Spøgelset passer på

Det er første dag på JP's reportagetur på hesteryg rundt til en række fynske herregårde. Første stop er Hvedholm Slot.

En simpel melodi. Sådan en, hvor lut og enkle træblæserinstrumenter blander sig med en række stemmer. Så enkel og klar, at det nærmest er en folkemelodi. Og ligesom i folkemelodiernes tekster gentager stemmerne ordene. En enkelt sætning fordelt over fem toner: »Og der får du saft og gift«.

Sådan runger det i mit hoved, da jeg vågner denne morgen på slottet Hvedholm. Jeg har nu hverken fået saft eller gift. Men i aftes fik jeg en god middag efterfulgt af en god nats søvn. En søvn, som sikkert fik denne udgang, fordi den søde tjener Stephanie under aftenens middag underholdt mig med fortællingerne om spøgelser og ånde i nakken. Hun gjorde det godt nok med et stort smil og på syngende fynsk. Men på trods af smil og venlig dialekt, ja, så er det sådan, at når hun går alene rundt oppe på 1. salens tjenergang, er det, at hun nogen gange synes, at hun ikke er alene. Selvom hun ved, at hun burde være det.

Husets ejer, Ann Lokdam, kan se min bekymring. Hun skynder sig at forsikre, at når et hus har spøgelser, har disse udelukkende til opgave at passe på husets nuværende beboere. Det gælder også Hvedholms spøgelse, armen med den lysegrønne silke, der rækker ind over bordet og nogle gange skænker vin op til husets gæster.

»Hun skænker vin op og passer på os,« forsikrede Ann Lokdam i aftes.

Under åben himmel

Men nu er det morgen på Hvedholm. Solen skinner. Det er vi glade for, jeg og Scooter. For i dag er første dag i den ugelange tur, som vi har planlagt fra herregård til herregård.

Selvom vi begge er udstyret med regntøj, og det ligger øverst i oppakningen, så er det nu rarest at ride dagens små 20 km på uvant vej i tørvejr.

Så langt tvivler jeg dog på, at Scooter tænker. Foreløbigt kigger han resigneret på mig fra sin midlertidige fold i slottets park og lunter hen til maden, jeg hælder op. Han ser ud som om det - også for ham - har været en nat med store tanker.

Måske har han lyttet og spejdet ud i natten. Uvant med sin ensomme placering under åben sydfynsk himmel og i åben park. Eller også har han ligesom jeg haft de middelalderlige toner og ord rungende i sine store, opmærksomme ører: »Og der får du saft og gift«.

Herregård i engelsk stil

Hvedholm har sine rødder helt tilbage til Middelalderen. I det 12. århundrede er området nævnt som en del af kronens gods - deraf navnet slot, en betegnelse, der tilfalder alle større bygninger, der har tilhørt kronen. Af det oprindelige Hvedholm, er der dog ikke meget tilbage. Den første hovedbygning blev bygget i 1588, brændte ned i 1681, og blev bygget op igen. Og så blev det hele ombygget 1878-82.

Da staten i 1928 overtog bygningerne for at omdanne det til et sindssygehospital for op til 128 kvinder ad gangen, blev det atter underlagt gennemgribende ændringer.

»Egentligt var det et trist syn. Det var slidt indvendigt, og der var dette kedelige gråbrune linoleum på gulvene. Men skallen, murene, var der, og de var smukke, og så var der førstesalen med de smukkeste lofter,« fortæller Ann Lokdam, der sammen med sin mand købte slottet i 1996.

Derefter måtte det gennem endnu en forandring. Fra gennemsnitlig institution til fornem herregård i engelsk stil: Linoleumet blev pillet af gulvene, og på de smukke parketgulve blev der lagt gulvtæpper og løbere med mønster af franske liljer. Et mønster som Ann Lokdam selv udviklede sammen med Wilton-fabrikkerne og derefter har fortsat med at producere hos Ege-tæpper. Væggene blev prydet med tapeter fra Flyggers "klassiske serie", og de store borde er dækket med glitrende sølvtøj og sprøde krystalglas. Alt er designet af Ann Lokdam og til at købe i Hvedholm egen kælderbutik, ligesom man kan købe varerne på familien Lokdams fire andre slotte fordelt over hele landet.

