Grindehvalkød stærkt forurenet af kviksølv
Hvis færingerne engang i fremtiden indstiller de traditionsbundne drab på grindehvaler, bliver det næppe på grund af den militante amerikanske miljøaktivist Paul Watson, men snarere, at en yderligere forurening af havet vil gøre grindekød og spækket uegnet til menneskeføde.
Allerede på nuværende tidspunkt har den store forurening af havet, som grindehvalerne udsættes for, bevirket, at sundhedsmyndighederne på Færøerne på grund af giftstofferne i grindehvalernes kød og spæk har måtte stramme kostanbefalingerne for spisning af hvalerne.
Ifølge de færøske sundhedsmyndigheder rådes pigebørn og kvinder i den fødedygtige alder således fra overhovedet at spise spæk. Dette skyldes, at stoffet PCB, der hovedsagelig findes i grindehvalernes spæk, kan have en giftig påvirkning på et fosters nervesystem og kønsorganer. PCB forsvinder ikke fra kroppen, når det først er indtaget, hvilket er årsagen til, at det først tilrådes kvinder at spise grindespæk, når de har født deres børn og er kommet i overgangsalderen.
Når det gælder grindehvalernes kød, viser en stor international undersøgelse med udgangspunkt på Færøerne samtidig, at kviksølvet, som hovedsagelig findes i grindekødet, kan hæmme et barns hjerneudvikling en smule.
For at beskytte fostrene frarådes kvinder, der er gravide, derfor at spise grindekød, ligesom de heller ikke bør spise hvalkødet, før de er færdige med at amme deres børn. Ellers anbefales det de øvrige færinger højst at spise grindekød og spæk én til to gange om måneden.
De færøske sundhedsmyndigheders kostanbefalinger - om spisning af det efter færingernes mening velsmagende grindekød og spæk - er fremsat i forbindelse med en omfattende, international kviksølvundersøgelse, der tager udgangspunkt på Færøerne. Omkring 1000 færøske børn er tidligere blevet undersøgt to gange, henholdsvis i 1986 og 1993, og resultatet af den tredje kviksølvundersøgelse af de samme børn, der er iværksat i indeværende sommer, afventes med spænding. Konklusionerne kan nemlig komme til at medføre, at grænserne for tilladt kviksølv i bl.a. menneskeføde må ændres.
| FAKTA |
|---|
|
Lederen af undersøgelsen på Færøerne, overlæge Pál Weihe på Arbejdsmedicinsk Klinik i Tórshavn, oplyser, at de hidtidige undersøgelser tydeligt viser, at en effekt kan påvises, når det gælder motorik, hukommelse, indlæring m.m. hos børn, der har kviksølv i blodet i mængder på helt ned under 10 ppm (dele pr. million). Pál Weihe oplyser videre, at det kan ses, at dersom der ikke fandtes noget kviksølv overhovedet, ville disse børn have klaret sig bedre.
- Viser de nuværende og tredje undersøgelser det samme, må man for alvor overveje, om grænserne for tilladt kviksølv i bl.a. madvarer skal ændres, oplyser Pál Weihe.
På nuværende tidspunkt er grænserne for tilladt kviksølv i madvarer af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fastlagt til mellem 10 og 20 ppm, og skal det forandres, vil det få store konsekvenser for det internationale samfund.
Kviksølvundersøgelsen på Færøerne finansieres overvejende af den amerikanske organisation National Institut of Health, og det ventes at konklusionerne af de tredje og afgørende kviksølvundersøgelser vil være klar næste sommer.
/ritzau/