Venskab er en ø i Kattegat
Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft mødte hinanden i partiet. Men det var på den lille ø Endelave, at bekendtskabet for mere end 30 år siden blev til venskab. Siden fulgte en række op- og nedture både politisk og privat. Men for det meste i fællesskab.
Der er knækket et ben på det lange mørke træbord i haven. Her har de siddet gennem 30 år. Drukket, råbt, levet, drillet, hvisket, grædt og slået hinanden på ryggen. Grinet højt, gået i shorts og spillet bordtennis.
De to hvide og på ydersiden godt brugte sommerhuse står isoleret i hver sin ende af den bladfyldte have - til begge sider omgivet af brakke marker. Forud ligger Kattegat. Bagude resten af verden.
Mere end 30 år er gået siden Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen første gang gik i land på Endelave.
De færreste kan se en kommende statsminister i den kejtede, generte Poul, da han som ung jyde på motorcykel drager til København for at studere.
Københavnske Mogens har til gengæld haft en statsminister i maven siden drengeårene, hvor han med sin skarpe intelligens var blandt de dygtigste i skolen.
De to mødes første gang i slutningen af 60'erne på Københavns Universitet. Bekendtskabet spirer i den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum, hvor Lykketoft efterfølger Mogens Camre som landsformand.
»Lykketoft var meget aktiv og begavet. Nyrup var en flink fyr, men mere tilbageholdende. Dengang havde man nok tippet Lykketoft som det bedste bud på en statsminister,« siger Mogens Camre.
Endnu er Nyrup og Lykketoft ikke venner. Det bliver de først på Endelave. I 1969 inviterer Lykketoft en flok bekendte fra Frit Forum på sommerferie på øen. Det bliver en succes, som må gentages, og tre somre senere køber de eget hus på øen. Et feriekollektiv i bedste 70'er-stil er født.
Villa Kongsbo. Navnet står hugget ind i en sort træplade til venstre for hoveddøren. De unge socialdemokrater køber bygninger og otte tønder skov, mark og lyng af den lokale bondemand Sievert Pedersen. Kiss Jeppesen, øens hukommelse, husker venneflokken:
»Vi andre rystede på hovedet og tænkte, jamen, hvad er de da for nogen,« fortæller den ældre dame, der selv er født på øen i 1928.
Dengang var indbyggertallet godt 700, og daglejerne knoklede på gården. I dag bor her 173, og alle er på for- eller øgenavn med hinanden. Ko-Lotte og Lotte-skolelærer. Mogens og Poul. Kun dyrlægens 11 børn kan det være svært at holde rede på.
En sommerdag danser Kiss med sin mand Svend til Lasse og Mathilde på den gamle øskole.
Hen af titiden om aftenen får de besøg af de unge herrer fra feriekollektivet - alle i høj stemning. De ved godt, at færgemanden Svend er venstremand.
»Hvornår kommer du over til vores parti?« spørger en ung mand med det dengang ukendte mellemnavn Nyrup.
»Ja, ja.. Når du eller en af jer andre engang er blevet statsminister, så kan vi tale om det,« svarer Svend.
På Endelave lover man ikke noget, man ikke kan holde.
Midt i 70'erne bliver Nyrup skilt fra sin første kone Helle Mollerup, med hvem han fik datteren Signe. I 1979 gifter Helle Mollerup sig i stedet med Lykketoft, som er blevet enkemand, og som hun kender fra Endelave.
Lykketoft indleder sin karriere på Christiansborg som skatteminister i 1981 og bliver samme år valgt til Folketinget. I 1988 vælges også Nyrup til Folketinget.
Årene går, men Endelave består.
»De venskaber, der blev bundet så tidligt og holdt så mange år, var noget af det vigtigste, når det gjaldt om at komme videre frem i tilværelsen,« skriver Lykketoft i 1995 i en kronik om sine sommerferier:
»Endelave blev symbolet på sammenholdet.«
Først i 90'erne vokser Svend Aukens problemer som socialdemokratisk partiformand. Det står klart for de fleste, at han er ved at miste grebet om magten.