»Alle disse ting, som vi selv producerer eller tager hjem fra mange forskellige lande til slottene, passer til sådant et hus. Det er efterhånden blevet en virksomhed i virksomheden,« siger Ann Lokdam.

Udgangspunkt i vin

Den største importvare er dog rumænske vine. Det var også gennem disse vine, at hele slotshistorien begyndte for ægteparret Lokdam. Hun kunne ikke tåle vin, og han syntes, det var kedeligt at sidde og drikke vin alene. I 1986 stødte parret på rumænsk vin, og de fandt ud af, at netop denne vin kunne hun tåle. Planen var at tage et mindre parti hjem, men at de skulle helt op på 14.000 flasker for at få lov til at købe vin i Ceausescu's Rumænien, havde de ikke drømt om. Men sådan var det, og da de på det tidspunkt boede på Sophiendal Gods, var det nærliggende at invitere folk ned og smage af de mange flasker i kælderen i ugerne op til jul.

»I løbet af få dage var der en storm af mennesker, og vi solgte flere tusinde flasker i løbet af fire weekender,« husker Ann Lokdam.

Banen var kridtet op til import af vin. Men der skulle også være et sted at sælge det, og da Kokkedal Slot i Nordjylland stod til salg, købte parret slottet, der på det tidspunkt var et drengehjem, og satte vinkælderen i stand. Og når man alligevel havde et slot, kunne man jo lige så godt indrette et hotel. Siden er der kommet fire andre slotshoteller til, og i 1996 Hvedholm Slot.

En vanskelig branche

»Det er da en vanskelig branche,« siger Ann Lokdam besøger alle sine slotte én gang om ugen og på den måde er i nogenlunde tæt kontakt med sine i alt 100 ansatte, som alle sammen skal lære, at møde gæsterne på en ordentlig og venlig måde. Og lære at give gæsterne al mulig hjælp med at gennemføre de planer, som de måtte have med deres fest eller deres firmaarrangement.

Mens ordene »Her får du saft og gift« atter rumsterer i hovedet, griber jeg fat i hestens grime og begynder den møjsommelige opsadling og oppakning. Bid efter bid bliver taskerne med tøj, notesblokke, computer og optageudstyr læsset på det tålmodige dyr. Vi drager ud på landevejen, og snart er der et eller andet galt med oppakningen. Den bliver ved med at falde ned til den ene side. Det tager mig flere kilometer og adskillige forsøg på ompakning, før jeg finder ud af, at det er fordi, en rem er gået op.

Derefter begynder sadelunderlaget at glide, og jeg forbander, at jeg ikke dobbelttjekkede, hvordan netop dette underlag ville fungere sammen med denne tunge oppakning.

Et sted i en skov forsøger jeg at sætte underlaget på plads. For øvrigt er jeg vist faret lidt vild, men det tør jeg slet ikke tænke på. At sætte et underlag på mens der er remme, sadler, sadeltasker og en hest, som ikke er tålmodig mere - specielt ikke, da en myggesværm slår lejr på hans flanker - det må gå galt.

Taskerne glider, hesten bliver bange, sparker og ødelægger to remme, og de to sadeltasker med computer og optageudstyr ryger hen ad skovvejen.

Er tæt på at tude. Tør ikke tænke på, hvordan det elektroniske udstyr har det efter mødet med disse hestehove. Forsøger blot at sadle op igen, og beder til alle højere magter, at det hele må holde - i hvert fald frem til Arreskov. Griber kompasset og retter det mod nord. Stiger op, og hvisker ham i øret: Mod Arreskov, mod nord.

indland@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.