Kritik af tvangsfjernelser

Det formodede æresdrab på den 14-årige Sonay Ashraf Mohammad i Præstø fører til en heftig debat i indvandrerkredse.

Politiet sigter faderen til den 14-årige for at have slået datteren ihjel, fordi hun angiveligt skulle have krænket familiens ære ved bl. a. at have danske kærester og ikke ville rette sig efter faderens krav.

Den syrisk-fødte forfatter og debattør, Fahmy Almajid, som under tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (S) var lønnet for at afholde en lang række foredrag for indvandrere om dansk kultur, mener, at de sociale myndigheder begik en fejl ved at tvangsfjerne Sonay fra hjemmet.

»Det er en kæmpestor misforståelse, når danske myndigheder skynder sig at fjerne en pige fra en patriarkalsk familie - uanset om politiets sigtelser holder vand eller ej. Det giver nærmest grønt lys til faderen til eventuelt at gøre noget ved datteren. I en patriarkalsk familie bliver pigen opdraget meget strengt hjemme. Hun må aldrig gøre noget, uden at hun får tilladelse af faderen,« siger Fahmy Almajid.

Forstår ikke normerne

»Og faderen i denne situation er en mand, der står helt uden for det danske samfund. Han har intet arbejde, ingen kontakt med danske normer og kultur og taler dårligt dansk. Alene det faktum, at han på TV fortæller, at han forsøgte at kvæle sin datter med henvisning til, at han ikke kendte forældrene til den dreng, hvis billede hun havde i sin pung, viser, at han intet har forstået af normerne i det land, han er kommet til,« siger Fahmy Almajid.

Efter episoden, hvor faderen forsøgte at kvæle datteren, bad Sonay Ashraf Mohammad selv om at blive fjernet fra familien, og de sociale myndigheder tvangsfjernede hende. Men alligevel blev hun ved at komme i forældrenes hjem. Så sent som natten før hun blev dræbt, overnattede hun hos forældrene i selskab med tre drenge, der var hendes venner.

»De sociale myndigheder skulle have ladet hende bo hjemme og så sætte ind med støtte fra personer, der kender både den danske og den irakiske kultur, for at få faderen til at forstå og acceptere, at pigen i sin levevis var blevet dansk. Jeg har set et hav af eksempler på, hvor galt det kan gå, hvis man tvangsfjerner i stedet for at bygge bro mellem generationerne,« siger Fahmy Almajid.

Han tilføjer, at han godt ved, at det vil stride mod al grundlæggende dansk tankegang, hvis man ikke imødekommer ønsket fra et barn, der selv beder om at blive fjernet fra hjemmet.

Men han mener, at de sociale myndigheder skal se anderledes på sager i familier, der lever efter normer, som er langt fra de danske, med det formål at finde den bedste løsning for barnet.

Også irakeren Omar Dhahir, som kender det irakiske miljø i Danmark, og som har skrevet ph.d. afhandling ved Syddansk Universitet om kommunikationsproblemer og kulturforskelle mellem det arabiske og det danske miljø set fra et sprogligt udgangspunkt, er kritisk over for tvangsfjernelsen af den nu dræbte pige.

Voldsomt skridt

»At tvangsfjerne et barn fra en irakisk familie, som er bundet til meget gammeldags traditioner, er et voldsomt skridt at tage, fordi familien taber ansigt over for landsmændene. Jeg kan høre på faderen, at han har voldsomme problemer i kulturmødet med Danmark - specielt i opfattelsen af, hvordan piger bliver opdraget. Jeg siger ikke, at tvangsfjernelsen var forkert. Men jeg forstår slet ikke, at man kan tvangsfjerne et barn, fordi faderen har forsøgt at myrde hende, men at man så alligevel lader barnet komme i så megen kontakt med faderen,« siger Omar Dhahir.

Han understreger, at æresdrab ikke er et irakisk fænomen. Det forekommer i mange dårligt stillede sociale familier i landområder flere steder i Mellemøsten, blandt andet i det nordlige Irak i Kirkuk-området, hvorfra familien Mohammad stammer.

Bedre beskyttelse

Forfatteren til bogen "Ære og skam", det radikale folketingsmedlem Naser Khader, mener, at de sociale myndigheder ikke kunne have handlet anderledes.

»Hvis faderen har slået hende, så er det børnenes ve og vel, der kommer forrest. At der kan eksistere en risiko for en voldsom reaktion fra faderens side, bør ikke hindre os i at fjerne børn, hvor der har været omsorgssvigt. Det er jo ikke alle piger, der er blevet tvangsfjernet, som er blevet slået ihjel. Det er faktisk undtagelsen. Mange piger er blevet reddet ved at blive fjernet fra familien. Man skulle måske have gjort en større indsats for at beskytte hende,« siger han.

Naser Khader betegner æresdrab som et fænomen, der er opstået i klaner og stammer, længe før jødedommen, kristendommen og islam blev udbredt.

»Jeg mener ikke, at det er rimeligt at forbinde æresdrab med nogen religion. Det kan godt være, at der er nævnt meget om ære og skam i koranen, men den opfordrer intet sted til noget, der ligner æresdrab.«

orla.borg@jp.dk