I meningsmålingerne får Nyrup en folkelig opbakning, som hverken Auken eller Lykketoft kan matche. Efter en udlandsrejse virker Lykketoft afklaret. Han har indset, at hans egen vej til magten går via parløbet med Nyrup.
Resultatet er historie.
Nyrup vinder formandsopgøret, og det bliver indledningen på ti års nært parløb, som en række kilder tæt på Socialdemokraterne har beskrevet for Jyllands-Posten. Både som venner og politikere er de to nu nært forbundet.
Men som mennesker er de vidt forskellige. Lykketoft beskrives som en kontrolfreak, og som en utrolig målbevidst herre.
»Nyrup satte meget stor pris på, at Lykketoft havde den der sikkerhed i sine mål. En sikkerhed som Nyrup aldrig selv har haft. Lykketoft er en mand, der i ekstrem grad ved, hvad han vil, mens Nyrup er en mere vaklende type,« siger en kilde med nært kendskab til socialdemokratiet og fortsætter:
»Lykketoft har til gengæld sat pris på Nyrups store faglige viden og dygtighed og på hans evner for menneskelig kontakt. Nyrup har altid været entertaineren, der sang sange og underholdt, og han er en fremragende forhandler.«
Selvom Nyrup senere hen kritiseres for at være kunstigt folkelig, og selvom også Lykketoft kan være sjov og snakke med manden på gaden, får han som finansminister et ry som værende mere stiv i det. Han er mere typen »der bliver kult på de højere læreanstalter,« som en kilde udtrykker det.
Efter den sidste færge med forventet ankomst klokken 18.30 er der tavst på Endelave. Køretøjerne går til ro med solen. Kun de kraftige gadelygter og TV-blinket fra stuerne bekræfter, at øen endnu ikke er faldet i søvn.
På Kongevejen midt i byen skiftevis skratter og piver den røde vejrhane om kap med den kraftige vind, der efter en tur over Kattegat sætter et ekstra spark i de mange dufte. Nymalet træ, blyfri oktan 95, våde sten, brændte briketter og frikadeller.
Først godt et halvt døgn senere, klokken 7.00, vågner Endelave igen, når rutefærgen M/S Endelave brummende sender det første af tre kuld øboer mod fastlandet. Færgen er livlinen.
»Mogens og Nyrup holder sig mest for sig selv, og de får fred og ro fra beboerne,« siger færgens kantinechef Erik Duddi, der både er født og gift under overfarten fra Snaptun til Endelave.
Øens heks og zoneterapeut, Lise Birkmose, lever af at dyrke medicinske urter.
»Mogens står tit med sine børnebørn, der råber på is hos købmanden. Det er der ikke nogen, der siger noget til, og sådan skal det være. Der skal ikke diskuteres politik, når de er her. Det er vigtigt, at stressede mennesker som dem kan drikke en bajer på havnen og kvaje sig lidt, uden at nogen siger noget,« fortæller hun.
På en tavle i færgens opholdsrum hænger et A4-ark:
»Vil I ha' luftet jer' øre, Så ring til Frede eller Janne, For at høre om de kan køre«
Foruden nogle telefonnumre byder annoncen på et billede af en slidt rød trævogn. På ladet yderst til venstre sidder Poul Nyrup Rasmussen på hug i åben kortærmet skjorte og karakteristisk sideskilning. Ritt Bjerregaard har håret i den stramme hestehale, mens Svend Auken har løsnet ærmerne i den lyse skjorte.
Endelave og Socialdemokraterne deler historie.
Mens Nyrup som ny S-formand sikrer de radikales støtte til en S-ledet regering efter ti år i oppositionskulden, er det Lykketoft, der har det strategiske overblik.
