»København er kanon«

Jens Veggerbys karriere som professionel cykelrytter begyndte i 1984. I de 16 år den varede, deltog han blandt andet i Giro d'Italia, Tour de France, et væld af klassiske løb samt ca. 125 6-dagesløb. I 1998 blev han imidlertid nødt til at stoppe efter en ulykke og startede i stedet sportsmanagementbureauet Veggerby Sport. Fire år senere gjaldt det drømmen om at få sit eget galleri. Det åbnede Jens Veggerby i Ny Østergade i 2002, og målsætningen var klar: Det skal hamle op med de etablerede gallerier i byen.

Hvor voksede du op?

»I Skovlunde ved Ballerup, og det husker jeg som helt okay. Jeg levede i min egen lille verden, gik i skole og interesserede mig for ting, ingen andre gjorde - jeg cyklede og havde brevduer, mens de andre spillede fodbold. Der var en byggelegeplads med kaniner og høns, hvor vi boede, og af en eller anden grund var vi nogle drenge, der byggede et dueslag. De første duer fangede vi på Rådhuspladsen, hvilket jo intet har at gøre med brevduer, men senere fik vi mere styr på det og blev medlemmer af klubben. Jeg cyklede samtidig ved siden af, og da begge dele begyndte at blive meget tidskrævende, var jeg nødt til at vælge - det endte med, at jeg solgte duerne og købte en cykel for pengene.«

Hvorfor bor du i Taarbæk?

»Jeg flyttede til Italien som 18-årig for at køre professionelt cykelløb og var ikke så meget i Danmark, men havde en lille andelslejlighed på Østerbro. Det var en rigtig hyggelig taglejlighed, der lå helt perfekt i forhold til byen, og jeg var der altid, når der var pause fra cyklingen i vinterperioden. Siden har jeg flere gange været tæt på at købe en lejlighed i byen, for jeg elsker København, men valgte Taarbæk i stedet.

Der er jeg kommet meget pga. min søster og svoger, der bor her, og så er det dejligt tæt på byen, havet og Dyrehaven. Måske er jeg også blevet præget af Italiens familiesammenhold, jeg kan i hvert fald godt lide at have familien tæt på, uden at man behøver at sidde lårene af hinanden. Desuden er jeg stadig ikke så meget hjemme, og så er det praktisk nemmere.«

Frem med scooteren

Hvad er det bedste ved København?

»Det er, at det er en stor by uden at være en storby. Man kan komme rundt til alt til fods, og man er ikke afhængig af bil og taxa. Desuden er der kommet mange rigtig gode restauranter lige fra mexicansk og italiensk til dansk, udvalget er stort, og så er der meget liv i byen. Lige på nær her i pinsen, da jeg for første gang oplevede København helt forladt og lukket.«

Hvad er så det værste?

»At finde en parkeringsplads samt alle parkeringsvagterne. Ellers synes jeg ikke, at der er en værste ting i København som f.eks. i andre storbyer med forurening og kriminalitet, hvor man skal tænke sig om, inden man begiver sig ud i byen - sådan noget har vi ikke i København. Selv Nørrebro og Vesterbro er blevet så pænt efter byfornyelsen, så ud over de manglende parkeringspladser kan jeg kun sige pænt om byen.«

Hvordan tilbringer du bedst en fridag i byen?

»Det sker desværre sjældent, men jeg kan godt lide at gå rundt at kigge på seværdighederne eller tage min 9-årige datter med på kanalrundfart. Måske spise en frokost på "Zeze" eller "Victor," gå lidt på gallerier og slutte af med en god middag - skal man rigtig forkæle sig selv, kan det være på "Pierre André."«

Har du et grønt åndehul?

»Ikke inde i København, men der står da et stort træ ud for Forstædernes Bank - det sætter jeg mig nu ikke hen under som tyren Ferdinand. Det er derhjemme, at jeg trækker vejret.«

Nede på jorden

Er du kulturel ud over galleriet?

»Jeg synes selv, at jeg er blevet det mere og mere med årene, jeg går en del i teateret, men forsømmer desværre biograferne. Der er en hel masse film, jeg gerne vil se, men ikke når at få set - til gengæld elsker jeg et godt teaterstykke. Det sidste, jeg så, var "Robin Hood" på Folketeateret, og det var virkelig godt.

