Livstidsfange fik medhold i Højesteret

Domstolene har pligt til at undersøge, om han var udsat for en usaglig anbringelse i isolation i mange måneder, fastslår landets øverste domstol.

Dermed sender Højesteret sagen tilbage til Østre Landsret, hvor dommerne i første omgang afviste Steen Viktor Christensens anmodning om at få bedømt Kriminalforsorgens indgreb mod Steen Viktor Christensen. Han sad isoleret - eller med Kriminalforsorgens ord: enrumsanbragt - fra 23. november 1998 til 3. august 2000.

Christensen afsoner en dom på livstid, efter at han i 1997 i Helsinki dræbte to politifolk under en flugt fra Statsfængslet i Vridsløse.

I almindelighed skal folk afsone i fællesskab med andre mennesker, men Kriminalforsorgen kunne også enrumsanbringe afsonere, hvis det blev "fundet nødvendigt for at forebygge undvigelse", som der står i de regler, der dengang var gældende.

Domstolene skal ikke normalt tage stilling til, om Kriminalforsorgens skøn er i orden. Men i dette tilfælde burde landsretten have efterkommet Steen Viktor Christensens ønske om en vurdering af indgrebet, fastslår Højesteret. Manden mente nemlig, at isolationen i virkeligheden var udtryk for politisk begrundede og usaglige hensyn. Der var nemlig stor politisk debat om hans sag.

Og netop vurderingen af, om en afgørelse i virkeligheden er båret af usaglige hensyn, er omfattet af den prøvelsesret, som domstolene har ifølge grundloven, understreger de fem dommere i Højesteret.

Derfor sendes sagen retur til landsretten, som bliver nødt til at kigge alvorligt på fangens påstand.

Afgørelsen er en begmand til Justitsministeriet og Kriminalforsorgen, som har bedt Højesteret om at blåstemple landsrettens afvisning.

Landsretten mente, at Steen Viktor Christensens påstand hviler på formodninger og ikke er underbygget.

Det er advokat Peter Hjørne, der har ført sagen for livstidsfangen.

- Det er ikke hverdagskost at vinde over Justitsministeriet. Det er en gennembrydning af lydmuren. Den fatale vilkårlighed over for afsonere er nu standset, siger advokaten i en kommentar.

Dommen har nemlig indirekte den virkning, at domstolene også bliver nødt til at vurdere andre meget langvarige enrumsanbringelser, mener advokaten - og peger på sagen om Hans Enrico Nati, der har søgt om fri proces til en næsten lignende sag.

I år trådte en ny lov om livet i fængslerne i kraft. Fangerne kan nu gå til domstolene, hvis de er utilfredse med en disciplinær straf på f.eks. syv dages strafcelle. Men Folketinget har i den såkaldte straffuldbyrdelseslov ikke villet give de indsatte samme mulighed, når det gælder Kriminalforsorgens beslutninger om at enrumsanbringe personer, som mistænkes for at ville flygte.

Dette må være en forglemmelse fra Folketingets side, mener advokat Peter Hjørne.

/ritzau/