Hjemmeværnet vil have mere i løn
Samtidig afviser Hjemmeværnets chefer kritik af voksende bureaukrati på grund af stadigt flere ansatte i Hjemmeværnets ledelse - stik mod politisk ordre.
Hjemmeværnets indsats er ikke gratis, selv om de med deres status som frivillige kunne give indtryk heraf. Hjemmeværnet har i øjeblikket et lønudestående med Forsvarsministeriet.
I de indtil videre få tilfælde, hvor frivillige hjemmeværnsfolk har vist sig berettiget til betaling, har soldaterne modtaget 623 kr. i tabt arbejdsfortjeneste om dagen. Hjemmeværnskommandoen mener ikke, at denne sum reelt dækker hjemmeværnsmandens indtægtstab og har i en skrivelse af den 9. januar over for forsvarsministeren foreslået betalingen til fast at ligge på almindeligt soldaterniveau. Det vil sige 787 kr. om dagen.
»Man kan jo ikke leve af luft,« siger Hjemmeværnets militære chef, generalmajor Ulf Scheibye.
Spørgsmålet aktualiseres pga. Hjemmeværnets ønske om at deltage i landets antiterrorberedskab (omtalt i Jyllands-Posten i går). Hvilket vil kræve flere lønudbetalinger, erkender generalen.
Ulf Scheibye og værnets civile chef Erling Christensen sondrer klart mellem, hvad Hjemmeværnsfolkene skal betales for, og hvad de gør gratis. De nævner orkanen i december 1999 som eksempel.
»Selvfølgelig skal vi ikke have penge for at hjælpe i den akutte katastrofesituation med f.eks. at rydde jernbaneskinner for væltede træer. Det er selve værnets eksistensberettigelse. Men i dagene efter, da entreprenørerne ikke i tilstrækkeligt tempo kunne nå at dække ødelagte tage af med presenninger og derfor havde brug for hjælp, fik vi betaling for vort arbejde. Lidt på samme måde som amterne naturligvis betaler forsvaret for at hjælpe fødende kvinder frem til sygehusene under snestorme. Amterne kunne jo bare selv have anskaffet de nødvendige bæltekøretøjer,« forklarer Erling Christensen.
Under pres
Internt er Hjemmeværnskommandoens troværdighed samtidig kommet under pres. Der synes langt fra Hjemmeværnskommandoens historiske og elegante domicil "Generalstok" på Kastellet ud til de enkelte afdelinger rundt om i landet.
Ved seneste forsvarsforlig i 1999 blev det besluttet, at Hjemmeværnskommandoen skulle spare 15 stillinger. 100 ansatte i Hjemmeværnets top skulle reduceres til 85. Ude i Lokalforsvarsregionerne, hvor det meste af værnets arbejde udføres, er mange ophidsede over, at staben i Hjemmeværnskommandoen stik imod politisk ordre i stedet er vokset med yderligere 30 stillinger til nu 130. General Scheibye afviser imidlertid, at der er tale om forøget bureaukrati i Hjemmeværnets administration. Han påpeger, at mange opgaver - som forsyningstjenesten og EDB - er blevet samlet centralt i Hjemmeværnskommandoen.
»Faktisk er det i samme periode lykkedes at reducere antallet af fastansatte rundt om i hele landet fra 998 til 865 årsværk i det samlede hjemmeværn,« anfører Scheibye.
En ny sparerunde skal beskære antallet af fastansatte med yderligere 15 stillinger. Scheibye kan dog ikke garantere, at det sker i den hastigt voksende Hjemmeværnskommando, som besluttet ved seneste forsvarsforlig.
Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har ikke svaret på ønsket om flere penge i tabt arbejdsfortjeneste.