Danske skove vokser
Danmarks største skov ligger nu ved Silkeborg, mens Rold Skov er skubbet ned som nummer to. Hvert år bliver knap 40 kvadratkilometer plantet til med ny skov. Alligevel er skovplantningen bagefter planen.
Hvis familien rigtig skal i skoven, skal man tage til Silkeborg.
Ifølge en ny opgørelse over de danske skove indtager området omkring Silkeborg nu pladsen som Danmarks skovområde nummer et.
De senere års skovrejsning har betydet, at flere af skovene syd for Silkeborg er vokset sammen, så de nu med i alt 85 kvadratkilometer har passeret Rold Skov som Danmarks største sammenhængende skov.
Og der er udsigt til, at Silkeborgskovene bliver endnu større, vurderer direktør Hans Henrik Christensen fra Skov- og Naturstyrelsen.
Mens skovområdet syd for Silkeborg allerede har indtaget førstepladsen, lider også skovene omkring Silkeborgsøerne af vokseværk, så de to områder i løbet af nogle år vil vokse sammen, lyder det fra Hans Henrik Christensen, der dog ikke tør sætte årstal på.
Derved vil Danmark få en kæmpeskov på mere end 125 sammenhængende kvadratkilometer - en skovstørrelse der ikke er set i Danmark i flere hundrede år.
Ny rangorden
Skov- og Naturstyrelsen har netop opgjort størrelsen af de danske skove og konstaterer på den baggrund, at der er byttet godt og grundigt rundt på rangordenen, hvilket har skubbet klassikerne Rold Skov, Grib Skov og Almindingen ned på henholdsvis anden-, fjerde- og femtepladsen, mens skovene ved Silkeborg sammen med Klosterheden og Kompedal Plantage blander sig i toppen.
»Årsagen til ændringerne er den verserende skovrejsning i Danmark, der har medført, at vi har fået mere skov, og at nogle skove derved er begyndt at hænge bedre sammen,« forklarer Hans Henrik Christensen.
I 1989 besluttede Folketinget, at skovarealet i Danmark skulle fordobles i løbet af en skovgeneration, hvilket svarer til 80-100 år. Dengang var cirka 10 pct. af Danmark dækket af skov, mens vi i dag er tæt på de 12 pct.
»Dermed går det ikke helt så stærkt som planlagt, selv om vi kan konstatere, at hastigheden på skovrejsningen er øget,« lyder det fra skovdirektøren, der glæder sig over, at man netop har passeret 500.000 hektar skov i Danmark.
Koster tid og penge
Men skovrejsning er dyr og tager lang tid.
»Vestskoven ved København er et godt eksempel på, at det kan tage lang tid at rejse en ny skov. Her har det taget 30 år at lave skoven næsten færdig. Nu mangler vi kun et par små arealer i midten, før vi har skabt en ny 1.400 hektar stor skov. Et af problemerne er, at vi skal købe jorden i fri handel og derfor er afhængige af, hvornår det bliver sat til salg,« forklarer Hans Henrik Christensen, der mener, at den femtedel af Danmark, der efter planen skal være dækket af skov i slutningen af dette århundrede, ikke nødvendigvis kun skal være dækket af træer.
Gerne åbne arealer
»Jeg tror ikke, at danskerne ønsker store sammenhængende skove som i Sverige. Derimod tror jeg, at befolkningen er mere stemt for at bevare en masse åbne arealer, så der nogle steder måske mere bliver tale om naturarealer end om egentlig skov. Åbne arealer med græs eller vådområder vil samtidig give en større variation for både plante- og dyreliv,« vurderer Hans Henrik Christensen.
Det er især prisen på jord, der har bremset skovrejsningen. Derfor handler den skovrejsning, der i øjeblikket foregår, især om vandværker og kommuner, der for at beskytte grundvandet ønsker at plante nye skove oven på et vigtigt vandreservoir. Her kommer vandværket eller kommunen typisk med jorden, mens Skov- og Naturstyrelsen leverer træerne. Det foregår bl.a. i stor stil på Fyn omkring Odense.
Kun to pct. i 1805
Danskerne nåede stort set at fælde alle skovene, før det i 1805 gik op for magthaverne, at den var gal. Dengang var kun to pct. af Danmark dækket af skov, hvorefter man besluttede at forbyde bønderne at holde dyr i skoven og indførte regler om, at der skulle plantes nyt, hver gang der blev fældet en skov.
Skov- og Naturstyrelsens definition af en skov er et naturligt eller menneskeskabt plantesamfund, hvori træer er dominerende eller vil blive det. Veje og vandløb anses ikke for at dele en skov, hvis træerne støder op til vejen på begge sider, ligesom ubevoksede områder også indgår, hvis de er en naturlig del af skoven.