Liv og glade dage i Vesterbro Passage

Ud over det gamle Halmtorv, der i dag er rådhusplads, kom de danske "Jenser" og landsoldater marcherende i lange, blå geledder. De skulle ned og bekæmpe tysken ved Dannevirke. Som i 1848 gik turen i første omgang til Hovedbanegården. Denne nye jernbane var blevet indviet den 26. juni 1847, og den første banegård var anlagt i Dronningens Enghave, vest for Tivoli og syd for Frihedsstøtten. Men udviklingen krævede en ny linjeføring. Derfor blev banegården i 1864 flyttet til den grund, hvor Palads Biografen nu ligger. Grunden havde siden 1600-tallet tilhørt Frederiksberg. Først i 1879 blev området ved et mageskifte indlemmet i København.

I 1848 var soldaterne vendt hjem i triumf. Da de ydmyget vendte tilbage efter nederlaget ved Dybbøl, sad den gamle kagekone der stadig. Både ved afmarchen og hjemkomsten gav den lille og ludfattige kagemor sin datter besked på, at hun skulle tømme glasset med de store pebermynter og give dem til soldaterne, der gik forbi ude på Vesterbros Allé, som gaden hed dengang. I dag hedder den Vesterbrogade og "Slaraffenland" blev i 1885 afløst af "Skandinavisk Panoptikon", hvor der var udstillet voksfigurer af kendte personer.

Livligt kvarter

I 1856 rev man den gamle Vesterport ned, så trafikken fra Københavns hovedgade, Strøget, kunne få fri passage ud til Roskilde Landevej. Broen over voldgraven blev afløst af en bred dæmning, som man fra 1867 kaldte Vesterports Passage. Passagen mundede ud i Vesterbro Allé, der så igen blev til Vesterbrogade.

Allerede i 1874 foreskrev magistraten, at hele gadestykket fra Strøget og ud til Frederiksberg Bakke skulle hedde Vesterbrogade. Men folkeviddet blev, indtil midten af 1900-tallet, stædigt ved at kalde hele området ud til Frihedsstøtten for Vesterbros Passage. Efterhånden blev den gamle fæstningsvold jævnet og fyldt i voldgraven.

Området lige uden for Vesterport havde altid været livligt. Siden Christian IV havde der ligget forlystelser. På selve voldterrænet lå siden 1843 Georg Carstensens Tivoli. Skråt over for Tivoli lå Glaciholm, der blev brugt som selskabslokaler. Den gamle Accisebod, hvis tvilling stadig ligger i "gabet" ved Christianshavns vold, var omdannet til sangerindepavillon. Som genbo til Tivoli lå "Theatret udenfor Vesterport". Lige over for Tivolis indgang havde den fine "Kongens Klub" opført en toetages bygning, der var sommerlokaler for medlemmerne.

Kongens Klub var den sidste rest af Københavns litterære punchklubber. Da klubben blev opløst, købte kommunen ejendommen, og udlejede den i 1872 til den populære værtshusholder "Kaffe-Pedersen". Han ombyggede klubhuset, og det skiftede navn til Café Boulevard.

Her afholdt tidens store musiknavne koncerter, og stedet havde et eksklusivt menukort. Men på trods af anstrengelserne fik Café Boulevard et blakket rygte. Den store have blev bebygget med bazarbygninger og butikker ud til Vesterbro Passage. I 1875 købte grosserer Steen-Møller etablissementet og ville give det en ansigtsløftning. Han omdøbte det til "Concert de Boulevard" og satte bl.a. franske syngepiger på tribunen. Men københavnerne sagde bramfrit til hinanden, "bule var den og bule blev den". Herman Bang skrev, at Concert de Boulevard var "valplads for brydere og præsentérbakker for importeret kortskørtehed".