»Lykketoft har altid, i langt højere grad end Nyrup, været den, der vidste, hvad der foregik,« siger en kilde
Der opstår hurtigt en myte om Lykketoft som Nyrup-regeringens reelle magthaver, og den er velbegrundet, siger flere kilder tæt på partiet. Men Lykketoft gør også sit for at bevare sit image. Han kan godt lide rollen som grå eminence og beskrives desuden som temmelig følsom overfor kritik. Det er også grunden til, at han flere gange lader Nyrup alene med ansvaret, når der er ballade. Tydeligst da efterlønnen bliver ændret.
Nyrups tidligere personlige rådgiver Billy Adamsen peger dog på, at billedet af de to og deres venskab ofte har været stærkt karikeret:
»Beskrivelsen bliver ofte meget sort-hvid. Jeg har siddet i køkkenet og hørt Mogens synge i vilden sky. Og jeg har siddet overfor ham og diskuteret, hvor vi har været dybt uenige. Jeg oplevede, at han satte pris på et godt modspil,« siger han.
Flere peger på, at Nyrup og Lykketoft på trods af de åbenlyse forskelle også ligner hinanden på mange måder. Og at de gennem årene er blevet så tæt vævet ind i hinandens skæbner både politisk og privat, at de er som et gammelt ægtepar.
»De kunne både skændes og være vrede på hinanden. Der har været en politisk interesse hos modstanderne i at fremstille Nyrup som den kluntede, der blev styret af andre. Men de to havde aldrig været så succesfuldt et makkerpar, hvis de ikke havde været lige stædige og kritisk tænkende. Det er jo netop gnisten imellem dem,« siger Billy Adamsen.
Lykketoft beskrives som en mand, der kun sjældent indrømmer en fejltagelse, og som kan blive irriteret, når andre ikke forstår hans tankegang eller går ham imod. Når Nyrup finder sig i vennens gliden af på kritik og ballade, skyldes det ifølge flere en lidt naiv opfattelse af, at han og Lykketoft står last og brast:
»Lige så hård og uforsonlig Lykketoft kan være, lige så meget glider han over i en offerrolle, når han er trængt, og det har Nyrup aldrig kunnet stå for. Dengang med efterlønnen svælgede Nyrup jo nærmest i, at det hele var hans ansvar, selvom planerne tydeligvis var lagt i Finansministeriet,« siger en kilde.
Billy Adamsen peger dog på, at det også var en bevidst del af Nyrups lederstil at træde til i krisesituationer med hjælp til sine ministre, også selvom det gav nogle øretæver.
Lykketoft har formentlig ikke haft nogen klar plan om, at han engang selv skulle være partiformand. Flere vurderer, at planerne først er blevet konkrete efter Socialdemokraternes store valgnederlag i fjor.
Efter valget stoler Nyrup dog fortsat på sin gamle ven og makker. Men til sidst må selv han erkende, at noget er blevet anderledes. Selvom Lykketoft understreger, at venskabet skal holde, er de to nok ikke ret gode venner for tiden, siger en kilde:
»De vil vel nok begge to sige, at venskabet ikke er forsvundet. Men jeg tror, Nyrup er meget vred og forbitret. Han føler helt klart, at Lykketoft er faldet ham i ryggen. Der er ingen tvivl om, at han har haft et naivt forhold til, hvad der er foregået efter valget.«
Andre mener dog fortrøstningsfuldt at venskabet nok skal overleve:
»I et ægteskab er man jo også stadig gift, selvom den står på frysegrader for en tid. Nogle bliver sammen alligevel, fordi de har et skæbnefællesskab.«
Heller ikke på Endelave frygter man for venskabet. Lykketoft og Nyrup er ikke uvenner. De er bare oppe og diskutere. Det er set før, og til sommer er de sikkert igen at finde på Endelave. I gang med at sætte benet fast på bordet.