Flere rettigheder til børn
Unge skal kunne stemme til kommunalvalg allerede, når de er 15 år. Samtidig skal børnefamilier stilles væsentligt bedre, mener Børnerådet, der opfordrer regeringen og Folketinget til at vedtage en samlet børnepolitik
Børn og unge skal udstyres med flere rettigheder, så de kan blive inddraget i beslutninger, der har betydning for deres eget liv.
Børnerådet opfordrede på sit årsmøde i går både regeringen og arbejdsmarkedet til at gøre mere for at få kvalitet ind i børnenes liv.
Det skal blandt andet ske ved at inddrage børn og unge i væsentlige politiske spørgsmål, der griber ind i børnenes liv.
»Det er nødvendigt, at vi nedsætter myndighedsalderen fra 18 til 15 år, når det gælder eksempelvis stemmeret til kommunalvalg. Det er den måde vi sikrer unges deltagelse og rettigheder, når der tages vigtige beslutninger,« siger Per Schultz Jørgensen, der er formand for det tværministerielle Børnerådet.
Hvis grænsen for at stemme til kommunalvalg nedsættes fra 18 til 15 år, vil unge i langt højere grad få indflydelse på blandt andet folkeskoleområdet og børnepasning, der er to af de områder, der igennem de senere år har været udsat for en kraftig decentralisering og privatisering.
En trussel
Og netop det, at så store offentlige opgaver bliver lagt ud til kommuner, skoler, institutioner og private virksomheder, ser Børnerådet som en trussel mod børns rettigheder.
»Man kan få det indtryk, at der hersker vidt forskellige retssystemer alt efter, hvor man er i landet. Det gælder eksempelvis i anbringelsessager. Derfor er det påtrængende, at Folketinget vedtager en national børnepolitik,« siger Per Schultz Jørgensen, der opfordrer til, at en dansk børnepolitik tager sit udgangspunkt i FNs børnekonvention, som Danmark tiltrådte for 11 år siden.
Børnelov
Børnerådet mener, at en børnelov også skal indeholde præcise mål for kvaliteten i daginstitutioner og skoler både hvad angår børns krav på kontakt med voksne og gode fysiske omgivelser.
Men en børnelov alene sikrer ikke børns opvæksvilkår, mener Børnerådet. Og derfor skal forældrene have langt flere muligheder for at koncentrere sig om at give børnene et godt liv.
En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet, Børnefamilier i 90'erne, viser, at småbørnsforældre hører til den gruppe på arbejdsmarkedet, der arbejder mest. I over 80 procent af småbørnsfamilierne har begge forældre fuldtidsarbejde. Men kun tre procent af forældrene mener, at det er en ideel måde at leve på.
Kun 2 pct. betaler
Samtidig vurderer forsker Anne-Dorthe Hestbæk, der står bag undersøgelsen, at en stor del af nybagte forældre har en skjult finansiering af deres hjemmeliv.
»Der er en stor gruppe nybagte mødre, der tilfældigvis er arbejdsløse efter barsel. Det er formentligt en skjult måde at prioritere familielivet på, da der faktisk kun er 2 procent af forældrene, der selv betaler for at gå hjemme,« siger Anne-Dorthe Hestbæk.
På baggrund af undersøgelsen opfordrer Børnerådet Folketingets partier til at gøre det lettere for børnefamilierne at prioritere børnene.
Flere krav
»Der er brug for bedre orlovsordninger. Og der er i høj grad brug for, at de store børneorganisationer og ikke mindst fagforeningerne stiller flere krav på børnefamiliernes vegne,« siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen. anne.dohm@jp.dk