Brugte engangskameraer

Hvis De tror, at et engangskamera kun bliver brugt én gang, kan De godt tro om. Selv om det ikke fremgår af teksten på emballagen, bliver kamerahuset brugt igen og igen.

Det kamera, De kan købe som nyt for 39,95 kr. i Føtex, kan sagtens have taget billeder på en strand i Thailand eller været i hænderne på en amatørfotograf et helt andet sted i verden.

Da Jyllands-Posten forleden testede en stribe engangskameraer på det danske marked, viste det sig overraskende, at hovedparten af kameraerne lignede hinanden til forveksling, da emballagen blev pillet af. Klonerne omfattede både dyre og helt billige kameraer.

Og ikke nok med det.

Det viste sig også, at flere af de billige kameraer slet ikke var nye, selv om de var solgt som sådan. Kamerahusene var brugt før, lappet sammen med sort eller gennemsigtig tape og pakket ind i ny emballage.

Kodaks engangskameraer er lavet til at blive genbrugt, hvilket klart fremgår af en kort tekst på siden af engangskameraet. På de billige kameraer, som i hovedparten af tilfældene var brugte Fuji-kameraer, står der imidlertid intet om, at kamerahuset har været brugt før og bliver genbrugt, selv om det slet ikke er bygget til det.

Navn forsøgt fjernet

I branchen er den type kameraer kendt som "reloadede", hvilket betyder, at der er puttet en ny film i et brugt kamerahus. Reloaderne er typisk fabrikker i Kina og Østen, som har specialiseret sig i at opkøbe brugte Fuji-kamerahuse og sælge dem som nye, efter at de har tjekket dem og sat en ny, billig film i.

På flere af de kamerahuse, avisen testede, var Fuji's navn forsøgt fjernet på den sorte plastic ved siden af objektivet.

Det skaber vrede hos Fuji, som forgæves har forsøgt at stoppe piratvirksomhederne med retssager.

»Det går ud over kvaliteten, når kameraerne bliver genbrugt af piratvirksomheder. De har ikke værktøjet til at lukke dem og er derfor nødt til at bruge tape,« siger salgschef Jørn Knudsen, Fuji Danmark.

»Det betyder, at der kan komme falsk lys på filmen. Et andet problem er, at billederne ofte kommer ud i mærkelig rækkefølge og at der indimellem er taperester på filmen,« fortæller Jørn Knudsen.

Djævelskab

Hos Kodak advarer svenskeren Maria Åberg, som har det nordiske ansvar for genbrug af engangskameraerne, også mod de reloadede kameraer.

»Der er lysskader på mange billeder, taget med de billige kameraer, fordi den tape, som kameraerne er lukket med, ikke holder lyset helt ude, og blitzen og batterierne skifter de ikke ud. Derfor fungerer den ofte ikke. Det, eneste reloaderne gør, er, sætte en billig film i,« siger hun.

Hos Gidana, der er en af de store grossister i fotobranchen, har man imidlertid ingen problemer med at stå inde for de billige kameraer, der er blevet solgt til bl.a. FDB og Dansk Supermarked.

»Hvis jeg arbejdede for Fuji eller Kodak, ville jeg også være utilfreds. For det er jo noget djævelskab for dem, at de bruger penge på udviklingen af kameraerne, og at en kineser til 80 øre i timen efterfølgende kan genbruge kameraet og lave et nyt og ligeså godt engangskamera ved at sætte ny film i og lukke kameraet med tape,« siger direktør Dan Hejnæs, Gidana.

Gidana sælger hvert år op mod en halv million billige engangskame-raer i Danmark og udlandet, og ifølge Dan Hejnæs er der stort set ingen reklamationer. Hans vurdering er, at de billige kameraer har vundet store markedsandele på bekostning af de dyre.

850.000 engangskameraer

Ud fra et miljøsynspunkt er det kun godt, at så mange som muligt af de 850.000 engangskameraer, der sidste år blev solgt i Danmark, bliver genbrugt, og i Forbrugerrådet har jurist Anette Høyrup ingen indvendinger mod, at brugte kamerahuse bliver solgt som nye, selv om det ikke fremgår af emballagen. Det gælder f.eks. de engangskameraer, vi købte i Japan Photo for 60 kroner, i Photocare for 50 kroner og i Fona for 39,95.

»Når man køber et engangskame-ra til en lav pris, bør man være forberedt på, at kvaliteten er ringe. Det ligger ligesom i varens karakter, at den ikke skal kunne holde i længere tid,« siger Anette Høyrup.

Hun tilføjer, at det ligefrem er en fordel for forbrugerne, at der ikke står noget på emballagen om, at kameraet har været brugt før. Det stiller nemlig forbrugerne bedre i det tilfælde, at kameraet ikke virker eller tager dårligere billeder end forventet.

»Stod det på pakken, at kameraet var blevet brugt før, kunne det afskære forbrugerne fra at klage, fordi producenten havde taget forbehold,« forklarer Anette Høy-rup.

Hun opfordrer forbrugerne til at klage, hvis billederne fra et engangskamera ikke lever op til forventningerne.

»Hvis det viser sig, at filmen er lysskadet, skal man gå tilbage til forretningen og forlange pengene tilbage,« siger hun.

Film uden navn

Jyllands-Postens fotograf Carsten Ingemann gennemgik også de film, som sad i de ni kameraer, der blev testet. Mellem Kodak-film, Fuji-film, Konica-film og Agfa-film fandt han i Aldi-kameraet, Photocare-kameraet og Føtex-kameraet film uden oplysninger om producenten.

Heller ikke på filmkassetten stod producentens navn angivet, men blot et klistermærke med teksten "Italian film inside" eller "German film inside", klistret på en brugt Kodak- eller Fuji-filmkassette.

Ifølge Poul Jakobsen fra Phototeam tyder det på, at det er de store fabrikkers overskudsproduktion af film - og måske ovenikøbet den yderproduktion, der kvalitetsmæssigt ikke er helt så god, at virksomheden vil stå inde for den, som bliver solgt til producenterne af de billige engangskameraer.

»Det var den slags film, der tidligere blev smidt væk. For fem år siden sad der gode film i alle engangskameraer. Det gør der ikke mere. I dag er der masser af købere til de billige film. Folk tænker nemlig ikke på kvaliteten, men kun på prisen, når de køber et engangskamera,« siger Poul Jakobsen.

Han gætter på, at teksten "German film inside" dækker over en Agfa-film, mens "Italian film inside" formentlig skjuler en Scotch- eller Ferania-film.

Jørn Knudsen, der er salgschef i Fuji, tror ikke, at de store producenter sælger overskudsproduktion uden navn.

»Det kan jeg ikke forestille mig, men når der ikke er navn på filmen, er der tale om en lousy kvalitet. Det kan man være ret sikker på,« siger han.

Billigt flergangskamera

Poul Jakobsen fra Phototeam vurderer, at halvdelen af de film, som Phototeam får indleveret fra engangskameraer, giver dårlige billeder. Alligevel mener han, at et godt engangskamera kan være lige så godt om et billigt flergangskamera.

»Man får ikke bedre billeder ved at købe et kamera til 200-300 kroner. Det er den samme optikopbygning og den samme blitz som i et engangskamera. Man skal helt op i en pris på 500-700 kroner for at få et kamera, der har autofokus og er væsentligt bedre,« siger han.

morten.zahle@jp.dk