Regner Grasten: Victor forever

Regner Grasten ejer sammen med sin kone et af landets største filmselskaber, Regner Grasten Film. Siden grundlæggelsen i 1985 er det blevet til 20 film, som strækker sig fra "Kampen om den røde ko" og "Krummerne" til "Det forsømte forår" og "Kun en pige".

Grasten har desuden stået for succeser som musicalen "Askepop", og i 2004 kaster han sig på ny ud i et kæmpe projekt: "Familien Gregersen".

Hvor er du vokset op?

»På Frederiksberg. Lige over for ABC Teateret, så min farbror, Kjeld Petersen, kom altid over til os efter forestillingerne. Det var et fantastisk sted at vokse op. Det var dengang, man legede i gårdene, der var masser af kammerater ude hele dagen, og så havde vi Frederiksberg Have.

Om vinteren var der juleudstilling med nisser i Daells Varehus, og i Metropol Biografen på Strøget var der Disneys Juleshow - det var en københavnerbegivenhed, som var udsolgt hele december måned.

Vi boede det samme sted, til jeg blev omkring 15 år, så flyttede vi til Rosenørns Allé, men da jeg blev student tre år senere, var det ud af vagten.«

Hvorfor bor du i Charlottenlund?

»Der er grønt, det er tæt på vandet og byen, og der er bare dejligt. Jeg synes, at Charlottenlund er det fedeste sted i hele landet. Efter at have boet flere steder i København flyttede jeg og min kone hertil i 1987.

Jord i hovedet

Hvad er det bedste ved København?

»Det er de forskelligheder, der er på kort afstand. Og så er byen provinsiel, hvilket både er godt og skidt. Har man f.eks. været i New York, tænker man, når man kommer tilbage: Hold kæft, hvor er her stille. Men samtidig er her jo trygt, hvilket er rart, når man har familie.

Byen mangler måske lidt international klasse, som f.eks. Stockholm, hvor man har sørget for at bevare de gamle bygninger på den fede måde. Men København er en meget dansk hovedstad.

Hvad er det værste ved byen?

»At de aldrig rigtig har vedligeholdt de gamle bygninger. Strøget synes jeg f.eks. er enormt grimt, og nu sker det samme ved havnefronten med de store kasser, de bygger dernede i stedet for at skabe noget liv. De arkitekter, der har lavet det, må have jord i hovedet.«

Hvorfor fotograferes på Café Victor?

»Jeg elsker Victor. Hvis man kigger den ene vej fra baren, ser man en supergod restaurant med pariserstemning, og til den anden side ser man en superhyggelig café, hvor tjenerne sviner én til på en venlig og professionel måde. Alle bliver behandlet lige høfligt og behageligt her, uanset hvem man er. Når jeg cykler ind til byen, stopper jeg tit op her og får mig en hvedeøl og en Fernet Branca i baren.«

Lørdage bedst

Hvilket transportmiddel bruger du i byen?

»Hvis jeg overhovedet kan komme til det, kører jeg på cykel overalt uanset vejret. Man kommer måske hurtigere ind til byen med bilen, men inden man finder en parkeringsplads, er jeg nået herind. Desuden er det totalt afstressende at cykle, man kan nå at gennemgå alt muligt i sit hoved.«

Har du nogensinde gjort noget forbudt i byen?

»Jeg har parkeret, hvor man ikke må, og på cykel kører jeg konstant, hvor jeg heller ikke må. Jeg er værre end De Grønne Bude, og det kan de skrive under på, for vi følges ad.«

Hvordan tilbringer du bedst en fridag i byen?

»Det er en lørdag, hvor vejret er godt. Så spiser vi en god frokost på Huset med det grønne træ på Gammel Torv eller på Victor og så i biografen og se hvad som helst. Jeg elsker lørdage i byen, der er lys, luft og lyd - og ingen stress. Byen lyder anderledes, når folk ikke stresser rundt mellem kontorerne.«

Har du et grønt åndehul?

