Tak til mæcenerne

Nederlaget i 1864 lammede en hel generation og mange slægtled derefter. Tabet af det gamle land var så rystende, at også udvandringen tog fart. Der var ikke meget håb om, at fædrelandet fortsat kunne bestå.

Der var dog folk i de slægtled der oplevede 1864, der ufortrødent kæmpede videre for danskheden. Her bør nævnes den danske ingeniørofficer Enrico Mylius Dalgas, der blev det Danske Hedeselskabs leder og efter nederlaget i ord og handling stod for: " Hvad udad tabes, skal indad vindes".

Der opstod i de år danske borgere, der i kraft af kapital og holdninger kom til og blev nationens mæcener.

Bryggerens gerninger

Jacob Christian Jacobsen var dansk brygger og mæcen. Hans hovedindsats var skabelsen af Carlsberg-fondet og det Nationalehistoriske Museum på Frederiksberg Slot. Sidstnævnte et storværk, idet han bekostede restaurationen af det brændte slot. Nævnes skal også anlægget af botanisk have og den række marmorbuster han skænkede Det kgl. Teater.

Hans søn Carl Jacobsen blev også en mæcen af de helt store. Han fik udsmykket parker og pladser i København med billedhuggerarbejder og grundlagde Ny Carlsberg Glyptoteket, ét af vort lands fornemste seværdigheder. I sine sidste år var Carl Jacobsen optaget af den tanke at forsyne Nikolaj-Kirke og Vor Frue Kirke med spir. Det første blev opført, men det sidste, mod hvilket en lang række smagsautoriteter nedlagde deres indsigelse, måtte opgives. Dette formørkede de sidste år af den brændende begejstrede Jacobsens liv.

Værdighed og skønhed

I dag kan vi med stolthed glæde os over endnu en mæcen, A.P. Møllers fond, hvis formand Mærsk Mc-Kinney Møller gennem tiderne har skabt muligheder for danskheden i Sydslesvig, og mange andre fædrelandsopgaver er blevet løst med værdighed og skønhed - sidst den storslåede gave til 1.2 mia.kr. til en ny opera. Blandt alle danske med stort D modtaget med glæde og ærbødighed. Kun få skumlede, men selv en halvhjertet radikal kulturminister måtte til sidst sige mæcenen tak.

Hvis talentet kan opdyrkes, vil også et nyt skuespilhus være en naturlig fortsættelse af det nye tiltag i den geografiske rækkefølge.

For år tilbage stod Fremskridtspartiets kulturordfører Poulsgaard på Folketingets talerstol og udtalte de udødelige ord: "Danmark er et for lille sprog-område til at opretholde en selvstændig ballet". Hans arvtagere har nu igen været fremme omkring de nye planer og på vanlig populistisk manér sammenlignet Det kgl. Teater med manglende plejehjems-pladser og Rigshospitalets vanskeligheder.

Helt andre mekanismer

Der vil - og lad det blive slået fast med syvtommersøm - ikke komme så meget som én kørestol og én plejehjemsplads mere, hvis teaterplanerne blev kuldkastet. Det er helt andre mekanismer, der er i gang. Hvad kritikerne også godt ved, men deres nedbrydning af dansk kultur er uden grænser.

Lad os glædes over , at der vor lands lidenhed til trods findes frimænd, der tør og har vilje til at bryde en lanse for dansk kultur. Det er vi dem megen tak skyldig.