Fortsæt til indhold
Indland

Voldsom brand i fyrværkerifabrik i Kolding

En brandmand fra Kolding døde efter en voldsom brand på N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i bydelen Seest i Kolding onsdag eftermiddag. Seks brandfolk blev såret, og 15-20 villaer brændte. Over 2000 personer blev evakueret fra deres hjem, og politiet afspærrede et område på godt en kvadratkilometer.

Midt på aftenen var branden, der blev ledsaget af utallige mindre og adskillige store eksplosioner, fortsat ikke under kontrol.

Katastrofen begyndte ved 14-tiden, da en container var ved at blive læsset med færdigpakket fyrværkeri. Branden bredte sig til anden container og udviklede sig herefter med eksplosionsagtig hastighed til hele fabrikken.

I første omgang blev beboerne nord for fabrikken evakueret af frygt for den - muligvis meget giftige, men i hvert fald kraftige - røg, der rejste sig over området. Over radioen fik folk besked om at bevæge sig af bestemte ruter til Bakkeskolen, der ligger godt 500 meter fra fyrværkerifabrikken.

Klokken 15.25 genlød hele den vestlige del af Kolding af et kraftig brag, da selve fabrikken eksploderede. Seks brandfolk blev såret ved eksplosionen, og en brandmand døde. Området omkring fabrikken blev omspændt af flammer, der umuliggjorde en redningsindsats.

Et par timer efter rungede endnu en kraftig eksplosion. Men denne gang havde brandfolkene, der nu var optrappet til fuldt beredskab, taget deres forholdsregler. Man havde trukket mandskabet lidt tilbage og ladet sirenerne i området lyde. Ingen kom tilsyneladende til skade ved den eksplosion, der kunne høres op til 20 kilometer væ

/ritzau/