»Vi har Bernstorffs Park derhjemme, hvor vi går tur med hunden, og desuden bor vi jo i et grønt åndehul.«

Er du kulturel?

»Ikke nok. Min kone og jeg taler tit om at være turist i egen by. Der er så meget, man gerne vil se. Når man er et andet sted, pisker man jo rundt for at se det hele, men det gør man ikke herhjemme.

Det er virkelig en brist, som jeg er ked af, men i december hoppede vi da på Händels "Messias" i Messiaskirken, og det var supergodt.«

Byens sjæl

Hvad ville du vise en turist i byen?

»Marienborg viste jeg min svigermor forleden - politiet var nok på toilettet, for der var ikke nogen. Hvis jeg har en udlænding med, skal vi på Huset med det grønne træ og spise en god dansk frokost med øl og snaps.

Er det jyder, tager vi klassikeren: det hele på turistkortet såsom Tivoli, Amalienborg osv. - lige så meget for vores egen skyld.«

Har du en favoritrestaurant?

»Om aftenen er det enten Saison ved Hellerup Hotel eller La Vecchia Signora i Grønnegade. De laver byens bedste pizzaer, fordi de har en stenovn med brænde. Skal vi have noget med hjem, er vores stamsted Le Buffet på Jægersborg Allé.«

Overborgmester for en dag, hvad ville du ændre?

»Så ville jeg genåbne skadestuerne, sørge for ordentlige børnehaver, pasningsmuligheder og skoler samt sørge for, at de socialt belastede områder fik ordentlige forhold.

Det, tror jeg, er afgørende for sjælen i en storby, ellers bliver byen stresset, og det kan være meget ødelæggende.

Måske ville jeg også sørge for at lægge vejarbejde på tidspunkter, hvor det ikke generer så meget.

Og klokken fem minutter i tolv ville jeg lige nå at jævne havnefronten med jorden.«

København med ét ord?

»Hyggelig. Det er klassikeren, men sådan er det.«

Hvorfor film?

»Jeg har altid været vild med film. Min far, Bent Grasten, var filmkritiker på Ekstra Bladet, og min mor, Kirsten Stenbæk, var filminstruktør, så jeg har det i blodet.

Min mor var avantgardekunstner og meget dygtig til at eksperimentere, og sammen med min far startede hun Collagetruppen - en slags Danter. Desuden lavede hun en tidlig "Dogville", der hedder "Nonnekysset", som var en novellefilm med kridtstreger på gulvet i stedet for kulisser. Måske er det derfor, at jeg ville være modsat og lave film for det brede publikum.

I 1982 startede min kone, Tove, og jeg med at købe film i udlandet og leje dem ud, men allerede i 1985 lavede vi så vores egen første film: "Op på fars hat". Den blev set af en million mennesker, så vi kunne jo slet ikke forstå, at dansk film skulle have det svært.«

Og også teater?

»Det startede vi på, fordi vi for tre-fire år siden var inde at se en elendig musical. Vi blev enige om, at det kunne vi gøre bedre. Så lavede vi "Askepop", som solgte 80.000 billetter på to en halv måned.

Der er mere på vej, og det eneste kriterium, vi har, er, at det skal være bedre, end den lortemusical vi så dengang.«

Drømmen om Broadway

Ellers nogen fremtidsplaner?

»I mere end fire år har vi nu arbejdet med Christian Kampmanns drama "Familien Gregersen". Vi starter optagelserne til marts, og det bliver en voksenfilm på fire timer. Den får premiere den 17. december, hvor vi overtager "Ringenes Herre"-datoen, som den nye store begivenhed.

Længere ude i fremtiden kunne vi måske godt tænke os at flytte til Los Angeles eller New York og forsøge at producere i en årrække. Drømmen er at få en forestilling op på Broadway - og det er ikke umuligt.«

jpk@jp.dk