Nydanske hekse

Hun kan klare den et stykke af vejen på rulleskøjter. Hen ad broen. Hvis hun har råd til brotaksten!

Herhjemme blev den sidste formodede heks brændt i 1693, næsten 25 år efter, at de svenske heksebål for evigt var slukkede Men heksen lever stadig.

Og med den understregning af danskheden og den rolle, dansk kultur har spillet i debatten og medierne gennem det sidste år, en debat om, hvad der var og ikke var dansk kultur, og hvorvidt den er i fare, kommer vi nok til at følge kulturministerens kæp-kosteskaft og fokusere på den danske heks.

Og Pia Kjærsgaard vil sandsynligvis snart stille sig op på Folketingets talerstol og sige, at hun er forarget over, at vi huser så mange nydanske hekse. For ikke at tale om dem, som slet ikke har fået dansk statsborgerskab. Men som i hekseår venter på besked om, hvorvidt det er her i landet, de får mulighed for at ødelægge Pia Kjærsgaards hverdag. Eller om de som udenlandske hekse bliver udvist til Blåkulla, Blocksbjerg eller Heckenfelt på Island, hvor djævelen har sin borg oven på Helvedet. Hvor heksene især sankthansaften flyver til kur hos Djævelen og kysser hans endeballer, og det som er langt værre.

Men det er ikke kun kvinder, der er hekse.

MÆND ER OGSÅ BLEVET brændt på bålet, da heksekulturen var hot. I dag finder man formodede heksemestre i mediernes presseflammer, når de stiller spørgsmålstegn ved dømte i forbindelse med seksuelle overgreb på børn. Som Leif Blædel, der blev lutret, da han stillede op for en allerede dømt i den henseende med påstand om justitsmord.

I 1600-tallet hørte man ikke så meget om overgreb på børn. På det tidspunkt foretrak heksene at slå nyfødte, udøbte børn ihjel, partere dem og koge flyvesalve på kødet, tilsat bl.a. planten bulmeurt.

Og man så mildere på økonomiske trolderier, som dem vi netop har oplevet med et par heksemestre boksende i en retssag. De fleste af os oplevede den sidste halvleg via Tv-skærmen, så vi ikke blev svedet af bålet og måtte gå direkte på pension.

PERSONLIGT ER JEG IMOD, at man brænder hekse, både kvindelige hekse og heksemestrene. Af økologiske årsager. Alt for mange resurser går op i røg. Tværtimod skal vi passe på vore hekse, så vi ikke ødelægger deres fabelagtige kræfter.

Tænk, hvis vi havde brændt Tit Jensen, Karen Blixen samt Elsa Gress og samlede ved til et bål i aften med henblik på at fyre Herdis Møllehave og Susanne Brøgger af. Netop Susanne Brøgger har for længst fået heksestatus, og hun hjalp den godt på vej ved som ung at lade en teatergruppe holde sort messe i hendes hjem, hvor der blev ofret en jomfru, mens Susanne Brøgger selv sprang ud af en kiste, og gæsterne blev tvangsfodret med rå lever.

Det er dog ikke nødvendigt at deltage i den slags seancer for at blive udråbt til heks. Mange gange er de kvinder, der efterstræbes som hekse, blot genstand for en misundelig jagt på kloge kvinder.

DER OSEDE I 1600-TALLET af forkullet menneskekød, og der blev stegt hundredvis af hekse på de danske bål, og deres formuer, dersom de havde en sådan, blev indbringende konfiskeret af øvrigheden, inden man herhjemme satte sankthans og heksefærden til sabbatten med djævlen i forbindelse med hinanden.

Det skete sankthansaften 1619 i Ålborg. En tørklæde-debat spillede også dengang en rolle. Abelone Ipsdatter, der boede i Ålborg, havde mødt en anden kvinde på gaden. Abelone var uden tørklæde og hendes bluse var knappet op, så brysterne skvulpede ud. Ved mødet med den anden kvinde havde Abelone lovet hende en djævelens færd til hans obskøne sabbat. Og senere var man ikke i tvivl om, at det var netop der Abelone havde tilbragt aftenen. I selskab med djævelen, og det blev hun brændt for.

Men det var ikke alene sankthansaften, at man bandt heksen fast til en stige og kastede hende i bålet. Efter at man havde pint hende på strækbænken med gloende tænger. Der var ingen speciel fyringssæson for hekse som Maren Splids. De blev brændt hele året.

Sankthansaften var derimod fra urgammel tid en festaften og tilmed en helligdag, indtil Struensee afskaffede den i 1771. Sankthans den 23. juni havde indtil da haft en stor konkurrent i Valborg Aften, aftenen før den 1. maj. Både her og hvor den nye Øresundsbro ender i det svenske, hvor man stadig fastholder dansen om majstangen, men ud fra klogelige betragtninger om svenskernes spiritusforbrug, når det går løs, altid henlægger festlighederne til en week-end.

ÅRSAGEN TIL, at vi ikke fastholdt Valborgaften som tidspunktet for sommerens store festaften er kalenderreformen, der satte os 11 dage tilbage. Dermed var bøgen ikke sprunget ud Valborgaften. Uden de grønne bøgegrene blev det en mat fest.

Derfor blev sankthans den store aften. Fra katolicismens dage var det i forvejen den aften, man søgte de hellige kilder, og efterhånden som tiltroen til det hellige vand tørrede ud, blandede kildegæsterne ved Kirsten Piils kilde i Dyrehaven vand i stedet i en romtoddy for effektens skyld. Opskriften lyder kildevand, rom og en ordentlig portion sukker, der rystes, til sukkeret er smeltet.

Sankthansaften og solhverv er blevet fejret som glædens fest med nødild og bål og dans og magi i den lyse nat gennem mere end tusinde år.

VORES KENDTESTE "BÅLTALE" er Karen Blixens båltale, der blev holdt på Zahles Seminarium. Her omtalte hun forholdet mellem mand og kvinde, deres indbyrdes kappestrid. Havde det været kvindelige og mandlige hekses konkurrencesituation, Karen Blixen havde beskrevet, havde kvinden omgående vundet uden konkurrence.

Er det mændenes hævn? Nogle gange er mænd bange for kvindelige hekse. "Og jo mere et virkeligt mandfolk en mand er, jo mere åbent vil han bekende, at han hader og frygter dem. For mændenes rædsel for hekse sidder dem dybt i blodet, og det dæmoniske er knyttet til kvinden." sagde Karen Blixen i sin tale.

Jeg syntes personligt, vi skal glemme dæmonerne sankthansaften og værne om den part af sankthans-traditionen, som omhandler glæden ved sommeren, og huske, at det blot er eventyrheksen, vi brænder, mens vi synger midsommersangen denne eventyrlige aften.

Dermed får heksen, i aften i denne lyse nat, sankthansnat, både mening og mæle.

gitte.kjær@jp.dk