Fortsæt til indhold
Indland

Minhaj-ul-Quran er anerkendt som trossamfund

En anerkendelse som trossamfund er ikke en blåstempling af holdninger, fastslår kirkeministeren.

Af JETTE ELBÆK MARESSA

Det islamiske trossamfund, Idara Minhaj-ul-Quran, er for længst anerkendt som trossamfund i Danmark.

På Kirkeministeriets liste over anerkendte trossamfund figurerer tre afdelinger af Idara Minhaj-Ul Quran. En i Valby og to i Odense.

»Men det er ikke en blåstempling af deres holdninger,« fastslår kirkeminister Johannes Lebech (R), som på vegne af den radikale folketingsgruppe vil havde de radikale medlemmer af Minhaj-ul Quran til at melde klart ud, om de tager afstand fra bevægelsens holdninger til blandt dødsstraf og islamisk lovgivning.

»Vi vurderer ikke et trossamfund ud fra indholdet. De betragtes som et trossamfund, fordi de har de elementer, der skal til,« siger Johannes Lebech, som understreger, at i forhold til de radikale kandidater, er det interessante, om Mihaj-ul-Quran også er en politisk organisation.

En tur på bevægelsens mange sider på internettet giver ikke noget entydigt svar. Lige som det heller ikke står klart, om bevægelsen - som det blev understreget på et pressemøde søndag - altid vil underlægge sig et lands grundlov.

Bevægelsens åndelige leder, den 50-årige Muhammed Tahir-ul-Qadri, har i taler, som er gengivet på bevægelsens norske hjemmeside, fastslået, at »en grundlov er en menneskeskabt lov, som på ingen måde kan sættes over Allahs lov, og når der uoverensstemmelse mellem de to retssystemer, bør det være loven fra Koranen og Sunnah, som er gældende.«

I en uddybende artikel om det islamiske retssystem og filosofien bag det lægger han ikke skjul på, at dødsstraf indgår i det islamiske retssystem.

Progressiv, ikke reaktionær

Men når Minhaj-bevægelsen skal beskrive sig selv, lægges der også vægt på, at den er progressiv, ikke konservativ og absolut ikke er reaktionær. Det understreges også, at bevægelsen er universel med et globalt mål, global ideologi og strategi.

»Et koncept bygget på lokale, nationale eller kontinentale interesse er fremmede for os,« fastslåes det.

Bevægelsen, som har sin oprindelse i Pakistan i 1980, hvor den er kendt for velgørenhedsarbejde, blev etableret i Danmark i 1987, hvor den har godt 1000 medlemmer. Bevægelsen har underafdelinger for blandt andet kvinder og unge. Næstformanden i Danmark, Babar Baig beskriver den som »den mest moderate muslimske organisation i Danmark.« Han er især ked af, at bevægelsen er blevet beskyldt for at være fundamentalistisk og mener, at nogle danskere roder tingene sammen, når de forveksler budskabet om verdensomspændende islam med verdensomspændende fundamentalistisk islam.

Samme holdning har Islamisk-kristent studiecenter givet udtryk for:

»At kalde disse mennesker fundamentalister er helt hen i vejret. Det kan ikke være rigtigt, at man skal afskrive sin tro for at stille op til et politisk parti,« hedder det i en pressemeddelelse.

Helle Lykke Nielsen, som er lektor på center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet i Odense, beskriver Minhaj som en religiøs og social bevægelse. Hun mener, at de unge muslimer, der nu forsøger at gøre politisk karriere i Det Radikale Venstre, ikke tager det danske system alvorligt.

»De er ikke vante til at blive stillet til ansvar over for deres handlinger. De er ikke vante til konsekvensen, og at det ikke er ligegyldigt, om de er medlem af en organisation som Minhaj,« siger hun.

Læs mere om Minhal-ul-Quran på bevægelsens hjemmeside: www.minhaj.org

jette.maressa@jp.dk