Unge har altid været umulige
Den såkaldte generationskløft bliver større i takt med at levealderen er forøget. Samtidig ændrer samfundet og dermed de unges livsstil og levevilkår sig hurtigere i dag end tidligere, påpeger ungdomsforsker, der mener, at ungdommen ikke er mere umulig end den altid har været.
"Dagens unge elsker luksus. De opfører sig dårligt, foragter autoriteter, har ingen respekt for ældre mennesker og taler i stedet for at arbejde. De unge rejser sig ikke op, når ældre kommer ind. De modsiger deres forældre, de praler, de spiser grådigt, og de terroriserer deres lærere."
Sokrates (470-399 f. Kr.)
Den græske filosof Sokrates rynkede panden og kløede sit lange skæg i frustration over de unge for flere end 2400 år siden. Det samme har generation efter generation gjort siden da.
Unge er generelt ret umulige set gennem alderdommens briller. De drikker, tager stoffer og sover for længe om søndagen. De skifter kæresten ud for ofte, bliver gift for sent og ved i øvrigt ikke meget om børneopdragelse. Og så rejser de sig ikke for ældre mennesker i bussen.
Skellet mellem de unge og de ældre øges i dag af, at vi bliver ældre end man gjorde på Sokrates' tid. Der er kort og godt flere år mellem de ældste o+g de yngste. Samtidig ændrer samfundet og dermed de unges livsstil og levevilkår sig hurtigere i dag end tidligere, påpeger ungdomsforsker Sven Mørch, der er lektor på Københavns Universitet.
Unge er anderledes
»De unge er ikke bare uartige, fordi de ikke har lært at opføre sig anderledes. De er anderledes. De håndterer deres liv på en anden måde, og det har vi svært ved at indstille os på, fordi verden har forandret sig i forhold til dengang, vi selv var unge,« siger han.
Teenagere i dag sms'er, netdater, tager til raveparties og på rygsækrejser i Nepal. De er vant til at blive spurgt og vant til at få indflydelse. De bliver af og til kaldt Y-generationen, fortæller projektleder på Institut for Fremtidsforskning, Søren Steen Olsen. Måske efter den amerikanske udtale why, fordi de sætter spørgsmålstegn ved alting. Måske bare fordi de kommer efter den tidligere ungdomsgeneration X. Deres livsstil ligger milevidt fra den måde deres bedsteforældre levede på, da de som unge skrev breve, gik til bal på kroen og holdt ferie i det danske sommerland.
»Der etableres hele tiden en særlig måde at være ung på. De ældre befinder sig langt væk fra den kultur og har derfor svært ved at forstå meningen med det ungdomsliv, man har i dag,« siger Sven Mørch.
Senere voksne
Når de ældre generationer betragter de unge, ser de ifølge Sven Mørch især på overgangen mellem barn og voksen og dermed på seksuelle vaner, ægteskab og job. De unge er længe om at blive voksne i dag. Det kan gå de ældre generationer på, at mange er i 30'erne, før de bliver færdige med studierne og får job, bliver gift og får børn.
»Når man er lidt langt fra de unge, tænker man måske: Det er da egentlig mærkeligt, at de ikke bliver voksne. Hvorfor skal de rende rundt og spille unge, når de er midt i 20'erne, og hvorfor får jeg ingen børnebørn? Hvorfor i alverden kan de ikke beslutte sig - de render bare rundt og skifter kærester, hvad er det for noget?« siger Sven Mørch.
Opdragelse ændret
Før de unge slår sig ned og bliver mere satte, fokuserer de først og fremmest på, hvad de selv har lyst til. Det ligger i den moderne opdragelse, at man skal gøre det, man selv føler for. Men det strider imod de ældre generationers opdragelse og værdisæt.
»Man er mere opmærksom på sig selv i dag og har måske sværere ved at flytte opmærksomheden til andre. Det støder nogle, der tænker, at den er gal med høfligheden. Hvorfor i alverden tænker de ikke på andre mennesker, hvorfor tager de ikke hensyn, og hvorfor rejser de sig ikke op i bussen? Det er meget forskelligt fra, hvordan de ældre selv er opdraget,« fortæller Sven Mørch.
