Moske indgår i terrorefterforskning
Efterforskningen i den danske terrorsag har ledt politiet på sporet af den meget omtalte moske på Dortheavej i København. De fire hovedmistænkte fik i går forlænget fængslingen.
1.600 rapporter, 150.000 teledata og store mængder filer fra beslaglagte computere.
Efterforskningen i den danske terrorsag, også benævnt Glostrup-sagen, spreder sig som ringe, og ringene indkapsler nu også Det Islamiske Trossamfund på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter, hvor imam Abu-Laban hver fredag kalder til bøn. De tusindvis af teledata består bl.a. af mobilsamtaler, sms'er, emails og samtaler i chatrooms på internettet.
»Det er blandt disse data, at forbindelsen til moskeen på Dortheavej er dukket op,« oplyser kriminalinspektør Sten Skovgaard Larsen, Glostrup Politi.
Telekommunikationen har også dirigeret politiets kikkert i andre retninger.
»Når vi kombinerer disse data, dukker der hele tiden nye personer op, som spiller en rolle. Det kan være Said Mansour, det kan være andre, og nogle har vi endnu ikke fundet frem til,« siger Sten Skovgaard Larsen.
Dansk-marokkaneren Said Mansour sidder for øjeblikket fængslet, sigtet for at opfordre til terrorisme.
Som en del af sagen fangede bosnisk politi i efteråret 2005 to personer i Bosnien med ca. 20 kg TNT-sprængstof og våben. Politiet undrer sig over, hvem der har sponsoreret den eventuelle terroraktion.
»Vi tror, at andre har spillet en rolle, når vi taler økonomi. Men vi leder ikke efter en bagmand som i Al Qaida-netværket.«
Så det er mere en ideologisk tovholder, I leder efter?
»Ja, det er det, vi søger,« siger kriminalinspektøren.
De danske imamer fik for halvanden uge siden stor ros af den netop aftrådte chefkriminalinspektør Hans Jørgen Bonnichsen fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) for deres positive indsats under Muhammed-krisen.
Medieformand for Det Islamiske Trossamfund Kasem Ahmad er ikke bekendt med, at trossamfundet indgår i terror-efterforskningen.
»Vi tager det fuldstændig roligt, for vi ved, at vi handler lovligt. Men for øjeblikket er der mange, der gerne vil mistænkeliggøre os,« siger han.
Alle er velkomne
Det har tidligere været fremme, at flere af de anholdte jævnligt aflagde Dortheavej besøg, og på spørgsmålet om, hvor tæt trossamfundet var på de sigtede, svarer Kasem Ahmad:
»De kom hos os, men det er der mange, der gør. Betyder det, at vi har et netværk? Hos os er alle velkomne. Jeg synes nærmere, det er underligt, at politiet går til pressen med, at man undersøger Dortheavej.«
Konfronteret med, om man risikerer en unødig mistænkeliggørelse, siger Sten Skovgaard Larsen:
»De mistænkte har haft deres gang på Dortheavej, og så er det ikke underligt, at den dukker op, når vi kortlægger deres færden. Det nye er, at vi går ud med oplysningen, fordi vi har været meget tilbageholdende. Men vi vil ikke mistænkeliggøre og siger netop, at ingen står til at blive anholdt.«
I går fik de fire hovedmistænkte i den danske del af sagen forlænget deres varetægtsfængsling frem til den 2. maj. De sigtede, der er i alderen 16 til 20 år, har siddet bag tremmer siden den 27. oktober.
Politiassessor Henrik Holten-Rasmussen oplyste i den forbindelse, at efterforskningen formentlig vil være afsluttet i løbet af de næste fire uger. Han lagde dog vægt på, at uforudsete begivenheder kan dukke op.
Som begrundelse for at forlænge fængslingen lagde retten vægt på, at mistankegrundlaget ikke er svækket, og at der kan være implicerede på fri fod.