Indvandrere er oftere ved lægen
Indvandrere er generelt mere ved læge og på sygehus end danskere. Overraskende nok tager de samtidig mindre medicin, hvilket kan tyde på, at de får en ringere behandling end danskere.
Det konkluderer en rapport, som Sundhedsstyrelsen i går lancerede som en verdensnyhed, fordi der ikke tidligere er udført så store studier af etniske grupper, deres sygdomme og brug af sundhedsvæsenet.
»Etniske minoriteter udgør en stigende andel af befolkningen. Der er masser af udfordringer - ud over sproget - i mødet mellem et meget dansk sundhedsvæsen og etniske minoriteter,« siger forebyggelseschef Else Smith.
Området er med styrelsens ord "uopdyrket land". Rapporten afdækker en forskel på kvinders og mænds brug af sygehus og familielæge.
Indvandrermænd adskiller sig som regel ikke væsentligt fra danske mænd ved sygehus-forbruget, men de går mere til egen læge end danske mænd. Derimod har indvandrerkvinder generelt oftere kontakt til både læge og sygehus end danske kvinder.
Billedet af kroniske sygdomme er meget mere varieret. Indvandrere lider oftere af livsstilssygdomme, som kan ramme i en ung alder - blandt andet type 2 diabetes og muskel-skeletsygdomme som gigt.
Til gengæld rammes danskere i højere grad af livsstilssygdomme, som typisk rammer i en sen alder, så som hjertekarsygdomme og knogleskørhed.
Forskerne finder det bemærkelsesværdigt, at etniske minoriteter generelt har et mindre medicinforbrug end danskere - også ved sygdomme som type 2 diabetes og astma, hvor de har flere sygehuskontakter end danskerne.
»Det tyder på, at kommunikationen mellem læge og patient ikke er optimal. De kommer gang på gang tilbage til hospitalet og spiser ikke så meget medicin, som de burde,« siger professor Torben Jørgensen fra Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.
Den væsentligste forskel mellem danskere og etniske minoriteter optræder ved type 2 diabetes, hvor indvandrere generelt har langt flere sygehuskontakter.
Sukkersyge kvinder fra Irak og Libanon har næsten fire gange så stor sandsynlighed for at komme i kontakt med et sygehus som danske kvinder.
Undersøgelsen har taget højde for aldersforskelle mellem etniske minoriteter og den danske befolkning, men ikke for sociale forhold, som kan forklare en del af forskellene i forbruget af sundhedsydelser.
»De rå tal er vigtige for den indsats, som skal gennemføres. Men de sociale forskelle er vigtige at medregne, fordi de kan være med til at forklare, hvorfor etniske minoriteter bruger sundhedsvæsenet mere,« siger professor Torben Jørgensen.
Forebyggelseschef Else Smith siger, at den sociale ulighed i sundhed er veldokumenteret.
»Hvis vi skal handle på det her, vil det derfor være uanstændigt af os ikke at medregne den sociale faktor.«
Rapporten anbefaler, at en forebyggelse skal målrettes den enkelte minoritet, fordi de indbyrdes er vidt forskellige.
Sundhedsstyrelsen har flere tiltag på vej, herunder en folder på syv sprog om det danske sundhedssystem. Den fortæller bl.a., hvad en skadestue, en praktiserende læge og en vagtlæge er. Desuden produceres DVD'er og radiospot til indvandrerradioer og tv.