Også i relationerne mellem ung og gammel er der sket forandringer, som kan være svære at forholde sig til for mennesker, som er vokset op med at sige De, Hr. og Fru.
»Nu siger man jo Hej Birger til sin gamle onkel. Men jeg tror, at mange unge vil mene, at det er et udtryk for stor respekt at behandle ældre på samme måde, som de behandler deres kammerater. Det kan mange have svært ved at sætte sig ind i. De har måske andre forventninger og opfatter det derfor anderledes,« siger Sven Mørch.
Dengang Sokrates fik grå hår i skægget af at tænke på den umulige ungdom, blev de unge betragtet som en flok uvorne unger, der skulle opdrages og socialiseres. Traditionelt har det handlet om at få sat skik på de unge, så de hurtigst muligt kunne indgå i samfundet som velfungerende borgere. De udskejelser, der var på vejen, skulle bringes til ophør. I dag er situationen en anden.
»Allerede fra børnene er små forventer vi, at de ved, hvad de vil og må bestemme, hvad de vil. Så bliver man i længden nervøs for, hvad de egentlig bestemmer. Der er så mange forskelligheder i det moderne samfund, at det kan være vanskeligt for de ældre generationer at få en fornemmelse af, hvad der sker med de unge og dermed med samfundet,« fortæller Sven Mørch.
De unge 68'ere skejede ud, generation X var ligeglade, og generation Y er krævende. Fælles for alle ældre generationer er, at de selv har været unge på et tidspunkt - og dermed også umulige set med endnu ældre generationers briller på næsen. Alligevel tror de ofte, at det står meget værre til med ungdommen nu til dags, end da de selv var unge. Siden Sokrates gjorde sine observationer om de unge, er det som bekendt kun gået ned ad bakke med ungdommen, skriver Søren Steen Olsen fra Institut for Fremtidsforskning i en artikel om livsfaser.
Optisk bedrag
»Det er en form for optisk bedrag. De ser sig selv og deres egen ungdom i lyset af, hvor fornuftige de siden er blevet. Punkeren, der nu er blevet revisor, siger: Det var bare en periode i mit liv. Men sådan så han det søreme ikke dengang - der var det en afvisning af samfundets dødssyge normer og omgangsformer,« siger han.
Selv om de ældre generationer betragter sig selv som både fornuftige og velfungerende på trods af en måske vild ungdom, tør de ikke helt tro på, at det kommer til at gå de, der er unge i dag, lige så vel.
»Det kan godt være, at vi slog på tæven dengang, men nu gør de det jo helt vildt, tænker de. Det udsvævende liv betragtes som en risiko mod den etablerede familie og hele samfundets fremtid, fordi de unge er fremtiden,« siger Søren Steen Olsen.
Selvom forældrene til de unge i dag har en livsstil og et værdisæt, der på mange måder ligner de unges, vil man blive med at sukke over de unge nu til dags generation efter generation, forudser fremtidsforskeren.
»Når folk selv får børn, bliver de bekymrede og tænker på, hvilke fristelser, barnet kan komme ud for, og hvordan det skal gå, hvis det kommer i dårligt selskab,« siger Søren Steen Olsen.
Spildte kræfter
Men bekymringer over ungdommens forfald er spildte kræfter og fører sjældent til andet end opgivende blikke fra de, der i øjeblikket tilhører gruppen af umulige unge.
»Vi bærer alle sammen nogle billeder med os af, hvordan verden ser ud og hvordan, vi synes, den burde se ud. Det kan godt være, at man synes, at børnene skal være hjemme, men mor er jo ikke derhjemme. Samfundet forandrer sig hele tiden, og derfor nytter det ikke noget at gå hjem og sætte sig ned og græde sammen med Sokrates over, at de unge er, som de er,« fastslår Sven Mørch.