Hvad er forskellen på islag og isslag?
Den kommende weekend kommer sikkert til at byde på islag, mens der er ikke udsigt til isslag.
Metrologerne forudser både slud, regn og tøsne, og temperaturer omkring frysepunktet i den kommende weekend.
Og det er lige netop under sådanne forholdt at islag dannes. Det eneste, der kræves, for at der dannes islag, er vand samt overfladetemperaturer på under nul grader.
Det sker f.eks. når nedbør, der falder som regn i løbet af dagen, fryser til is om natten, når temperaturen falder til under nul grader.
Med andre ord – den typiske glatte vej.
Særlige atmosfæriske forhold
Isslag derimod forekommer ikke nær så hyppigt – typisk ikke mere end et par gange hvert år.
Denne form for nedbør er meget mere lumsk, fordi alle overflader bliver spejlglatte på meget kort tid.
For at isslag kan dannes skal atmosfærens sammensætning være helt særligt sat sammen.
Øverst – i de højere luftlag - skal der nemlig befinde sig varm luft. Under dette varme luftlag skal der være et såkaldt bundlag af kold luft.
Når det øverste varme lag så afgiver regn kan det ske, at regndråberne bliver underafkølede mens de passerer det kolde bundlag på deres vej mod jorden.
Når underafkølede regndråber rammer en kold overflade vil de omgående omdanne sig til is. Ganske kort tid med denne form for nedbør danner tykke plader af klar is. Og det er isslag.