Problemet for mig er at tage initiativet selv - det går bedre, hvis jeg får en invitation med en dato og klokkeslæt. Og når man nu er ungkarl, synes jeg desuden, at det kan være svært at finde nogen at gå sammen med - så er det nemmere at gå på galleri, hvor det ofte er en fordel at gå alene i sit eget tempo og svømme lidt hen.«

Har du en favoritrestaurant?

»Jeg har et par stykker, som jeg allerede har nævnt, men derudover er der også "La Vicchia Signora" i Grønnegade, ikke, fordi den er specielt fornem, men der er meget hyggeligt og en behagelig atmosfære.«

Hvor handler du ?

»Det er meget spredt. Hos den lille købmand i Tårbæk, og så synes jeg, at det er lækkert at gå i specialforretningerne - f.eks. i den italienske og få en god skinke. Skal jeg have en god bøf, køber jeg den hos slagteren, fisk hos fiskehandleren, men dagligdagsting er i Netto og Fakta. Nu er det bare ikke sådan, at jeg har et bugnende køleskab, jeg laver ikke så tit mad, men indimellem trænger jeg til at nyde en god bøf i ro og mag.«

Ser du København som en metropol eller forvokset landsby?

»Mest som en forvokset landsby, men vi har jo alt. Nu har vi også fået en metro, det er jo fantastisk, og vi har sågar cykeltaxaer. Det er ikke mange steder i verden, man har det, og der er mange gode initiativer i København - men derfra og til at kalde den en metropol synes jeg ikke, man kan. Byen er stille og rolig, nede på jorden og blærer sig ikke.«

Savner du noget ved byen?

»Den dækker mine behov rigeligt. Her er alle indkøbsmuligheder og butikker, restauranter, der serverer fra morgen til aften, der er natklubber, diskoteker, barer, Strøget og Nyhavn - det eneste, jeg mangler, er lidt godt sommervejr, så bliver alting lidt nemmere, folk bliver glade og klæder sig positivt.«

København med et ord?

»Kanon. Det er en kanon by, der har så meget at byde på. Dermed ikke sagt, at det er den eneste by, jeg kunne tænke mig at bo i, men nu er det jo her, jeg er født og opvokset.«

Fra cykel til galleri

Hvad fik dig i gang med Galleri Veggerby?

»Jeg startede jo som professionel cykelrytter og havde planlagt at fortsætte med det i længere tid, men karrieren sluttede brat efter en ulykke i 1998. Det var et ufrivilligt stop, og det er aldrig sjovt, når man godt kan lide det, man laver. Desuden var det mit økonomiske fundament, og nu skulle jeg pludselig videre hurtigere end beregnet - mine beslutninger skulle speedes op. I 1999 startede jeg så mit sportsmanagementbureau, mens galleriet nok har tumlet rundt i mit baghoved i nogle år, uden at jeg har turdet kaste mig ud i det. Men man må jo tage nogle chancer, turbanen bliver jo ikke fyldt med appelsiner af sig selv, og i 2002 besluttede jeg at gøre forsøget. Det var en drøm, jeg måtte realisere og se, om den kunne bære vand - og det tror jeg, at den kan. Det er en sjov branche, som jeg enormt godt kan lide og interesserer mig for. Ikke at jeg er den store ekspert, men det er min hobby, og kan man gøre den til sit job, er man meget privilegeret. Desuden ville jeg være blevet ærgerlig, hvis jeg så tre-fire nye gallerier skyde op og blive en succes uden selv at have gjort forsøget.«

Hvad med fremtiden?

»Jeg får stadig mange spændende tilbud, som jeg elsker at være med i, lige fra foredrag til større firma Events, hvor mit navn og min erfaring kan bruges. F.eks. har jeg lige været en måned i Italien med Team Fakta, og i går lavede jeg en lille TV-ting - det er den slags, der er med til at gøre dagen afvekslende, og er den det, bliver man også selv mere kreativ. Min målsætning lige nu er at gøre galleriet til en succes, det skal være et af de førende i København, der kan møve sig ind på de andre etablerede. Det er nok en udfordring i stil med at sætte sig for at vinde Tour de France til næste år, og måske er det en ordentlig mundfuld, men det er ikke desto mindre målsætningen.«

jpk@jp.dk