Fordækte bud på nettet

Hvis De vil sælge en genstand på en auktion, yder internet-auktionshuset Gauguin en særlig service. Skjult bag forskellige kundenumre er auktionshuset parat til - i al diskretion, naturligvis - at presse prisen op på Deres genstand, så den ikke bliver solgt for billigt.

Er de derimod en af de mange tusinde danskere, der har fået øjnene op for netauktionerne og klikker ind for at købe en Wegner-stol eller Flora Danica-stel, er der ingen, der fortæller, at auktionshuset i dybeste hemmelig selv byder med, når slutspurten sættes ind inden det afgørende hammerslag.

En læser, der ikke ønsker at få sit navn i avisen, henvendte sig i sidste uge til Derhjemme, fordi han havde mistanke om, at der foregik noget lusk på netauktionen.

»Det lugter langt væk af, at de prøver at presse prisen op. Det chokerer mig og gør mig mindre tryg ved at byde på nettet,« lød det fra manden, der har købt mange effekter på forskellige netauktioner, bl.a. lamper og arkitekttegnede møbler.

Hos Gauguin, der har lagt sig i kølvandet på lauritz.com som et af landets hurtigt voksende netauktionshuse, har han samlet købt for over 20.000 kr.

Skjult sikkerhedsnet

En rundringning til Gauguins otte franchiseafdelinger i Danmark afslører, at læserens fornemmelse holder stik.

Da vi henvender os til Gauguin og spørger, hvordan man som sælger kan sikre sig en mindstepris på en Wegner-stol, er kreativiteten stor.

Fire af de otte afdelinger lægger efter få sekunders telefonsamtale ikke skjul på, at de gerne medvirker til at banke prisen i vejret. De fraråder, at man lægger en officiel minimumspris ind, som alle kan se. De anbefaler i stedet den alternative måde, hvor auktionshuset i ly af kundenumre byder prisen op på stolen. De kan også spænde et sikkerhedsnet ud, så stolen med garanti ikke bliver solgt for billigt. Det sker ganske uofficielt ved, at auktionshuset via et kundenummer selv køber stolen, hvis ikke budene når op i nærheden af de 7000 kr., som er den ønskede salgspris. Kunden kan derefter selv vælge, om stolen skal gå videre til næste auktion eller hjem i stuen igen.

Flora Danica

Auktionsleder og medindehaver af Gauguin Susanne Risom afviser, at hun er vidende om, at auktionshuset selv presser priserne op.

En nærmere gennemgang af auktionerne afslører imidlertid, at den praksis næppe kan komme helt bag på hende.

På Gauguins hjemmeside kan man se tidligere afholdte auktioner. Kigger man nærmere på budhistorikken, altså hvem der har budt hinanden op på vejen mod det endelige hammerslag, tegner der sig et tydeligt billede af, at auktionshusets ledere selv spiller en afgørende rolle i flere af auktionerne.

I sidste uge blev en auktion over et Flora Danica-stel afsluttet. Hammerslaget lød på 14.000 kr. I slutspurten var kundenummer 10.022 meget aktiv og var medvirkende til, at hammerslaget kom op på den anden side af 13.000 kr.

Samme kundenummer var aktiv, da et andet Flora Danica-stel gik for 19.000 kr. Kunden havde i kraft af fem bud sørget for, at budene var vokset fra 12.000 til 16.000 kr.

Hvem der gemmer sig kundenummer 10.022 er skjult for de andre kunder, der byder på varerne. Men ifølge Jyllands-Postens oplysninger drejer det sig om Troels Olivera, som er direktør og hovedaktionær i Gauguin.

Den Flora Danica-interesserede direktør var ligeledes i sidste uge blandt byderne på et tredje stel, som gik for 16.000 kr. Budhistorikken viser, at han forinden havde været meget aktiv i slutspurten med to forskellige kundenumre, 10.022 og 11.103.

Men i ingen af de tre auktioner var det indehaveren, der sikrede sig hammerslaget. I den ene af auktionerne må det dog have kikset at få en kunde til at bide på krogen. Auktionen endte nemlig med, at auktionshusets Gentofte-afdeling under dække af kundenummer 2688 selv fik hammerslaget på 14.000 kr.

Mystiske navne

Troels Olivera er ikke den eneste af medarbejderne i Gauguin, der byder på de varer, som auktionshuset har til salg på sine netauktioner.

