Fortsæt til indhold
Indland

Ung mor har fundet sit hjem

Elisabeth Olsen er en af de 11 unge mødre, som bor på Alexandrakollegiet i Valby. Kollegiet giver hende tryghed og mere overskud til at klare sine studier og til at være mor. I går tog hun imod prinsesse Alexandra, der videregav 40.000 kr. fra en fond til kollegiet.

Af LOUISE TOFTEBJERG

Da Elisabeth Olsen begyndte på handelsskolen for snart to år siden, gav hun denne præsentation af sig selv til sine nye klassekammerater:

»Hej, jeg hedder Elisabeth, jeg er 17 år og har en dreng på 8 måneder«. Som 16-årig blev hun gravid, og hun var ikke i tvivl om, at hun ville have barnet. Heller ikke selv om hun følte sig presset fra folk, som mente, at hun spildte sin ungdom ved at blive mor i så ung en alder.

»Jeg er og var meget stædig. Jeg følte, at jeg kunne klare det, og så var der ikke nogen, der skulle bestemme over mig,« siger Elisabeth, som i dag er 19 år og har sønnen Mathias på to år.

Hård opvækst

Elisabeth havde en hård og kaotisk opvækst i sin familie, som havde mange problemer. Da Elisabeth blev gravid, boede hun hos en plejefamilie, og kort før hun fødte, flyttede hun hjem til en ny plejefamilie, hvor hende og Mathias boede de første otte måneder af hans liv. I dag bor de på Alexandrakollegiet, som er et kollegium for unge mødre under uddannelse. At de har fået deres egen lejlighed, er en drøm, der er gået i opfyldelse.

»Jeg var så glad, da jeg fik beskeden om, at min lille dreng og jeg havde fået vores eget hjem. At det så tilmed var et kollegium med andre i samme situation som mig, var et stort plus,« siger Elisabeth.

Hun synes, at det er en stor støtte, at de andre unge kvinder også har et barn og ved, hvilke problemer mødre har. Det er svært at holde kontakten med de gamle veninder.

»Jeg er ked af, at jeg ikke har haft tid til at vedligeholde de venskaber, jeg havde før. Jeg har ikke haft overskud til det, fordi jeg både har haft min søn og et studium, og det er benhårdt at få det til at hænge sammen. Det er et stort tab at miste dem, og jeg ville ønske, at jeg havde et større overskud,« siger Elisabeth.

Alexandrakollegiet er med til at gøre det nemmere for Elisabeth at klare studierne og have et barn. Når det hele ramler, og hun har mange lektier for, som hun først får lavet, når Mathias sover, kan hun få lyst til at give op. Men den stædighed, som fik hende til at blive mor, får hende til at holde ud. Det hjælper også, at kollegiets ansatte kan hjælpe hende med alle slags problemer, og at hun kan få passet Mathias på kollegiet, når han er syg, så hun undgår fravær fra sit studium.

Hverdagen

Indimellem får Elisabeth lov til at være alene, for eksempel denne dag, hvor Mathias er hos sin far, Jesper. Han var 18 år, da Elisabeth blev gravid, og de havde lige mødt hinanden. Deres forhold har været ustabilt, men nu er de kærester, og de arbejder på at få det til at fungerer. De bor ikke sammen, fordi Elisabeth ikke er klar til det endnu.

»Jeg ønsker selvfølgelig en fremtid sammen med Jesper, fordi han er en god far og kæreste. Men her på kollegiet føler jeg mig tryg, og jeg vil gerne beholde de muligheder, der er her,« siger Elisabeth.

Det meste af Elisabeths tid går med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Drømmene, hun havde, før hun blev gravid, er sat i bero.

»Jeg drømte om at blive sangerinde, men nu kan jeg kun fokusere på at få en uddannelse og at få hverdagen til at fungere,« siger Elisabeth. Når hun bliver student til sommer, ønsker hun sig en elevplads i Matas.

Det er Zonta International, som donerer de 40.000 kr. til kollegiet. Pengene skal bruges på studiematerialer eller rejser, som beboerne kan bruge til deres uddannelse.

louise.toftebjerg@jp.dk