Designere om brudekjolen: En dronning værdig

Hvilken brud. Danmarks nye kronprinsesse imponerede folk med forstand på den slags, da hun trådte ind i Vor Frue Kirke i København iført sin brudekjole.

Kjolen er designet af den danske designer Uffe Frank, der til daglig bor i Milano. Han har kreeret den i tæt samarbejde med den dengang kommende kronprinsesse, som havde sine egne ideer om, hvordan den skulle se ud.

Kjolen er lavet i en hvid duchesse, et silkestof, der skinner som perlemor og giver kjolen et gyldenrosa skær. Den er syet i lange paneler, der åbner sig 10 cm fra livet, så man kan se kniplingerne, som er 100 år gamle, og ligesom sløret stammer fra nonnerne i Connaught i Irland.

Ærmerne beskriver Uffe Frank selv som kalla-ærmer, fordi de folder sig om armen som blomsten kalla.

Der er brugt 8 meter af den gamle blonde på kjolen og 24 meter duchesse til selve kjolen. 200.000 kinesiske silkesommerfugle har produceret kokonerne, der gav den tynde silketråd, som var så lang, at den kunne nå fem gange rundt om jorden. Den blev siden vævet til 60 meter silke, som Silkehuset i Bjæverskov har foræret til bruden.

10 kilo på skuldrene

Sammen med silken, kniplingerne og slæbet vejede kjolen 10 kg. Slæbet i sig selv var 6 meter langt, foldet i dobbelt duchesse, og også de 31 meter tyl, som blev brugt til at holde skørtet ude, bidrog til vægten.

»Hvor var hun flot, den udskæring sad fantastisk og klædte hende godt,« siger Martha Hetting, der har sit eget skrædderi i Jægersborg og er mester for utallige festkjoler.

»Ofte har de kongelige brudekjoler været med meget enkle underdele. Marys var på sin vis også enkel, men så raffineret med sine baner, der faldt smukt og gav fylde.«

Martha Hetting var overrasket over det firkantede slæb - samme facon som dronning Margrethes, da hun blev gift i 1967.

»Et slæb plejer at slutte i en runding, men det virkede godt med det firkantede. Sløret var yndigt og passer til alt.«

Erik Cseh fra Tja of Copenhagen er manden bag de kjoler, som prinsesse Benedikte, lensbaronesse Molise Iuel-Brockdorff, baronesse Lotte Wedell-Wedellsborg og prinsesse Ilona Schaumburg-Lippe havde på.

Havde han kreeret brudekjolen, var den måske blevet en smule lettere i bunden af skørtet og knap så bar omkring skuldrene, men alligevel synes han, at kronprinsessen så fantastisk ud, og at kjole, slør, slæb, frisure og smykker hang vældig godt sammen.

»Kjolen er blevet til i et tæt samarbejde mellem brud og designer. Sådan skal det være. Som designere er vi bare fødselshjælpere for brudens drøm om en kjole. Det vigtigste er, at hun synes, hun har fået den kjole, der passer til hende.«

Et eventyr

En eventyrlig kjole, var skrædderen og stylisten Antonie Lauritzens første reaktion.

»Uffe Frank har løst opgaven på fantastisk vis, kjolen er 100 pct. vellykket. Mary lignede visualiseringen af den danske sang, og ingen kunne være i tvivl. Her kom vores kommende dronning, smuk som en svane,« siger Antonie.

Hun peger på, at kjolen tydeligt bærer præg af, at den er lavet til en militærmands hustru med de foldede frakkeskøder i nederdelen.

Også designeren Benedikte Utzon var betaget. Hun betegner kjolen som både klassisk og utraditionel:

»Overdelen med den bådformede udskæring står som en smuk ramme omkring hendes hals og ansigt, og den får mig til at tænke på Jacqueline Kennedy og 1960'erne, mens nederdelen både er utraditionel og en smule teateragtig,« siger hun og peger på, at den råhvide silkeduchesse understregede brudens varme.

Benedikte Utzon hæfter sig desuden ved, at nederdelen har elementer fra det fine gamle kniplingsslør, der har været i kongefamiliens eje, siden dronning Ingrids mor, prinsesse Margaret, fik det fremstillet hos de irske nonner til sit bryllup på slottet i Windsor i 1905.

Genbrugsslør

Sløret har både været båret af dronning Ingrid og hendes tre døtre samt af prinsesse Alexandra af Berleburg og prinsesse Alexia. Det er første gang, det bliver båret af en, der bliver gift ind i familien.

»Sløret repræsenterer på en måde dronning Ingrid, som betød meget for kronprinsen, og selv om det måske var et brud med traditionen, var det også et udtryk for respekt for mormor,« siger Benedikte Utzon.

Skrædder Marianne Carøe, der på sit skrædderi i Århus har lavet en del kjoler til de mange fester i forbindelse med det kongelige bryllup, var glædelig overrasket over, hvor smuk og åben udskæringen på kjolen var.

»Den fremhæver hendes meget smukke kraveben perfekt, ligesom jeg synes, at farven klædte hende godt,« siger Marianne Carøe, der især synes, at ærmerne var meget flotte.

»De fine ærmer passede flot til kjolen med den smukke, rene overdel og en nederdel, hvor designeren havde leget lidt mere med volumen, uden at den dermed kom til at virke stor og brusende,« siger hun.

Også den nye kronprinsesses frisure vakte begejstring. Frisør Tage Frandsen syntes, at kollegaen Søren Hedegaard havde lavet en frisure på Mary, som passede flot til hende.

»Det, at håret er redt væk fra ansigtet, gør hendes smukke ansigt meget rent. Den skarpe skilning passer smukt til helheden. Hun var en imponerende brud.«

Nyt diadem

Ud over hvorvidt den nye kronprinsesse ville bære familiesløret eller ej, har der på forhånd været gisnet en del om, hvilket diadem hun ville bære. Både Cartier-diademet, som dronning Margrethe, hendes søstre samt deres døtre Alexia og Alexandra bar ved deres bryllupper, og dronning Ingrids store rubinsæt, som kronprinsessen havde på ved middagen på Christiansborg og ved festforestillingen i Det Kgl. Teater, har været nævnt.

Men ligesom prinsesse Alexandra fik et diadem foræret af dronningen og prins Henrik, bar Mary et nyt diadem, som hun har fået af sine svigerforældre. Hendes øreringe i hvidguld med brillanter og South Sea-perler er også fremstillet specielt til brylluppet.

Det samme er det fine kniplingslommetørklæde, som Mary tørrede en tåre væk med under vielsen. Lommetørklædet, der er lavet af kniplelærer Astrid Hansen, er i såkaldt Tønder-mønster og hedder Danmarks Store Hjerte. Hun arbejdede seks timer om dagen fra den 8. oktober 2003, da forlovelsen blev offentliggjort.

Kjolekreatøren selv var tilfreds, da han havde set sin kongelige kunde i kjolen.

»Jeg er meget stolt, og hun bar kjolen flot,« siger Uffe Frank.

Brudekjolen kan i øvrigt opleves på nærmeste hold på Amalienborgmuseet fra næste uge.

tina.bryld@jp.dk

helle.tougaard@jp.dk