Nye tider for jagt
Miljøminister Hans Christian Schmidt har underskrevet en ny bekendtgørelse, som ændrer jagttiderne for 10 vildtarter fra næste år. Jægernes formand er tilfreds.
Jægerne skal vænne sig til nye jagttider for hele 10 vildtarter fra næste år. Som regel er en ny bekendtgørelse om jagttiderne lig med en begrænsning af jagten, når resultatet gøres op på bundlinien, men denne gang går plusser og minusser stort set lige op, i hvert fald i antal.
Fem vildtarter får længere jagttid, fem får kortere. En af dem - enkeltbekkasin - bliver totalfredet. I praksis får det dog næppe den store betydning, for der skydes ikke ret mange enkeltbekkasiner i forvejen.
For flertallet af jægere bliver det mest mærkbart, at hare og agerhøne får afkortet jagttiden med henholdsvis 14 dage og en måned. Skovjagt med adgang til rådyr og måske endda større hjortevildt kan være ret så pebret i pris, men marker med mulighed for en gang haretramp og måske en flok agerhøns i hegnet kan de fleste betale sig fra, så med en slidt frase fra Christiansborg kan man sige, at netop de ændringer »vender den tunge ende ned«.
Markvildtet presset
Desværre er det en kendsgerning, at netop markvildtet har det skidt i Danmark. Derfor er det svært for jægerne at protestere mod indskrænkningen, selv om det mere er intensivering af landbrugsdriften end jagttrykket, der er skyld i tilbagegangen.
Men det vil vi formentlig vide mere om om et par år. Danmarks Miljøundersøgelser starter nemlig et forskningsprojekt omkring markvildtet, bestilt af Vildtforvaltningsrådet og betalt af midler fra jagttegnsafgiften.
En anden indskrænkning, der berører landjægerne, gælder tyrkerduen, der får kortet jagttiden med en måned. Men der skydes under 10.000 tyrkerduer om året, så det betyder ikke så meget.
Til gengæld for indskrænkningerne kan landjægerne glæde sig over, at jagten på skovsneppen forlænges med to uger ind i januar. Da er de fleste snepper ganske vist trukket videre sydpå, men nogle af dem udholder dog vinteren i Danmark, især hvis vejret er mildt.
Har man adgang til jagt ved enge og vådområder kan man også være heldig at få gavn af udvidelse af jagten på canadagås. I januar har den hidtil kun måttet skydes på fiskeriterritoriet uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne, men fra næste jagtsæson må den også jages på land i januar.
Edderfugl i tilbagegang
For havjægerne sker den største indskrænkning, når jagttiden på edderfugl begrænses. Alle med jagttegn har lov til at jage på fiskeriterritoriet, det kræver kun en båd, og edderfugl er så absolut det foretrukne mål. Foruden vores egen ynglebestand overvintrer ca. 400.000 eddefugle nordfra i de danske farvande, og som den eneste vildtart må de jages i februar, dog kun uden for EF-fuglebeskyttelsesområderne.
Men arten er i tilbagegang, og som kompensation for, at eddefuglehun får indskrænket jagttiden med halvanden måned og hannen med to uger, udvides jagttiden på fløjlsand, sortand og havlit med 14 dage ind i februar uden for beskyttelsesområderne.
Regulering af ræv og krage
Jægerne får også mulighed for at holde rovdyrene lidt mere i ave. Ræven har jagttid indtil 31. januar, men fremover bliver der mulighed for at regulere ræv i februar i egne, hvor den volder skade på den øvrige fauna. I realiteten svarer det til en udvidelse af jagttiden, for hvor gør den ikke det?
Tilsvarende betingelser - skader på markafgrøder og øvrig fauna - giver adgang til at regulere krager og husskader i februar, og fremover også til at fange dem i fælder i marts og april, husskader dog kun indtil 15. april.
Tilfreds jægerformand
Formanden for Danmarks Jægerforbund, Kristian Raunkjær, er ud fra en biologisk vurdering godt tilfreds med de nye jagttider, som er blevet til på baggrund af en grundig vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser af hver enkelt vildtart.
»Vi har for længst lagt følelserne bag os og lytter nøgternt til DMU's vurdering. Hvor går det godt - og hvor går det mindre godt. På den baggrund plejer vi at kunne blive enige i Vildtforvaltningsrådet om en indstilling til miljøministeren, men sådan har det desværre ikke været denne gang,« siger Kristian Raunkjær.
Han glæder sig over, at i det mindste han og formanden for Dansk Ornitologisk Forening, Christian Hjorth, kunne blive enige om en fælles indstilling, og at miljøminister Hans Christian Schmidt stort set har fulgt den i den endelige bekendtgørelse.
I DMU's gennemgang af vildtarterne var der lagt op til, at jagt på visse betingelser kunne genindføres på hjejle og mørkbuget knortegås, men det er der ikke kommet mere ud af.
»Jagttid på hjejle ville kræve oprettelse af store reservater, hvor de kunne raste i fred, og for knortegåsen er den internationale handlingsplan ikke på plads. Derfor har vi ikke presset på for at få jagttid på de to vildtarter,« siger jægerformanden.
I det hele taget tror han, det bliver svært at få jagttid på nye arter i fremtiden.
»Jægerne må indstille sig på, at der skal kæmpes mere for jagtsagen i de kommende år. Ikke i forhold til befolkningen, for der er generelt en positiv holdning til jagt i Danmark, og undersøgelser viser, at modstand ofte er baseret på manglende viden om, hvad jagt faktisk er. Men de andre grønne organisationer, især Danmarks Naturfredningsforening, profilerer sig i stigende grad på modstand mod jagt,« mener Kristian Raunkjær.