Kosttilskud kan medføre alvorlige bivirkninger
Der findes omkring 2.000 kosttilskud på det danske marked, men forbrugeren har takket være lovgivningen ikke en chance for at finde ud af, hvilke produkter der kan hjælpe dem, og hvilke de skal holde sig fra, siger læge.
Tilskud af fiskeolie, hvidløg, gingo biloba, ingefær.
Det lyder naturligt, sundt og nærmest harmløst at sluge et par kapsler om dagen.
Ikke desto mindre kan kosttilskuds- præparater med disse indholdsstoffer have ganske store virkninger på organismen. Mange kan rent faktisk have en positiv medicinsk effekt.
Men de kan også i visse tilfælde være helt virkningsløse eller have ganske store og alvorlige bivirkninger, og ofte får forbrugerne intet at vide om risikoen, blandt andet fordi lovgivningen hindrer det, påpeger læge Jerk W. Langer, som er konsulent i Lægemiddelstyrelsen i sager om registrering af naturlægemidler og har skrevet flere bøger om kosttilskud, ernæring og naturlægemidler.
Risiko for bivirkninger
»Hvis man indtager præparaterne sammen med almindelig medicin, kan uheldige vekselvirkninger mellem receptmedicin og naturpræparater i nogle tilfælde få uheldige og alvorlige konsekvenser. Men som reglerne er i dag, må producenterne af kosttilskud hverken oplyse om produkternes eventuelt gavnlige effekt, ligesom de ikke må advare om bivirkningerne. Dermed risikerer folk at gå glip af gavnlige produkter, ligesom de risikerer bivirkninger, som de ikke er blevet advaret mod,« siger Jerk W. Langer.
Forstærkende effekt
For eksempel kan præparater med fiskeolie, ingefær, hvidløg og gingo biloba virke på kredsløbet og gøre blodet lidt tyndere - så det ikke størkner så let til blodpropper. 40.000 danskere tager i forvejen blodfortyndende medicin, og hvis de intetanende tager et kosttilskud, som har samme virkning, kan virkningen forstærkes så meget, at de risikerer at bløde kraftigere, i værste fald at få en hjerneblødning.
»Samme problem kan opstå, hvis man skal opereres, og lægen ikke ved, at man er i blodfortyndende behandling med naturpræparat. Så kan det blive sværere at få blodet til at størkne og få såret til at vokse sammen. Samtidig ved vi, at hvidløgspræparater kan nedsætte virkningen af hiv og kolesterolsænkende medicin,« siger Jerk W. Langer.
Han kritiserer, at reglerne om kosttilskud bevirker, at forbrugerne snydes for objektive informationer om både de eventuelle positive og negative effekter af kosttilskud.
For eksempel tyder meget på, at stoffet lutein har en gavnlig effekt på forkalkning af øjet, ligesom hyben skulle virke positivt på slidgigt. Men det må producenterne ikke skrive på kosttilskuddene, lyder kritikken.
Mange lovovertrædelser
Kosttilskud betragtes nemlig som fødevarer, og producenterne må følgelig ikke reklamere med eventuelle medicinske virkninger - ej heller advare om eventuelle bivirkninger. Mange producenter blæser dog på reglerne og anpriser ulovligt deres produkter for medicinske effekter - uanset om de er dokumenterede eller ej.
Jerk W. Langer efterlyser derfor et offentligt organ, der har til opgave at gennemgå faglitteraturen og finde de sygdomme, hvor kosttilskud kan være til nytte. Dernæst kunne forbrugerne finde denne information eksempelvis på en offentlig hjemmeside - og ikke som en ukritisk påstand eller skjult reklame i en gratisavis.
»Markedet er præget af forvirring, vildledning samt manglende dokumentation og information. Forbrugerne lades i stikken på flere måder både af producenter og lovgivning,« siger Jerk W. Langer.