Pas på de falske penge
Straffen er hård, hvis man tages i at betale med en falsk pengeseddel, og man behøver ikke selv at have fabrikeret den. Det er også ulovligt at prøve at slippe af med en uægte seddel, som man har modtaget i byttepenge.
Falske pengesedler florerer i pengekasser og tegnebøger som aldrig før. Antallet af sager om falske pengesedler er hastigt stigende, og det forventes, at det samlede antal sager i 2002 bliver omkring 1050. Dermed bliver det endnu engang det højeste antal nogensinde.
Til sammenligning var der i 1995 under 100 sager, mens der i fjor var omkring 700. Nationalbanken håber, at udsendelsen af en ny hundredkroneseddel gør det sværere at lave falske penge hjemme ved computeren, scanneren og farveprinteren. Senere skal de øvrige danske pengesedler også skiftes ud med sedler, som er sværere at forfalske.
Niels Ørnskov er Rigspolitiets ekspert i falske penge. Det er ham, der undersøger hver enkelt seddel, der er mistænkt for at være falsk. Han får to til tre sager om falske sedler tilsendt hver dag, og omkring 97 pct. af de indsendte sedler viser sig at være falske.
»Resten er typisk pengesedler, der har været i vaskemaskinen eller har været gravet ned, og som derfor ser lidt underlige ud, men når jeg har undersøgt dem, viser de sig at være ægte nok. Så får ejermændene sedlerne retur, og de kan gå i banken og få dem byttet,« fortæller han.
Ifølge Niels Ørnskov er det to grupper af personer, der laver de falske danske sedler. Dels er der privatpersoner, det kunne være to kammerater, der sidder med en computer, farveprinter og scanner:
»De prøver for sjov at lave en pengeseddel. De første 20 sedler bliver måske skæve, men efterhånden har de lavet én, der ligner fuldstændig. Så prøver de at gå i kiosken og købe en pakke cigaretter med sedlen, og hvis det går godt, laver de måske en enkelt mere,« fortæller Niels Ørnskov.
Den anden gruppe er de mere professionelle, der ved hjælp af computeren fremstiller flere hundrede sedler, og laver en forretning ud af at sælge pengene videre til venner og bekendte, der igen sælger dem videre.
»Vores undersøgelser viser, at de falske sedler i sidste led bliver solgt for 50-60 pct. af den pålydende værdi. En femhundredkroneseddel kommer således til at koste 300 kroner. Mere vil aftageren ikke betale, for han ved jo godt, at den er falsk.«
Taberen, når det gælder de falske sedler, er den person eller forretning, der i sidste ende opdager, at den seddel, de har i kassen eller tegnebogen, er falsk:
»Det er ligesom at sidde tilbage med Sorteper at opdage en falsk seddel. Der er intet at gøre ved det. Pengene er tabt,« fortæller Niels Ørnskov, der opfordrer alle forbrugere til at være mere opmærksomme på de pengesedler, de får udleveret.
Skulle man falde for fristelsen til at forsøge at sende pengesedlen videre i cirkulation ved at betale med den i en butik, er det ulovligt, fortæller chefen for Københavns politis bedrageriafdeling, kriminalinspektør N. J. Abildgaard.
Hvis den falske seddel bliver opdaget, risikerer man at blive dømt efter den strenge paragraf i straffeloven om forfalskning af penge. Også selv om man ikke selv har fremstillet den vellignende kopi, men uforvarende har fået den retur i en butik. Man kan også straffes, hvis man videregiver en pengeseddel, som man blot formoder er falsk - uden altså at vide det med sikkerhed.
»Er man uvidende om, at man har betalt med en falsk seddel, kan man muligvis slippe. Men det eneste rigtige er altså at aflevere den falske seddel til politiet, hvis man har mistanke til den,« siger N. J. Abildgaard.
Han fortæller, at en falsk seddel kan cirkulere i flere år, før nogen fatter mistanke til den. Den kan skifte hænder et utal af gange, og selv rutinerede bankfolk kan have svært ved at gennemskue et veludført falskneri.
Rigspolitiets ekspert i falske penge har derfor et godt råd til alle forbrugere, der gerne vil undgå at sidde tilbage med Sorteper i form af en falsk seddel:
»Jeg kan varmt anbefale, at man bruger fem minutter på at lære sine penge at kende. Finder ud af, hvad det er for et vandmærke, der skal være på den enkelte seddel, og hvordan sedlen i øvrigt skal se ud. Derefter tager det bare fem sekunder at undersøge en pengeseddel, når man får den udleveret i butikken eller i banken,« siger Niels Ørnskov.