Fortsæt til indhold
Indland

Skærpet straf for doping

Idrætsforsker tror ikke på, at bøder kan vinde kampen mod doping.

Af KRISTOFFER PINHOLT

Tegnebogen skal blive tyndere, når kroppen antager unaturlige proportioner.

Rigsadvokaten offentliggør i dag en skærpelse af bødestraffen for brug af dopingpræparater. Det bliver 38 pct. dyrere at blive snuppet med eksempelvis ulovlige anabolske steroider, erfarer Morgenvisen Jyllands-Posten. Eksempelvis vil det koste 1.000 kr. ulovligt at besidde mellem 1 og 49 tabletter eller ampuller anabolske steroider.

Samtidig har Rigsadvokaten for første gang givet landsdækkende retningslinjer til anklagere landet over. Tidligere har det været de lokale politistationer, som afgjorde strafpraksis på området.

»Det handler om, at alle skal være lige for loven, og at straffen for doping er ens over hele landet. Det vil også lette advokaternes arbejde, fordi de får retningslinjer at forholde sig til. Folk har flere penge end tidligere, og derfor er straffen blevet hævet,« siger Lykke Sørensen, vicestatsadvokat ved Rigsadvokaturen.

Adjunkt ved Center for Idræt ved Aarhus Universitet Ask Vest Christiansen mener, at strafskærpelsen sender et signal om, at retssamfundet overvåger og straffer de kriminelle bag dopingsalget.

»Det er også vigtigt, at alle bliver straffet ens, når man tænker på, hvor omfattende doping-netværkerne er,« siger han.

Ikke afgørende våben

Men Ask Vest Christiansen afviser samtidig, at initiativet er et afgørende våben i kampen mod dopingmisbrugere og sælgere.

»Der er simpelthen så mange penge i at sælge doping, og derfor vil bøderne stadig ikke kunne afholde de etablerede doping-netværker fra at fortsætte deres illegale aktiviteter. For dem vil bødeskærpelsen betyde nul og niks. Skærpelsen rammer reelt kun de motionister, som finansierer deres eget misbrug ved småsalg. Det er jo bagmændene, som vi skal have fat i,« siger Ask Vest Christiansen.

Han er heller ikke sikker på, at en skærpelse af fængselsstraffen vil kunne forhindre dopingsalg.

»Det er jo ofte rockere, der står bag, og som jeg forstår det, er de ikke bange for at komme i fængsel,« siger Ask Vest Christiansen.

Han har svært ved at vurdere, om dopingen er et stigende problem blandt almindelige motionister i Danmark. Men det er i hvert fald ikke faldende, fastslår han.

»Problemet er, at vi ikke ved nok om, hvor mange der bruger det. Det estimeres, at der er mellem 10.000 og 60.000 brugere. Det fortæller, hvor lidt vi egentligt ved om fænomenet,« siger Ask Vest Christiansen.

kristoffer.pinholt@jp.dk