Væk i musikken

Øjnene er brune, blide og venlige. Hun kigger ud over havneområdet mellem Knippelsbro og Langebro.

»Den udsigt er sindssygt smuk i gråvejr.«

Så kommer modificeringen:

»Det er den også i sol - det er ikke det.«

Den vending røber hende: »Det er ikke det.« Camilla Munck er jyde. Det kan de seneste otte års københavnerbopæl ikke lave om på.

De, som har set hende på scenen som sangerinde og central figur i bandet Wynona, har ikke set meget af hendes kønne øjne - men derimod af hendes øjenlåg. Som hun selv udtrykker det:

»Der er momenter, hvor jeg kan være helt væk. Jeg er ligeglad, om jeg skræmmer folk bort, eller om jeg virker indelukket. Det handler om, at jeg helliger mig det, jeg er i. Jeg skal ikke stå og tænke. Men jeg arbejder da på flere planer. Der er ting, som skal passe sammen, samtidig med at jeg svømmer væk. Nogle gange kan jeg tude over det, jeg synger. Og det betyder ikke, at jeg synes, at jeg synger fantastisk.«

Ro til udvikling

Camilla Munck har ikke lært at synge. Eller rettere: Hun er selvlært. Og er ikke klar over, præcis hvori hendes evner består:

»I begyndelsen med Wynona jagtede jeg det virkelig: Hvad er det, jeg kan? Længe var jeg bange for, at dette dét skulle forsvinde. I dag ved jeg, at jeg kan noget, og jeg behøver ikke at diskutere med mig selv, hvad det er.«

Wynona blev erklæret opløst tidligere på året. Siden har Camilla Munck arbejdet sammen med en anden tidligere musiker fra bandet, multiinstrumentalisten Moogie Johnson, og fredag aften har de deres første egentlige koncert på Gimle i Roskilde. Men de testede sig selv sidste uge foran et kritisk publikum ved onsdagsbaren på Rytmisk Musikkonservatorium i København. Munck, Johnson og deres kontrabassist, Marie-Louise von Bülow, havde forudset, at de skulle trænge gennem en del larm. Men de formåede hurtigt at skabe stilhed i lokalet.

»For første gang spillede jeg guitar ved en koncert. Det var ganske vist kun på fem numre i løbet af halvanden time. Men jeg kan godt blive skizofren, når jeg skal gøre plads til guitaren i det rum, hvor jeg er vant til, at der kun er sang. Jeg mangler nogle rum!«

Camilla Munck peger med begge hænders fingre mod sit hoved.

»Der var to mennesker ud over mig selv, 15 pedaler og 12 ting, der kunne springe i luften!«

Samarbejdet, som har resulteret i pladen "Unlike You", der udkom for en god måned siden, begyndte, mens Camilla Munck sang og Moogie Johnson var bassist i Wynona. Han foreslog hende som deltager i en talentkonkurrence på Kulcafeen i København, fordi han havde hørt så meget om de sange, hun havde skrevet, men som ingen spillede, og slet ingen hørte. Hun sagde ja - men på den betingelse, at han så skulle akkompagnere hende.

I Wynona gjorde hun intet andet end synge. Al musikken dér blev skrevet af guitaristen Jesper Tullin.

»Jeg havde det fint med ikke at skrive sangene. Det gav mig tid og ro til at udvikle mig selv.«

Lykkelig skilsmisse

I efteråret 2003 bad hun om en pause fra bandet, fordi hun følte sig parat til at prøve sine egne sange af på publikum og til at indspille dem på plade. Inden pausen skulle allerede aftalte engagementer opfyldes - frem til Roskilde Festival for fire måneder siden.

Der var en vis lydhørhed over for Wynona hos pladekøbere og kritikere, og der blev talt om, at bandet havde oplagte muligheder for en international karriere. Men på en turné, hvor gruppen var i Holland, fik Camilla Munck en tydelig fornemmelse af, at hun ikke kun havde brug for en pause. Det skulle være en slutning.

»Jeg følte mig ikke til stede i musikken, men måtte spørge mig selv: "Hvad laver jeg her?". Og når jeg havde dén følelse, skulle jeg ikke være med længere. Det ville ikke være retfærdigt over for musikken eller over for de andre i bandet. Ellers kunne jeg godt have forsøgt at køre de to projekter - Wynona og mit eget - sideløbende. Men det var en lykkelig skilsmisse.«

Hver aften sin lyd

Mange personificerede Wynona med Camilla Munck og kom hen til hende efter koncerterne og sagde tak for hendes musik og for de fantastiske tekster.

»Jeg måtte give dem ret i, at det var fantastiske tekster, men måtte gøre opmærksom på, at de ikke var mine. De var Jespers. Det havde nogle svært ved at fatte på grund af de følelser, jeg lagde i sangene. Jesper og jeg har meget til fælles. Vi er enige om at udtrykke længsel, men på hver vores måde. Han er til store vidder, jeg mere til små billeder.«

Hun bemærker, at Jesper Tullin burde have mere anerkendelse, end han har fået, for at være drivkraften i Wynona.

»Han skal have en større cadeau end at få at vide, at hun synger godt. Wynona var mindst lige så meget et band som en sanger.«

Om nutiden med Munck-Johnson er hun nøgtern:

»Dette er meget spinkelt. Det kan gå røvgalt. Måske spiller vi for tyst, måske for komprimeret, og får ikke fat i publikum. Eller det eksploderer ... Men hver aften er sin egen med et nyt publikum, et nyt rum, en ny lyd.«

Hun kigger friskt frem:

»Det er hårde odds.«

Hun har haft sine overraskelser med Moogie Johnson:

»Når jeg kommer med et nummer, vil han gerne lave det om til en popsang. Han lytter det igennem, og pludselig siger han: "Dét er omkvædet!". Og jeg kan bare sige "Nå?" - for det havde jeg ikke forestillet mig.«

Der vil ikke blive spillet Wynona-sange ved de kommende koncerter.

»Nej, jeg vil hellere prøve kræfter med noget andet end det, jeg har sunget i så mange år.«

Ved de kommende koncerter bliver Camilla Muncks egne sange snarere suppleret med en fortolkning af countryrocklegenden Gram Parsons' "Hickory Wind" eller en svensk folkemelodi.

Ikke kun efterår

Musikaliteten synes at ligge i generne. Søsteren Charlotte Munck er kendt som skuespiller, blandt andet for rollen som Sally Bowles i Gladsaxe Teaters opførelse af musicalen "Cabaret", hvor hun alternerede med Paprika Steen. En anden søster, Marie-Louise Munck, synger i rockbandet Armstrong, og deres enlige bror er jazzmusiker.

Hun har svært ved at genkende sig selv, når anmelderne sammenligner hende med Margo Timmins fra det canadiske band Cowboy Junkies eller Beth Gibbons fra Portishead, akkurat som hun synes, at det bliver for entydigt at hæfte ordet "efterår" på hendes aktuelle musik - som flere har gjort det.

»Okay, der er længsel og mørke i det, men det findes der da også om foråret, om sommeren og om vinteren.«

jakob.lambertsen@jp.dk

Camilla Munck // Moogie

Johnson på turné:

Gimle, Roskilde, 12. november

Studenterhuset, Aalborg

(dobbeltkoncert med Mikael

Simpson ), 18. november

Stundenterhus Odense 19. november

Fermaten, Herning, 20. november

Loppen, Christiania, København,

27. november.