Den folkelige Mr. Radio

Gennem flere uger har seere og lyttere kunnet følge optakten til Danmarks Radios 75 års jubilæum, der blev fejret i aftes med et direkte tv-show.

Samme dag havde en af ankermændene bag stationens popularitet jubilæum. Helt i ånd med jubilarens sind gik det dog betydeligt mere stille for sig, idet Jørn Hjorting de seneste tre år har levet i eksil på den ukendte Radio 2 i Valby.

"Mr. Radio", som kolleger og fans ynder at kalde ham, har valgt at sige farvel og tak til sin plads foran mikrofonen efter flere end 1400 udsendelser.

For sidste gang gik Jørn Hjorting i æteren fredag morgen klokken syv, sammen med Radio 2-værten Nikolaj Vraa.

»Lad os gå tilbage til dengang, du startede med at lave radio,« lægger Nikolaj Vraa ud.

»Uuhh, skal vi helt tilbage til oldtiden, ha ha,« smiler Jørn Hjorting.

Måske ikke helt tilbage til oldtiden, men i hvert fald tilbage til dengang da popmusik hed "det lettere grammofonrepertoire". Det var i 1960'erne, da manden med den sprøde stemme gjorde sin entré hos Danmarks Radio og blev synonym med programmet "De ringer, vi spiller".

I sin højtid havde hygge-programmet en million lyttere, og væggene hjemme hos Erna og Jørn Hjorting er plastret til med de 10 titler som Se & Hørs Radiofavorit og 14 Gyldne Roser fra Billedbladet.

Men hvad er hemmeligheden bag populariteten?

»Da jeg var yngre, deltog jeg i sådan nogle sælgerkurser, og jeg var altid den bedste, for jeg vidste, at der er tre ting, folk er interesserede i at tale om. Det er:

En kø af kvinder

Især den kvindelige del af befolkningen ser en stor stjerne i den noble 69-årige herre. På et tidspunkt tog populariteten overhånd, så han måtte holde op med at tage ud og underholde til baller.

»Før man ser sig om, så står der jo en kø af kvinder omkring mig. En ting er, at jeg skal skrive autografer, men noget andet er, når man ligefrem skal danse med dem alle sammen,« udbryder Jørn Hjorting. Gennem sin 40-årige karriere har radio-guruen altid "været på" om onsdagen. Og det skal ikke ændres, når han fortsætter som vært på "Snak med Hjorting" på TV-kanalen DK4.

»På Danmarks Radio spurgte man mig engang, om jeg ville flytte programmet til lørdag. Det sagde jeg pænt nej tak til, for onsdag passede mig så godt. Jeg fik ligefrem opkald fra læger rundt omkring, der var så glade for den der onsdag formiddag, for da var venteværelset tomt,« fortæller han med et saligt smil.

Enkelte gange ville det dog have passet ham bedre med en anden dag. Som da Illum absolut skulle begynde sit udsalg på en onsdag, og der altså lige var et par billige handsker, som Jørn Hjorting måtte have. Resultatet blev, at han kom for sent til sit program, fordi han sad fast i en kø.

Da vandet gik

Lytterne er Jørn Hjortings liv, og han sætter en stor ære i at hjælpe lytterens tunge på gled til at huske svaret på det spørgsmål, Frk. Klokken gennem 30 år har udtrukket til de heldige, der kom igennem til "De ringer, vi spiller".

Også selv om kvinden i den anden ende af røret pludselig opdager, at vandet er gået. Det skete engang for Jørn Hjorting.

»Pludselig da vi sad og hyggesnakkede sammen, råbte hun "Hjorting, Hjorting, nu kommer vandet!" Jeg er jo ikke så klog på sådan noget, så jeg spurgte, om vi så ikke skulle gå videre til spørgsmålet med det samme, så vi kunne nå det,« fortæller han.

Spørgsmålet blev besvaret - om end lidt hurtigt, som Jørn Hjorting bemærker - og resultatet står uden for studiets glasrude.

Karina er i dag 17 år, og under fredagens nostalgiske udsendelse sidder hun i lokalet uden for studiet sammen med sin familie.

Banko er godt nok

Jørn Hjorting ligner en elskværdig herre med sit mørke jakkesæt, hvid skjorte og sirlig sideskilling i det grå hår, men stilen er lige ved at smutte, da han i radioen skal forklare sit forhold til lytterne.

»Somme tider møder jeg nogen, der spørger, om jeg kan huske, da de var igennem i radioen i 1983. Så spørger jeg, hvad vi talte om, for så kan jeg måske huske det. Men hvis det bare var noget med banko, såee....,« forklarer han og tilføjer straks:

»Ikke at der er noget galt med banko, det.....og nu skal vi vist have noget musik!«

Jørn Hjortings stemme skiftes ud med Natalie Coles "This Will Be", og den afgående radiovært udbryder med et tilfreds smil:

»Aahh, så er der endelig noget musik, jeg selv kan holde ud at høre på.«

Det var et gevaldigt spring for ham at ryge fra evergreens på Danmarks Radio og over til populærmusikken på Radio 2 for tre år siden. »Det skal være så avanceret i dag, blinkende lys og folk der kommer ned fra loftet hængende i en krog og alt muligt,« siger Jørn Hjorting og slår opgivende ud med hænderne.

Han bliver sjældent gal, men tålmodigheden brast, da han i december 1996 med kort varsel blev fyret fra Danmarks Radio, fordi han havde sagt ja til et job hos Radio 2.

»Nu arbejder diplomatiet herinde for at finde ud af, hvad jeg skal sige,« griner han og peger med en finger mod sit hoved.

Gaver i studiet

Klokken er blevet 9.45, og Jørn Hjorting sidder bag sin mikrofon og rocker med til "In Private" med Pet Shop Boys. Birgit Kolind kommer igennem, hun har vundet en rejse for to til USA.

»Har du stadig en kop kaffe stående, du kan drikke? Nåe, the. Jamen, så er vi i samme båd. Jeg er også the-drikker,« siger den velkendte tørre stemme ind i mikrofonen.

Kort efter bliver studiet invaderet af venner, kolleger og familie, der synger "Smil" (indledningen til "De ringer, vi spiller") samt "Gem et lille smil, til det bliver gråvejr" i kor. Karina og hendes lillesøster skraber uden tvivl bunden i selskabet, hvad alder angår.

Efter det uigenkaldeligt sidste program fra Jørn Hjortings side vælter det ind med gaver til radioværten. Blandt andet ankommer Se & Hør med en trillebør fuld af haveplanter, en rive og et par grønne overalls, som bladets udsendte vil have jubilaren til at tage på.

Jørn Hjorting kigger rundt på de mange mennesker med et skævt smil, men han er selvfølgelig med på spøgen.

Man er vel folkelig.

anja.stausholm@jp.dk