Video-overvågning var ulovlig - men straffri
Byretten i København afgjorde i går, at det var ulovligt, da Lise Kristensen satte et videokamera op på plejehjemmet Slottet for at overvåge plejen af sin mand. Alligevel valgte dommeren ikke at straffe hende. Det er meget usædvanligt, siger ekspert.
Skyldig, men straffri. Den kombination gjorde byretten i København brug af, da den i går behandlede en sag om videoovervågning af personalet på plejehjemmet Slottet.
Sagens hovedperson er Lise Kristensen. I oktober 2002 satte hun et video-kamera op i sin mands lejlighed på plejehjemmet, fordi han virkede angst og bange for personalet. Samtidig led manden konstant af urinvejsinfektioner og store liggesår.
Lise Kristensen klagede flere gange til personalet over plejen af sin mand. Da hun oplevede, at de ansatte ikke lyttede, så hun overvågningen som sidste udvej.
Usædvanlig kendelse
Personalet opdagede imidlertid kameraet, og plejehjemmet meldte siden Lise Kristensen til politiet for ulovlig overvågning. Ifølge loven må private udelukkende anvende et overvågningskamera, hvis de tydeligt skilter med det. Det har Lise Kristensen hele tiden hævdet, at hun gjorde, men det fandt byretten ikke bevist og kendte derfor overvågningen ulovlig.
Samtidig vurderede dommeren dog, at Lise Kristensens motiver berettigede hendes handling. Derfor slap hun for den bøde på 2.000 kr., som anklageren krævede.
Det er en usædvanlig kendelse, siger Anette Storgaard, lektor i strafferet ved Syddansk Universitet.
»Det er meget usædvanligt, at straffen bortfalder, men det er set før. Jeg tør ikke sige, hvor ofte. Men det er hverken noget, der sker hver måned i det danske retssystem eller hvert år i hver ret,« vurderer hun.
Anette Storgaard fortæller, at spørgsmålet om, hvorvidt en skyldig skal straffes, er op til dommeren.
»Det er dommerens skøn, som beror på en meget konkret vurdering af de bagvedliggende årsager til den kriminalitet, der begås. I sager om bortfald af straffen er der typisk en forhistorie, der har bygget op til kriminaliteten. Ganske særlige omstændigheder med en vis tidsmæssig udstrækning,« forklarer Anette Storgaard.
I sagen mod Lise Kristensen vurderede dommeren netop, at sådanne særlige forhold talte for at fritage hende for straf.
Fra himmel til helvede
Lise Kristensen er ked af, at dommen ikke er helt "ren".
»Selvfølgelig er jeg tilfreds med, at straffen bortfaldt. Men jeg er ikke tilfreds med, at de siger, at der ikke var skilte, som advarede mod overvågningen, for det var der,« siger hun og tilføjer:
»Det er jo den omvendte verden, det her. Det burde være dem (plejehjemmet, red.), der burde sige undskyld, fordi de ikke passede Henning ordentligt.«
Hvorvidt Lise Kristensen anker dommen, har hun endnu ikke afgjort.
»Nu skal jeg lige tale med min advokat. Den her sag har kørt i to år, og jeg vil gerne have fred og ro til at passe mig eget liv,« siger hun.
Lise Kristensens mand, Henning Christensen, flyttede i øvrigt fra Slottet den 15. januar i år. I dag bor han på Plejehjemmet Møllehuset.
»Det går så godt. Han er meget tilfreds med at være der. Det er som at komme fra himmel til helvede. Her er der ikke noget at sætte en finger på. Og Henning lider hverken af urinvejsinfektioner eller liggesår mere,« fortæller hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Birgit Lykke, forstander for Plejehjemmet Slottet, til byrettens afgørelse.