Fortsæt til indhold
Indland

Historien om en ulykke - kapitel 6: Den kunstige lunge

»Hjerte- lungemaskinen er Helles eneste chance for at overleve. Hvis vi ikke gør det, dør hun. Vi overskrider de normale grænser for behandlingen, men det er den eneste chance. Den er lille, men vi gør, hvad vi kan,« siger overlæge Niels Andersen.

JENS GRUND | CHRISTIAN THYE-PETERSEN

I mere end en uge har Helle Marlene Pedersen uden bevidsthed kæmpet for sit liv og ser ud til at tabe.

Der er gået otte dage, siden hun så lindetræet komme farende imod sig, og overlæge Niels Andersen er den sidste forsvarsbastion på Helles ufrivillige rejse mod døden.

Det er den 51-årige narkoselæge bevidst om, da han bliver vækket efter tre timers søvn…