Thailændere overhaler tyrkere

I årevis har diskussionen om familiesammenføringer drejet sig om dansk-tyrkere, der hentede en ægtefælle fra den anatolske højslette til Danmark.

Nu er tyrkerne blevet overhalet af thailænderne, og debat-eksemplet skal måske ændres til at være en dansk mand med en thai-kone.

Mens 342 tyrkere i første halvår 2010 søgte om sammenføring, afleverede 370 thailændere en ansøgning.

Den thailandske fremgang skyldes, at omfanget af thai-kvinder i Danmark har nået en ”kritisk masse”.

»De kan hjælpe hinanden med at finde mænd, med at komme herop og med at begå sig i det danske samfund,« forklarer socialantropolog Sine Plambech fra Dansk Institut for Internationale Studier, som i en årrække har forsket i thailandske kvinders migration.

Forsikring på distancen

En del af sammenføringerne handler om veluddannede kvinder fra Bangkok, som har forelsket sig i en udstationeret dansker. De fleste af kvinderne kommer imidlertid fra den nordøstlige Isan-provins, som er Thailands fattigste område.

»At have et familiemedlem i Danmark er en sygeforsikring på langdistance,« forklarer Sine Plambech.

»Man kan hjælpe sin familie i Thailand ved at sende penge hjem. Mange har været gift før og har børn at forsørge. Derudover sender mange penge til deres forældre. Tidligere var det den yngste datters pligt at forsøge dem. Nu er det blødt op, så den datter, der har muligheden, har pligten.«

En stor del af de dansk-thailandske ægteskaber går i stykker efter få år.

»Der er mange fine ægteskaber, men cirka 65 pct. bliver skilt. Det kan være svært at være gift med én fra en kultur, der er meget anderledes end ens egen, og forventningerne til ægteskaberne kan ofte være meget forskellige,« forklarer Sine Plambech.

Foreningen Thai Nord oplever en del brudte ægteskaber.

»De thailandske kvinder er opdraget til at tage sig af alt det huslige og varte manden op. Sådan fungerer det ikke i Danmark, og det opdager de efter to-tre år, når de har fået arbejde og lært dansk. Så sker det ofte, at forholdet går i stykker. Måske kan mændene ikke tåle, at de thailandske kvinder bliver mere danske,« forklarer formanden, Chakkrit Khunburan.

»Kvinderne kommer ofte i klemme, hvis de bliver skilt, for de har ikke ret til at være i Danmark uden at være gift. I foreningen forsøger vi at hjælpe dem. Mange rejser tilbage til Thailand, men nogle når at finde en ny mand i Danmark.«

Til mandens fordel

Selv om thailænderne nu søger mest, er tyrkerne ikke stoppet med at søge om sammenføring.

»Det er især folk fra det østlige Tyrkiet. Der er familiekulturen ofte meget stærk, og det handler først og fremmest om at finde en fra den nærmeste familie eller landsbyen i det østlige Tyrkiet. På den måde kan man også hjælpe flere til at komme til Danmark,« forklarer Musa Kekec, som er formand for O.N.E. - en forening, der består af veluddannede nydanskere, primært med tyrkisk baggrund.

Musa Kekec hører også andre forklaringer på, at dansk-tyrkiske mænd finder en hustru i Tyrkiet:

»Mændene har en udfordring i at kapere dygtige, veluddannede piger fra Danmark, specielt hvis pigernes uddannelse er længere end deres. Så er det nemmere at finde en pige fra Tyrkiet, som er på samme niveau eller helst lidt under, så balancen er til mandens fordel.«

Også en pige fra en af de mange tyrkiske familier i Danmark kan være for stor en mundfuld, fortæller han:

»Nogle synes, at de unge dansk-tyrkiske piger er for frigjorte eller for vilde, og det kan de heller ikke kapere.«

50-procents praksis

Ægteskabsmønsteret er forklaringen på, at tyrkerne sjældnere end andre får tilladelse til sammenføring. De rammes af tilknytningskravet, som betyder nej til sammenføring i Danmark, hvis et pars »samlede tilknytning« til udlandet er større end relationen til Danmark.

Hvis parret er 50 pct. knyttet til Danmark (f.eks. en 100 pct. dansker og en 100 pct. thailænder), udløser det oftest en tilladelse.

Er situationen i stedet, at en kvinde fra Tyrkiet vil sammenføres med en dansk-tyrker, der holder tilbagevendende ferier i Tyrkiet og har fundet sin kone der, vil Udlændingeservice for det meste sige nej til sammenføring. Parret hører da mest hjemme i Tyrkiet og må bosætte sig der, hvis det vil leve sammen.