Fond forærer 800 ha til lokalsamfundet

Lille Vildmose Naturfond skal sikre lokal medbestemmelse i del af Vildmosen.

Aage V. Jensens Naturfond, der ejer store dele af Lille Vildmose, har stiftet en lokal fond, der skal arbejde for at højne naturværdierne i den centrale del af Lille Vildmose. Lille Vildmose Naturfond får foræret de omkring 800 hektar, som Aage V. Jensen Naturfond i 2003 købte for godt 15 mio. kr. af den danske stat. Dengang blev der bortgravet spagnum til tørvestrøelse og pottemuld i mere end halvdelen af området.

»Vi giver nu naturen videre til den lokale befolkning, for vi lægger stor vægt på et lokalt medejerskab i Lille Vildmose. Det er herefter op til den fem mand store bestyrelse i den ny Lille Vildmose Naturfond at træffe beslutninger til den våde naturs bedste i Mellemområdet, der udgør den centrale del mellem Tofte Skov og Mose i syd og Høstemark Skov og Mose i nord,« siger advokat Leif Skov, der er formand for bestyrelsen i Aage V. Jensen Naturfond.

Medlemmerne af den ny naturfond skal udpeges af Aalborg Kommune, bestyrelsen af Lille Vildmosecentret, Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland, Aage V. Jensen Naturfond, og så skal et medlem med særligt kendskab til genopretning af højmoser udpeges af bestyrelsen.

Krondyr i hele området

Iflg. Leif Skov bliver det op til bestyrelsen af Lille Vildmose Naturfond at træffe afgørelser om en samlet hegning af Vildmosen, så krondyrene kan færdes i hele området. Dog skal det sikres, at vildsvinene som hidtil forbliver i den hegnede Tofte Skov og Mose, som de gør i dag.

»Det er vigtigt, at der snarest bliver truffet en beslutning om en samlet hegning af Tofte, Høstemark, Portlandsmosen og så Mellemstykket, hvor spagnumproduktionen er ved at blive faset ud og erstattet af naturgenopretning med mere vand. Der skal hurtigst muligt laves en samlet strategi for de store græsædende dyr, som kan holde krat med pil og birk nede, så områdets åbne særpræg bliver bevaret. Det vil være op til Lille Vildmose Naturfond at tage stilling til, om der skal arbejdes på at få elge sat ud i Lille Vildmose. Og måske skal bæveren have en plads i mosens natur,« siger Leif Skov.

Den erstatning, som Aage V. Jensen Naturfond får i forbindelse med fredningskendelsen, vil blive brugt lokalt. Aage V. jensens Naturfond har allerede udbetalt 21 mio. kr. til opførelsen af Lille Vildmosecentret. Resten af den erstatning, fonden måtte få på grund af fredningen, vil gå til Lille Vildmose Naturfond, der som minimum er garanteret en startkapital på fem mio. kr.

Plader i grøfterne

Aage V. Jensen Naturfond ejer 4.100 hektar store Tofte Skov og Mose og den 450 hektar store Portlandsmosen og går nu i gang med at forbedre naturforholdene i højmosen, der er et af EU’s Natura 2000-områder, som Danmark har en særlig pligt til at passe på.

»Vi er gået i gang med at genoprette Tofte og Høstemark Mose ved at sætte store plader af krydsfiner i grøfter og dræn, så vandet bliver i højmosen, som det skal fra naturens hånd. Afvandinger nedbryder en højmose, derfor skal de stoppes, hvis højmosenaturen skal bevares og få det bedre,« siger Leif Skov.

I Portlandsmosen samarbejder Aage V. Jensen Naturfond med Skov- og Naturstyrelsen om at fælde birk, der truer med at lukke mosens åbne flade. Ligeledes bliver der lukket grøfter og dræn, så vandstanden bliver højere.



null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.