Strid om rensning af vand koster millioner af kroner
Vandværkerne må ikke rense forurenet drikkevand. I stedet pålægger myndighederne dem millionudgifter til at skaffe rent vand, der senere kan vise sig også at være forurenet. Borgerne må derfor leve med både giftrester og større vandregninger.
Der spildes millioner af kroner på nye vandboringer og nye vandledninger, fordi de danske myndigheder ikke vil lade vandværkerne rense drikkevandet for giftrester fra især sprøjtegifte.
I Hjørring har vandværket forgæves bedt om at måtte sende drikkevandet gennem et kulfilter, der vil fjerne alle de giftrester, der findes i vandet. Men vandværket har fået nej både fra amtet og fra Miljøstyrelsen.
I stedet har værket været tvunget til at opgive drikkevandet fra nogle af de forurenede boringer og lave nye boringer og et helt nyt vandværk for i alt 17,5 mio. kr. Boringer, hvor man frygter, at der senere også her vil vise sig rester af sprøjtegifte.
Et kulfilter til fem mio. kr. kunne have løst problemet, i stedet sender man nu både forurenet vand og en større vandregning ud til borgerne, ligesom man pumper 300.000 kubikmeter forurenet vand ud i en å hvert eneste år.
»Det er fuldstændig vanvittigt, hvad vi bliver tvunget til,« mener sektionsleder Jan Østergaard, der er daglig leder af Hjørring Vandværk.
»Vi mangler vand i området, men er alligevel tvunget til at opgive vandboringer, som vi sagtens kunne bruge, hvis vi måtte rense. Hvis vi brugte et kulfilter, ville det blot koste 50 øre ekstra pr. kubikmeter - en stigning i prisen for vand på godt fire pct.. Alternativet er, at vi nu formentlig skal ud og lave nye boringer for yderligere 30 mio. kr.,« forklarer Jan Østergaard.
Mange andre vandværker står i en lignende situation. I 2002 blev der fundet sprøjtegifte eller rester efter dem 27 pct. af alle de steder, hvor grundvandet blev undersøgt. I 8,5 pct. af tilfældene var grænseværdien for, hvor meget gift vandet må indeholde, overskredet. Og myndighederne forventer, at det vil blive værre de kommende år.
Derfor mener direktør Bent Soelberg fra Foreningen af Vandværker i Danmark, at vandværkerne skal have lov til at rense vandet i stedet for blot at lukke forurenede boringer.
»Miljøstyrelsen skønner, at de fleste vandboringer efterhånden vil blive ramt af BAM, der er et nedbrydningsstof efter forskellige sprøjtegifte. Derfor er det nødvendigt at begynde at rense nu. Det er ganske enkelt grotesk, at man i f.eks. Hjørring skal bruge så mange penge til ingen verdens nytte, når man blot kunne rense det vand, man allerede har,« mener Bent Soelberg.
Danmarks eneste professor i vand, Erik Arvin fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, konkluderede for nylig, at rensning ved hjælp af aktivt kul er en effektiv måde at fjerne rester efter sprøjtegifte på, ligesom han mener, at det vil forbedre den generelle drikkevandskvalitet.
Sidste udvej
I Miljøstyrelsen er man dog meget forsigtig med at tillade øget rensning.
»Vores generelle holdning er, at vi ser rensning af drikkevand som den sidste udvej. Hvis vi tillader rensning, vil det på længere sigt gøre det sværere at forklare borgerne, hvorfor grundvandet skal holdes rent, når man samtidig accepterer udbredt rensning. Derudover kan det give andre problemer med vandkvaliteten f.eks. bakterievækst i vandet,« oplyser cand. scient. Martin Skriver fra Miljøstyrelsen.
Kun ganske få vandværker har i dag tilladelse til at rense deres vand med aktivt kul. I vores nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien er metoden derimod helt almindelig.