Kvinde har levet 26 år i et operationsmareridt

Elsa Thomsen er i dag 70 år.

Hun er overbevist om, at hun for 26 år siden var offer en lægefejl.

14 gange er hun siden blevet opereret i sine hofter, men smerterne er ikke forsvundet.

Nu skal hun igen under kniven.

»Du kan roligt skrive, at de seneste 30 år af mit liv har været et langt helvede«, siger Elsa Thomsen stille.

Elsa Thomsen fra Horsens ser forpint ud - og med god grund.

Det begynder i 1974 på Vejle Sygehus.

Journalen omtaler inden operationen: »Røntgen: Svære forandringer i højre hofteled. Lettere forandringer i venstre hofte.«

Da Elsa Thomsen vågnede efter operationen, var hun opereret i venstre hofte.

Siden har hun ikke været i tvivl om, at lægerne opererede hende i den forkerte hofte, men efterfølgende ikke ville indrømme miséren.

»Forundersøgelser, røntgenbilleder og jeg selv gav klart udtryk for, at jeg skulle opereres i højre hofte, men af uforklarlige grunde blev jeg opereret i venstre hofte i stedet for. Operationen betød, at jeg blev sengeliggende i tre måneder - og løb ind i den ene nye operation efter den anden i begge mine hofter på skift,« fortæller Elsa Thomsen, der allerede som 40-årig led af slidgigt.

Psykisk nedbrudt

Alligevel gennemfører lægerne en større operation i venstre hofte, hvor man indfører en såkaldt Harris-skinne, mens man kun laver et ganske begrænset indgreb i højre hofte - en såkaldt punktering ind til leddet.

Præcis det modsatte af hvad man havde stillet Elsa Thomsen i udsigt inden operationen.

»Bagefter nægtede lægerne, at de havde opereret i den forkerte hofte - og jeg var ikke i stand til at klage officielt. For det første vidste jeg ikke, hvor jeg skulle henvende mig. Jeg var psykisk nedbrudt, og jeg var også lidt flov over, hvad der var sket,« siger Elsa Thomsen.

Over for lægerne ikke lægger hun dog ikke skjul på, at hun føler sig fejlopereret.

Da den venstre hofte ikke vil gro sammen med en skinne i, bliver hun tilbudt en ny operation på Vejle Sygehus, men afslår.

»Jeg havde ikke længere tillid til dem og kontaktede i stedet min egen læge for at få en henvisning til Ortopædisk Hospital i Århus.«

Krav om tavshed

Det viser sig at være usædvanligt besværligt.

Elsa Thomsen rykker flere gange for at få en tid, men får oplyst at Vejle Sygehus ikke ønsker at udlevere hendes journaler.

Samtidig er hun nærmest ude af stand til at gå og må humpe rundt med to stokke.

»Tidligere havde jeg haft en dårlig hofte. Nu havde jeg pludselig to,« konstaterer hun i dag.

Først efter halvandet års tovtrækkeri får Elsa Thomsen en tid hos overlæge Jørgen Munck på Ortopædisk Hospital i Århus.

Overlægen giver udtryk for betænkelighed ved at operere to så dårlige hofter, men afviser samtidig, at Elsa Thomsen er blevet fejlopereret i Vejle.

I et meget usædvanligt brev stiller han oven i købet som betingelse, at Elsa Thomsen nu tier stille om sagen, hvis hun vil behandles videre.

»Jeg vil gerne have, at problemerne og misforståelserne omkring dette spørgsmål bliver endeligt skrinlagt her og nu, og det er betingelsen for, at vi vil behandle videre,« skriver overlægen blandt andet, der i dag ikke har nogen forklaring på formuleringen.

»Det er meget længe siden, og jeg kan ikke sige, hvor meget støj der har været i kulisserne,« siger han.

Alene med fem børn

Det er i det hele taget ikke nogen en nem tid for Elsa Thomsen. Seks år tidligere var hun blevet skilt som 39-årig og nu alene-mor med fem børn. Sit arbejde som sygemedhjælper har hun for længst måttet opgive.

I dag er hun godt klar over, at hun aldrig burde have accepteret overlægens trusler.

»Men jeg var langt nede og let at kyse dengang. For mig var det eneste afgørende, at jeg kunne komme til at gå igen,« siger hun.

I september 1976 forsøger Jørgen Munck at rette op på Vejles fejltagelser med en ny operation i venstre hofte. Nogle måneder senere bliver hun i begyndelsen af 1977 opereret i højre hofte, hvor der bliver foretaget en såkaldt Charnley - d.v.s. at man skifter hofteskålen ud med en protese af stål og cement.

Indgrebet bliver foretaget af kirurgen Søren Pilegaard, men det viser sig senere, at materialet smuldrer helt.

Efter at have været sengeliggende i flere måneder kommer Elsa Thomsen igen til at gå, men får senere betændelse i sin venstre hofte.

Lang lidelseshistorie

I januar 1978 bliver hun derfor igen indlagt og opereret. Her får hun at vide, at betændelsen formentlig skyldes en forkert placering af materialet i hoften, hvorfor man fjerner det.

»Hvis det havde heddet boneloc, ville jeg have fået erstatning,« mener hun.

Op gennem 80'erne og 90'erne ryger Elsa Thomsen ind og ud af operationsstuerne for at blive opereret og genopereret i begge hofter.

Den nye protese er imidlertid heller ikke fastgjort ordentligt, og samtidig afviger længderne på højre og venstre ben.

»Jeg kunne gå, men havde store smerter i begge hofter og kontakter i 1990 Århus Kommunehospital. Her får jeg bekræftet, at højre hofte stadig er løs og i øvrigt aldrig har siddet fast.«

Selv om Elsa Thomsens sygdomsforløb er en lang lidelseshistorie, roser hun lægerne på kommunehospitalet.

»Det er her, at jeg har fået den bedste behandling. De har forsøgt at rette op på alt det skidt, som de andre har lavet - og det har ikke været nemt.«

Men operationerne fortsætter.

30 år med smerter

Smerterne fortsætter imidlertid, selv om Elsa Thomsen forsøger at træne sin muskulatur op ved at gå til svømning og gymnastik.

»Nu skal jeg opereres igen - og jeg tror aldrig, at det får en ende. De sidste 30 år har jeg dagligt taget smertestillende medicin for at kunne holde dage og nætter ud, og jeg synes, at jeg burde have fået en erstatning for mine lidelser. Men det har jeg aldrig fået.«

Da Elsa Thomsen omsider kontaktede Patientklagenævnet i maj 1996, var det for sent. Her påpegede hun blandt andet, at hun midt i 70'erne var blevet truet til at tie stille, hvis hun fortsat ville behandles.

Alligevel afviste Patientklagenævnet at behandle hendes klage og henviste til tidsfristen på to år efter de operationer, hun ville klage over.

axel.andersen@jp.dk