En gennemgang af de kundenumre, som har sikret sig hammerslag på en række effekter, viser, at auktionshusets egne medarbejdere tilsyneladende har købt, men ikke betalt en række effekter.

F.eks. tilhører kundenummer 1622 auktionsleder Susanne Risom. Hun har bl.a. købt en lysestage, malerier og skulpturer inden for de seneste uger.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger er der flere navne, som tilsyneladende byder på netauktionen under dække af forskellige kundenumre. F.eks. gemmer navnet Patricia Mikkelsen sig bag mindst 19 forskellige kundenumre.

De enkelte afdelinger af Gauguin har også forskellige kundenumre, som de »leger med«.

8095, 8096 og 8096 tilhører f.eks. Gauguin i Aalborg, mens Gauguin i Padborg bl.a. opererer under dække af kundenumrene 7082, 7083, 7084. I Viborg bruger afdelingen kundenummer 8093, Ringsted har bl.a. 3953 og Kolding 9281.

Resultatet er, at det ser ud, som om herreuret i 14 karat guld, sofabordet og Heerup-litografien er solgt, men i virkeligheden er det auktionsfirmaet, der selv har fået effekterne.

Sælgeren får imidlertid ingen penge. Tilbuddet - som vi fik det forklaret i telefonen - går på, at kunden enten kan vælge at lade effekten gå videre til en ny auktion eller at få den tilbage mod et mindre gebyr.Hverken i Justitsministeriet, Erhvervs- og selskabsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen eller hos Forbrugerombudsmanden tør man sige, om Gauguin handler i strid med lovgivningen, når auktionshuset byder på egne varer og i visse tilfælde selv ender som en slags fiktiv køber.

Professor Michael Møller, Institut for finansiering, Handelshøjskolen i København, er dog ikke forarget over Gauguins fremgangsmåde.

»Hvis man er et fornuftigt menneske, byder man ud fra, hvad man synes effekten er værd. Det er naturligt, at der er en minimumspris, og jeg kan ikke se, at der er den helt store forskel på, om minimumsprisen er officiel eller om det er auktionsfirmaet, der byder varen op over minimumsprisen,« siger professoren.

Forbrugerrådet efterlyser større gennemskuelighed og opfordrer auktionshusene til at offentliggøre mindsteprisen.

»Det vil give forbrugerne et mere reelt billede af, hvor meget effekten cirka er værd. Man skal huske, at auktionshuset er sælgers mand og selvfølgelig vil prøve at få prisen op,« siger Grit Munk fra Forbrugerrådet.

Intet fordækt

Direktør Susanne Risom fra Gauguin afviser, at der er noget forkert i fremgangsmåden. Hun siger, at det for hende grundlæggende er ligegyldigt, om det er auktionshuset eller sælgeren selv, der byder på varen, så prisen kommer op.

Og hun understreger, at det står medarbejderne frit for at byde på effekterne på auktionerne.

Køber du selv ting på auktionerne i Gauguin?

»Ja, det er der intet fordækt i. Hvis jeg ser en brilliantring, jeg gerne vil have, byder jeg på den, og hvis jeg byder højt nok, får jeg den. Det er fuldstændig naturligt, og jeg betaler oven i købet salær,« siger hun.

Susanne Risom afviser at svare på, om det er rigtigt, at hun har kundenummer 1622 og at hovedaktionær Troels Olivero opererer under 11.103 og 10.022.

»Det er ikke noget, jeg oplyser til dig eller nogen andre.«

Vi ved, at det er dit nummer. Vil du bekræfte det?

»Det er fortrolig information.«

Vi ved, at Troels Olivero med sine forskellige kundenumre har budt på bl.a. Flora Danica-stel. Vil du bekræfte det?

»Jeg vil aldrig svare dig, for det er fortrolig information. Men jeg ved tilfældigvis, at Troels Olivero har en meget stor samling af Flora Danica,« siger Susanne Risom, der også afviser at afsløre, hvem Patricia Mikkelsen med de mindst 19 kundenumre er.

»Hvem vi kender og hvem der indleverer varer er fortrolige oplysninger....«

Er det ikke snyd, når auktionshuset selv byder på effekterne og presser prisen op?

»Nej, det synes jeg ikke. De gør det jo på vegne af kunderne,« siger hun.

morten.zahle@jp.dk