Rådhustårnet sikret mod lynnedslag
Københavns rådhustårn blev i weekenden sikret mod lynnedslag. Fra en 118 meter høj kran blev der trukket kobberkabler fra toppen af spiret hele vejen ned til jorden.
»Det kommer nok til at passe, at vi kører forbi uret lige præcis klokken 12. Så vil jeg råde jer til at stikke fingrene i ørerne,« siger rejsemontør Caspar Petersen.
Klokken er et halvt minut i 12, og om et øjeblik begynder rådhusets enorme malmklokker på deres middagsslag, som kan høres over hele det indre København. Jeg prøver at forestille mig, hvordan det må lyde på et par meters afstand.
Det er nok en god idé at stikke fingrene i ørerne ...
Vi er på vej op i Danmarks højeste kran, 118 meter eller fem-seks meter over toppen af spiret på rådhustårnet. Caspar Petersen og hans kolleger fra firmaet Dan Delektron er i fuld gang med at sikre det gamle tårn mod lynnedslag ved at trække tykke kobberkabler hele vejen fra toppen af spiret ned langs tårnets sider og ned i jorden.
Matadorbrikker
Heldigvis når de 12 slag og klokkespillet lige at klinge af, før Caspar Petersen tager walkie-talkien og giver ordre til afgang. Kurven, vi står i, letter med et lille ryk. Allerede efter 30-40 meter griber vinden fat og får den til at svaje blødt.
Mens verden forsvinder under vores fødder, glider rådhustårnet forbi. Pludselig er vi ud for det store ur, hvor Olsen-bandens Egon Olsen engang hang og sprællede fra viserne. Så kommer klokkerne, det irgrønne spidse tag. Et par meter over taget knejser en gylden kongekrone og allerøverst en mægtig vejrhane.
Vi er så tæt på, at vi kan strække hånden ud og røre. Både hane og krone trænger til et nyt lag guld.
Fem-seks meter over vejrhanen bliver vi hængende i blæsten. Nu svajer kurven for alvor. Udsigten tager næsten vejret fra os. Alting er så bittesmåt dernede og ses alligevel så klart. Tivoli er reduceret til et grønt frimærke, bilerne på H C Andersens Boulevard til matadorbrikker. Man har en fornemmelse af at kunne se til verdens ende.
De nye kobberkabler sidder fæstnet til kronen. Som en tyk, rødgylden åre snor de sig ned på hver side af det irgrønne tag og videre ned langs tårnets sider.
Sikre Rådhuset
De skal sikre, at lynstrømmen ledes ind i dem og ned i jorden frem for ind i murværket. Når lynet slår ned, kan det komme op på 150.000 ampere (til sammenligning er der 10 ampere i en almindelig stikkontakt) og 100 millioner volt (mod 220 i en stikkontakt).
Det er så stor en energi, at temperaturen stiger til 30.000 grader, og vandet i murværket eksploderer øjeblikkeligt i en dampeksplosion. I kølvandet på lynet kommer en trykbølge på 10 atmosfæres tryk, og da murværket er mørnet af dampeksplosionen, er der stor fare for, at det begynder at regne med tagsten og bygningsdele, forklarer markedschef Jan Poulsen fra Dan Delektron.
»Derudover er der en meget høj koncentration af elektronisk udstyr inde i selve rådhuset. Det vil alt sammen blive totalt destrueret ved et lynnedslag,« siger Jan Poulsen.
I de seneste fem år har Dan Delektron været i gang med at lynsikre rådhuset. Den nuværende sikring skriver sig muligvis helt tilbage, til dengang rådhuset blev bygget, og det er adskillige årtier siden, den sidst blev renoveret.
Opgaven løber op i lidt over en halv mio. kroner, og foreløbig er man nået tre fjerdedele af vejen. Selve rådhuset er blevet sikret med kabler hele vejen rundt, og her i weekenden gjaldt det så tårnet.
Heldigvis. Sent lørdag aften bragede årets første rigtige tordenvejr løs for fuld styrke netop over København.
Men da var tårnet sikret. Så nu kan lynet bare slå ned.