Fortsæt til indhold
Indland

Ekstra havnebus til Operaen

Det er ikke let at komme ud til Københavns ny opera. Vejen i bil er besværlig, og havnebusserne har ikke kapacitet til at fragte mange mennesker på kort tid. Det er baggrunden for, at A.P. Møller-Maersk Fonden betaler for en ekstra havnebus, der sejler fra fredag den. 5. maj.

Den ekstra havnebus bliver en båd fra Canal Tours, der sejler i pendulfart ved forestillinger i Operaen. Første afgang er fredag kl. 16, og taksten vil være som med HUR's øvrige havnebusser.

Teaterbåden sejler foreløbig indtil den 11. juni, da teatersæsonen slutter.

I den kommende tid skal det afklares, hvordan betjeningen af Operaen og den øvrige del af havnen kan forbedres permanent.

/ritzau/