Hård kritik af Ørestads udformning
En amerikansk arkitekturforsker har lavet en dybtgående analyse af byggeriet i Ørestad, og han konkluderer, at det bliver menneskefjendsk og præget af alt for store golde facader. Hans undersøgelse støttes af den verdensberømte byplanlægger Peter Bosselmann.
Ørestad var oprindeligt tænkt som en by med gode forhold for fodgængere, hvor kollektive trafikformer sørger for transporten af gæster, beboere og ansatte til området. Men meget tyder på, at alt, der kunne gå galt, er gået galt indtil nu.
Kun ganske få af de oprindelige projektideer er tilbage, og de afspejler kun lidt af de byrumsmæssige værdier, der ellers kendetegner resten af København.
Det mener den amerikanske arkitekturforsker Matthew Toth, der nu arbejder i New York. Han har lavet en omfattende undersøgelse med titlen "Ørestaden. Possibilities for Public life". I den hudfletter han meget kontant skabelsen af især området omkring Ørestad Station og Kay Fiskers Plads. Han beskriver i bladet Arkitekten nogle af de kritikpunkter, undersøgelsen indeholder.
Brede veje
Metroen skal gerne blive det mest brugte transportsystem i Ørestad, og derfor skal vejnettet være nemt at færdes på for fodgængere.
Men vejene er overordentlig brede, og fodgængerne må gå meget langt for at nå til et hjørne og krydse over brede boulevarder for at nå den modsatte side, skriver Matthew Toth blandt andet. Som eksempel på vejbredden sammenligner han Arne Jacobsen Allés 50 meters bredde med Købmagergades 11 meter i Indre By.
Han fremhæver også, at de enkelte grunde er inddelt, så der ikke skabes de blandede funktioner, som Ørestadsselskabet ellers plæderer for.
Grundene er inddelt i erhvervs- eller boligområder, der adskiller de enkelte aktiviteter og hindrer vitalitet og spontanitet.
Langs Ørestad Boulevard og Arne Jacobsens Allé skulle der være åbne facader med byliv, men i stedet er der nu ved at blive bygget indkøbscentret Fields, der med en facade på 165 meter totalt lukker af for al kontakt mellem folk på gaden og butikkerne inde i centret.
Forløbet ved gaderne skulle ellers være med til at give folk lyst til at opholde sig på Kay Fiskers Plads, men det kikser helt. Desuden er 90 pct. af al den planlagte detailhandel i hele Ørestad placeret i Fields.
Om det skriver han:
»På denne måde forhindrer man, at Ørestaden kommer til at rumme mange små butikker spredt over ud over flere lokaliteter. Indkøbscentret Fields bør alt i alt gennemgå massive ændringer i konstruktion og udformning, før bygningerne bliver et aktiv for bylivet og ikke det modsatte.«
Kastevind på pladsen
Lige i det samme område har medicinalfirmaet Ferring sin 80 meter høje kontorbygning. Den gør det ikke bedre for de mennesker, som ønsker at opholde sig på Kay Fiskers Plads, for den skaber kastevinde over pladsen. Desuden fremfører arkitekforskeren, at Kay Fiskers Plads, der skulle være en af de centrale pladser i Ørestad, mangler størstedelen af de faciliteter og elementer, der kunne understøtte offentligt liv på pladsen.
Matthew Toth anbefaler meget enkelt, at der bygges huse med mange åbninger i facaderne og forskellige funktioner mod gaden, også når det gælder meget store byggerier. Han anbefaler butikker, cafeer og gallerier på gadeplan. Dertil gode vejforbindelser til Metroen og bedre cykelstier og færre biler og arealer til biler. Desuden foreslår han, at man blander bolig og erhverv.
Matthew Toths kritik bliver i samme nummer af Arkitekten støttet af den verdensberømte byplanlægger professor Peter Bosselmann fra Berkeley University. Han har blandt andet været med til at omskabe dele af San Francisco i Californien.
Han skriver i en artikel:
»København er berømt overalt i verden for sine veldesignede offentlige rum. Gennem mange år er der brugt tid på at forbedre designet og brugen af byens offentlige arealer. Det synes, som om denne viden har været irrelevant for dem, der har arbejdet med den overordnede planlægning af Ørestaden«.
»Misopfatter Ørestad«
I arkitektkredse håbes der på, at man vil lære af Matthew Toths undersøgelse.
»Vi håber, at Matthews Toths undersøgelse kan betyde, at man ser mere på de næste faser af byggeriet. Med en langsigtet plan har man mulighed for at rette op på det, hvis der er et problem,« siger Lars Gemzøe, der er lektor på Arkitektskolen og forsker i byrum ved Center for Byrumsforskning.
Ørestadsselskabet kan godt følge nogle af Matthew Toths pointer, men er alligevel ikke enig i hans kritik.
»Jeg er enig i det, han gerne vil, men jeg tror, han misopfatter Ørestad. Det er, som om han tager middelalderbyen og synes, at det hele skal have de dimensioner. Det har aldrig været meningen. Vi vil gerne lære af den klassiske europæiske by med parker, pladser og byrum, men jeg vil nødigt have, at vi skulle lave en efterligning af noget eksisterende. Jeg tror, det bliver falsk. Man skal stå ved den tid, man lever i, men det betyder ikke, at man ikke kan lære af det, vi har gjort tidligere. Lære om lys og rum, og det er det vi har gjort,« siger Anne-Grethe Foss, adm. direktør i Ørestadsselskabet.
Hun mener også, at selv om Fields kommer til at virke stor, så vil byrummet omkring få en passende størrelse. Lige så mener hun, at der netop arbejdes med et miks af boliger og erhverv.