Trængsel og alarm

Især om sommeren var der trængsel ved de mange forlystelser. Ved Tivolis fødselsdag i 1880 beskrev Illustreret Tidende trafikken, der blev illustreret af et stik af sceneriet: "Vor tegning er kun opfattet under ganske almindelige forhold, men gå ud i eftermiddag klokken fire, når kanonslagene giver signalet til adgang for Tivolis gratulanter. Den stimmel af mennesker, sporvogne - undertiden en halv snes på begge sider af gaden - omnibusser, ekvipager, droschker, der krydse hverandre, gjør et forvirrende indtryk på enhver uvant."

Det var ikke kun Tivoli, der trak folk til. I 1880 blev Concert de Boulevard købt af den entreprenante bygge- og forlystelsesmatador Hans "Hellig" Hansen. Han fik sit øgenavn efter sit præsteagtige udseende. Hellig-Hansen lod bazarbygningerne nedrive og opførte et stort forlystelsescenter, der fik navnet National og siden efternavnet Scala. Det åbnede under stor festivitas den 15. januar 1882. Senere byggede Hellig-Hansen også Dagmar-teateret, men det trak ham konkurs, hvorefter han endte som en slags gadeoriginal i byen.

Bag Scala opførtes Cirkusbygningen i årene 1885-86 sammen med andre forlystelser. I 1888 åbnede "den store nordiske industri-, landbrugs og kunstudstilling". Udstillingen dækkede hele den nuværende rådhusplads ned til havnen samt Tivolis areal.

Da man i starten af 1900-tallet omlagde Farimagsgade, blev den sidste del op til Vesterbrogade omdøbt til Akseltorv. Pladsen, med landbrugets Axelborg, Axelborg Bodega og National Scala, var færdiganlagt i 1917 og blev navngivet efter Københavns grundlægger, biskop Absalon. Axel er den danske form for det hebraiske navn Absalon. Den romantiske vending Axelstad kendes bl.a. fra Grundtvig: "Axelstad, til Axels minde kaldtes du af skjaldemund". Banegården flytter i 1911 tilbage til sin gamle plads ved Vesterbrogade med navnet Københavns Centralbanegård. Banegårdsbygningen blev fra 1911-16 indrettet til Palads-biografen, der fik sin nuværende bygning i 1917.

Da man i 1911 indviede Københavns tredje hovedbanegård, havde den taget en ordentlig bid af det oprindelige Tivolis vestside. Banegården blev anlagt mellem Tømmerpladsvej, den nuværende Reventlowsgade, og Tivoli. Ved anlægget af Bernstorffsgade faldt det lille restauratørsted "Bræddehytten" og Tivolis 2. basarbygning.

Det gamle forsvinder

Gennem 1950- og 1960-erne forsvandt mange af de gamle forlystelser i Vesterbros Passage. Panoptikonbygningen ved Bernstorffsgade brændte den 4. januar 1950, men da havde "Panoptikon" været lukket siden 1924. Scala lukkede den 15. januar 1957 og blev til det FDB-ejede varehus Anva. Selv cirkusbygningen kom i fare, da FDB ville udvide sit varehus på cirkusbygningens grund.

Den populære jazzsted Scandia på hjørnet af Rådhuspladsen lukkede. Tivolis gamle sidefløje blev også ofret, hvorved bl.a. restaurant Wivex, der lukkede i 1964, blev nedrevet. Sammen med den blev den gamle Industribygning nedrevet i 1977. Ud til Rådhuspladsen lå oprindeligt "Industricafeen". Den var i 1933 blevet afløst af La Rotisserie Frascati, som led den skæbne at blive til pizzeria. Ved nedrivningen forsvandt Danmarks første engelske pub, "Old Britannia Inn", og danserestauranten Giraffen der lå i den oprindelige Palladium biograf fra 1938. Ud mod Vesterbrogade forsvandt restaurant Stadil, der var kendt for god mad og venlige tjenere. Ved den lejlighed forsvandt også den lille "Tivoli Caféen", kaldet "Loppestikket".

Efter at FDB lukkede Anva i 1987, genopstod Scala. Nye restauranter og forlystelser har generobret noget af deres tabte terræn og givet Vesterbros Passage lidt af sit gamle liv tilbage.