalls strammet ud over den småternede rød-hvide skjorte forklarer på et tyskklingende engelsk, at han netop har været i gang med at plante roser, rododendroner og en gevækst ved navn Hibiscus syriacus på græsset omkring Fremad Valbys solbadede terrasse. Til det er der brugt gødning.

»Jeg arbejdede altid derinde, og en dag kiggede jeg ud,« gebrokker den selverklærede altmuligmand og peger ind bag panoramavinduerne i klubcafeteriaet.

Med sin antændte cigarillosstump skvulpende i mundvigen fortsætter han:

»Der så forfærdeligt ud, og det var jeg træt af. For halvanden måned siden spurgte jeg så vores formand, Steen, om jeg måtte gå i gang med noget havearbejde. "Hvornår kan du begynde?" svarede han.«

Ydmyg arbejderklub

Pyntesygen har en særlig anledning. I dag fejrer Fremad Valby den rundeste af de runde fødselsdage, nemlig 100 år. Efter gårsdagens reception for borgere og andet godtfolk, der hører hjemme i postnumrene 2450 og 2500, kommer 175 betalende gæster i aften til germanerbuffet og underholdning med Pernille Højmark og resten af The Sweethearts.

Det lyder måske ikke specielt glamourøst, og sådan opfatter formand Steen Bendix Hansen heller ikke Fremad Valby. Hvis nogen idrætsforening i København er ydmyg og arbejder-agtig, så er det faktisk hans klub. Også til sammenligning med naboerne i Boldklubben Frem. Sydhavnens rød-blå yndlinge går ellers traditionelt for at være arbejderklubben over dem alle:

»Mens Frem har det med at udvælge sig de bedste spillere og satser på at være med allerøverst i danmarksturneringen, gør vi meget ud af, at der skal være plads til alle. Vi er en ægte breddeklub, og sådan har det altid været.«

Fodbold for to kroner

Historien om Fremad Valby går altså tilbage til 1904. Til dengang, da en håndfuld 12-13-årige drenge fra Den Røde Byggeforening i kvarteret omkring Timotheus Kirke besluttede sig for, at de ville have sig en idrætsforening. Til at begynde med dyrkede de gymnastik, men da der under klubbens etårs-fødselsdag blev samlet godt to kroner ind, fik knægtene råd til at købe en brugt fodbold hos velhaverne i KB på Frederiksberg.

I 1913 rykkede klubben som den første ud på Valby Fælled - det kaldtes det store græsareal, inden der gik institutionalisering i sagerne.

Indtil 1923 spillede Fremad Valby kun mod andre arbejderhold fra hovedstadsområdet, men så blev klubben organiseret i Københavns Boldspil-Union.

Tilbage til serie 1

Langsomt åd de røde legesvende sig opad, og et par gange i 1980'erne kæmpede førsteholdet for at avancere til landets næstbedste række, 2. division. Det kiksede dog med ét sølle mål, og så dumpede arbejderklubben langsomt nedad igen. I dag frister Fremad Valbys bedste spillere en tilværelse i serie 1, hvilket er tre rækker under divisionsniveau.

Måske skyldes degraderingen, at Fremad Valby står fast på sine amatørprincipper. Mens man jævnlig hører om deltidsprofessionelle spillere helt nede i serie 3 og serie 4, giver Steen Bendix Hansen og co. ikke ved dørene. Ikke så meget som et par fodboldstøvler kan klubbens bedste spillere få for at repræsentere de røde klubfarver.

»Vi bruger ikke flere penge, end vi får ind på kontingenter, så den slags er der ikke råd til. På det punkt dyrker vi nok nogle utidssvarende dyder, og sådan bør det være. Det ligger nok lidt i arbejdermentaliteten, at vi forsøger at være uafhængige af kommercielle interesser. Vore medlemmer spiller her, fordi de kan lide at være her. Ikke på grund af særlige goder. Punktum,« understreger klubformanden.

Mere end fodbold

Hvad spillerne ikke får af bonus-goder, høster de til gengæld på omgivelseskontoen. Sammenlignet med andre københavnske fodboldklubber skorter det i hvert fald ikke på faciliteterne for enden af Julius Andersens Vej. For tre år siden stod klubbens store satsning til 15 mio. kr. - Bevægelseshuset - færdigt, og dermed kunne Fremad Valby tilbyde medlemmerne andet og mere end fodbold.

Også badminton, boksning, bordtennis, fitness og floorball er reelle muligheder, hvis man først finder vej til den firkantede bygning bag stadion. Tilmed 24 timer i døgnet.

»Vi har fået en flerstrenget klub. Så snart folk har betalt kontingent til de idrætsgrene, de ønsker at dyrke, får de et kort, der giver ubegrænset adgang til huset. Folk kan komme og spille badminton om natten, hvis de lyster,« eksemplificerer Steen Bendix Hansen.

Han tilføjer, at tilliden til medlemmerne endnu ikke har givet bagslag. Den dyre minihal, der først og fremmest er finansieret gennem private bidragydere som BG Fonden og Tuborgfondet, lider ingen overlast:

»Vi har intet hærværk haft. Ingen problemer. Overhovedet.«

Et sundere liv

Den 50-årige formand kan slet ikke komme på noget negativt om sin klub. Lidt efter beretter han således om integrations-initiativer og en ambition om at få hjulpet Valby-borgere med livsstilssygdomme til et sundere liv. I kantinen er det selvfølgelig også den sunde mad, der dominerer menukortet.

Er Fremad Valby måske en lille smule hellig og selvfed i al sin eksemplariske ynde?

»Nej, nej. Der bliver skam også røget og drukket nogle bajere hernede. Vi kører hele livet. Der er ikke noget askese over foretagendet. Vi hader askese. Det skal vi nok også bevise til fødselsdagsfesten.«

jpk.sport@jp.dk