Sex - her, der og allevegne
Billeder af kvinder med spredte ben, åben mund og et liderligt fjernt blik i øjnene. Det er ikke længere noget man skal købe pornoblade og pornofilm for at finde. Vi kan slet ikke slippe for det. Det findes i dag overalt i det offentlige rum - på gaden, i TV og film, i butikker og kiosker, i blade og aviser, på nettet - alle vegne er der sex. Billederne i dagens reklamer er gennemsyret af virkemidler, som er taget direkte fra pornoindustrien. Og det er ikke kun billederne i reklamerne, der har pornografiske undertoner, også indholdet i reklamerne bliver ofte kombineret med en appel til tilskuerens seksualdrift. Reklamebranchen er tilsyneladende af den opfattelse, at det ikke er muligt at sælge noget som helst, hvis ikke det bliver markedsført ved hjælp af sex.
Men det er ikke kun reklamebranchen, der maser sig på. Det er i dag blevet lidt af et kunststykke at undgå at få smidt pornografiske billeder i hovedet. Det kan stort set ikke lade sig gøre at købe en sodavandsis til sine børn, ude at både en selv om børnene bliver tvangsindlagt til at glo på pornobilleder.
Med al respekt for den seksuelle frigørelse, så er det bare blevet for meget. Alt for meget. Der er brug for et nyt frigørelsesprojekt, som skal befri os fra den kvalmende seksualisering af det offentlige rum.
Det var budskabet, da ph.d.-studerende Anette Dina Sørensen og dr.phil. Morten Thing torsdag holdt foredrag for en tæt pakket forsamling i Videnscenter for Ligestilling. Sammen med Kvindeligt Selskab havde man inviteret til debataften om seksualiseringen af det offentlige rum.
De to foredragsholdere var enige om, at forbud ikke er den rigtige metode til at ændre udviklingen. Derimod er det nødvendigt, at folk begynder at råbe op og give udtryk for deres ubehag.
- Ved at man rejser diskussionen om seksualisering af det offentlige rum, så har vi en mulighed for at skabe en opinion mod den type af annoncer, som vi ikke bryder os om. Det mener jeg, er den eneste vej frem. Forbud, det har vi prøvet og det er alt for svært at administrere, siger han til Ritzau.
Anette Dina Sørensen mener, at mange er tilbageholdende med at kritisere udviklingen, fordi man så bliver stemplet som modstander af den seksuelle frigørelse. Men det er en ulykkelig misforståelse, mener hun.
- Kritikken af seksualiseringen af det offentlige rum har haft meget vanskelige vilkår, fordi vi har levet med et seksuelt befrielsesprojekt siden slutningen af 60'erne, og derfor bliver et kritisk standpunkt i dag ofte mødt med forestillinger om, at man er puritansk. Derfor er vi nødt til at udvikle nogle nye kritiske holdninger. Det kan kun lade sig gøre gennem debat.
Vi har brug for et nyt befrielsesprojekt vendt mod den seksualitet, som vi ser i dag i det offentlige rum, for at redde seksualiteten på længere sigt, siger hun.
Når Morten Thing tager afstand fra de seksuelle reklamer, så er det bl.a. fordi han mener, at reklamebranchen forsøger at udnytter tilskuernes seksualdrift.
- Vores seksuelle begær er jo ikke 100 pct. kontrollerbart, og det udnytter virksomhederne til at sælge deres produkter. Jeg føler mig udnyttet, når jeg ikke selv kan vælge rummet for mit seksuelle begær, siger Morten Thing, som ikke opfatter seksualiseringen af det offentlige rum som en forlængelse af den seksuelle frigørelse.
Han mener, at ikke mindst børnene er ufrie ofre for den massive seksualisering, hvilket lægger et ekstra ansvar på forældrene.
- Det er vigtigt, at forældrene fortæller børnene, at det, de ser i reklamerne og i pornografien intet har med virkeligheden at gøre, og at det ikke er noget man kan eller skal forsøge at leve op til, siger han.
Anette Dina Sørensen tvivler på, at hverken børn eller voksne kan undgå et blive påvirket.
- Vi ved jo, at vi bliver påvirket af alt. Det er meget let at påvirke vores forestillinger, vores adfærd og vores forbrugsvaner. Seksualiseringen af det offentlige rum kan ikke undgå et skade vores private sexliv, fordi vi tror, at der er noget i vejen med os, når vi ikke lever op til billederne og ikke har lyst til sex hele tiden. Men kærlighed og seksualitet handler både om nærvær og afstand. Der er også brug for pauser og afstand, ellers risikerer vi at kvæle den ægte seksualitet, siger hun.
/ritzau/