Tomme løfter om ledige lejligheder

En 4-værelses herskabslejlighed på Frederiksberg til 4.500 kr. om måneden.

En 2-værelses lejlighed på 66 kvm i Århus C med en husleje på 3.730 kr. pr. måned inkl. forbrug.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og er det temmelig sikkert også.

Med løfter om effektiv, pålidelig og professionel boligsøgning på nettet lokker en hel urskov af boligformidlingsfirmaer boligsøgende med stribevis af ledige lejligheder eller værelser.

Det ene netfirma efter det andet lover groft sagt, at man med et par museklik kan søge i firmaets lejeboligarkiv og finde den lejebolig, man søger. Det kræver blot, at man indbetaler nogle hundrede kroner til netfirmaet.

Men så nemt gik det ikke, da Jyllands-Posten gennem næsten tre måneder testede seks tilfældigt udvalgte netfirmaer.

Resultatet var nedslående. I alt indrykkede vi seks boligannoncer og fik adgang til firmaernes boligdatabaser. Vi betalte i alt 1.287 kr., og selv om vi var rimelige i krav til lejlighedens pris, fik vi kun tre (i øvrigt ubrugelige) henvendelser på de mange indrykkede annoncer. Også de mange timer, som vi brugte på at søge i arkiverne og kontakte udlejere, var frugtesløse.

Fup og fidus

Nogle af netfirmaerne praler af at have flere hundredetusinde besøgende på hjemmesiden hver måned, og alene misforholdet mellem de få ledige boliger i storbyerne og de mange tusinde boligsøgende betyder, at sandsynligheden for at få fat i en af de ledige bolig er forsvindende lille.

Dertil kommer, at mange af boligsøgefirmaerne ofte er fup og fidus, advarer Lejernes LO. De annoncerede lejligheder er enten udlejede, alt for dyre eller ligefrem fiktive. Og det er svært at kontrollere oplysningerne i boligannoncerne. Man bliver som betalende boligsøger lovet adgang til at kontakte udlejer, men i mange tilfælde får man blot adgang til at sende en e-mail til en helt anonym adresse og må så blot håbe på, at udlejeren efterfølgende kontakter én.

Der er også eksempler på, at udlejerne kræver penge under bordet for en lejlighed, oplyser Lejernes LO.

»Man skal tænke sig meget godt om, før man betaler til disse firmaer. Enkelte firmaer er seriøse, men langt hovedparten har bare fundet en nem måde at tjene penge på. At det så tilmed foregår ved at udnytte desperate boligsøgende er usmageligt,« siger formand for Lejernes LO i Hovedstaden, Helene Toxværd.

Ulovlige dusører

Men det er ikke blot moralsk angribeligt, mener organisationen. Boligsøgefirmaerne handler også i strid med lejelovens paragraf 6, som forbyder dusører for at formidle lejeboliger til lejere.

»Vi mener, at bolignetfirmaerne reelt kræver betaling for formidling af boliger, og det må man ikke,« siger Helene Toxsværd.

Den tolkning er tidligere professor i lejeret ved Aarhus Universitet, advokat Halfdan Krag Jespersen, enig i. Et enkelt firma har tidligere fået en bøde, men de øvrige fortsætter uhindret.

Halfdan Krag Jespersen understreger, at det er vigtigt at skelne mellem, om den boligsøgende betaler for at indrykke en boligannonce på sitet, eller om man betaler for via et søgearkiv at få oplysninger om udlejer og lejligheden.

»I det omfang, at lejerne ikke betaler for oprettelse af egen annonce, eller at annoncen ikke er hovedydelsen, så er der tale ulovlige dusører. Det er der ingen tvivl om,« siger Halfdan Krag Jespersen.

Langt hovedparten af de mange firmaer, som opererer på nettet, tilbyder kunderne både en annonce og arkivadgang. Oftest er annoncen en gratis ekstraydelse eller en del af pakken.

Klart vildledende

Også Forbrugerrådet finder firmaernes handlemåde forkert. Flere firmaer beskriver sig selv som det største eller det førende eller det mest effektive.

»Det er i sig selv vildledende markedsføring, for de kan jo ikke alle sammen være det største. Der er tale om et uigennemsigtigt marked, hvor forbrugerne tror, at de får langt mere, end de reelt gør. Det er klart vildledende,« siger chefkonsulent Benedicte Federspiel, Forbrugerrådet.

Hun kritiserer i skarpe vendinger de firmaer, som kræver penge af folk for at få adgang til udlejerne, men blot sender forbrugerne en anonym emailadresse, de kan skrive til.

Hård medfart får også de firmaer, som lokker boligsøgende med løfter om mange ledige lejemål, der - når folk har betalt penge for kontaktoplysninger - viser sig at være udlejede.

»Det nærmer sig jo bedrageri,« mener Benedicte Federspiel.

I Jyllands-Postens undersøgelse var det tilfældet med bl.a. BoligOption.dk, hvor samtlige annoncerede lejligheder i Århus viste sig at være udlejede. Vi betalte altså 199 kr. for det rene ingenting.

Kan intet gøre

Direktør Nikolaj Sørensen erkender, at det er helt galt. Han mener dog alligevel, at han driver en seriøs virksomhed.

»Men jeg kan intet stille op overfor udlejere, der gerne vil annoncere gratis hos os men ikke gider at melde tilbage, når lejligheden er udlejet,« siger han.

Men den forklaring godtager Benedicte Federspiel ikke.

»Hvis lejlighederne er udlejede, når brugerne henvender sig efter at have betalt, er der noget galt med de systemer, firmaerne anvender. Så må de tilrettelægge deres systemer og deres forretning på en anden måde eller opdatere langt oftere. Det må ikke blive forbrugernes problem,« siger hun.

Hos lejebolig.dk erkender direktør Michael Eggert, at branchen er broget, og at der er mange brodne kar. Han mener selv at have en seriøs forretning, og da branchen i foråret blev kritiseret i medierne, tog han initiativ til at stifte en brancheorganisation, der skal rydde op i branchen og sikre, at medlemmerne følger en række etiske regler for at beskytte forbrugerne.

Her et halvt år efter er der foreløbig kun tre medlemmer af Foreningen af Danske Online Boligannoncetjenester (FDOB), nemlig lejebolig.dk, Bolig1.dk og Boligbasen.dk.

Medlemsfirmaer kan dog ikke engang selv leve op til foreningens etiske regler. Der er for eksempel problemer med tidsfrister for, hvornår boligannoncer slettes fra databaserne.

Direktør Anette Kudsk fra Boligbasen erkender, at hun imod reglerne driver to boligsøgetjenester, idet hun også står bag BoligNu.dk.

»Men det er jeg langtfra den eneste i branchen, der gør.«

tea.krogh@jp.dk